Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Den 8. marts 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 256 (Alm. del) af
11. januar 2017
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af ens liv, danskerne i gennem-
snit bruger på at arbejde. Beregningen bedes opgjort i tabelformat for samtlige
generationer fra 1900 og frem til i dag.
Svar
Der henvises til svaret på beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 246 af 11. januar
2017, hvor antallet af år, den gennemsnitlige dansker er i beskæftigelse, er opgjort.
Der lægges til grund, at beskæftigelse inkluderer deltidsbeskæftigelse på lige fod
med fuldtidsbeskæftigelse.
Det bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med fremskrivning af beskæf-
tigelsen, så langt ude i fremtiden, som kræves for at besvare spørgsmålet. Det gæl-
der især for de yngre generationer, hvor beregningerne er særligt følsomme over-
for den fremtidige udvikling i levetiden og erhvervsdeltagelsen. Beregningerne
omfatter personer født i Danmark.
I tabel 1 nedenfor er antallet af år i beskæftigelse opgjort som en andel af den for-
ventede levetid. Det er vigtigt at understrege, at beskæftigelse inkluderer deltidsbe-
skæftigelse, herunder fx studiejob, og at det dermed inkluderer personer med me-
get begrænset omfang af beskæftigelse og arbejdsindkomst. I tabellen er endvidere
medtaget en opgørelse af andelen af livet den gennemsnitlige dansker er på ar-
bejdsmarkedet (erhvervsdeltagelse) hhv. i folkepensionsalderen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk