BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvilke muligheder der i dag eksisterer for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, hvis man er nedslidt, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

d. 8. februar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

252 (alm. del), som hermed besvares.

J.nr.

Spørgsmål nr. 252:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder der i dag eksisterer for at trække

sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, hvis man er nedslidt.”

Svar:

Vi har i dag gode muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – både for de

danskere, som efter mange år på arbejdsmarkedet er nedslidte, og for dem, som kan

og vil blive ved med at arbejde efter tilbagetrækningsalderen.

Personer, der gerne vil trække sig tilbage nogle år før folkepensionsalderen, har

mulighed for at gå på efterløn, hvis de er medlem af ordningen og har opfyldt kra-

vene hertil. Efterlønsordningen giver medlemmer af en a-kasse med langvarig til-

knytning til arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig helt eller delvis tilbage fra

arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen på fleksible vilkår.

Samtidig har personer, der er blevet nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet, fx

mulighed for et fleksjob, hvis deres arbejdsevne er så væsentligt og varigt nedsat,

at de hverken kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejds-

markedet.

Med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 blev fleksjobordningen målret-

tet til borgere med den mindste arbejdsevne, så flere får mulighed for at realisere

deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af arbejdslivet.

Det indebærer blandt andet en omlægning af fleksløntilskuddet, så virksomhederne

i modsætning til tidligere kun betaler løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansat-

te reelt yder. Kommunen vurderer arbejdsevnen i det konkrete fleksjob. Kommu-

nen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund

af lønindtægten

Det betyder, at der i modsætning til tidligere nu er reel mulighed for at blive ansat i

et fleksjob få timer om ugen.

Fleksløntilskuddet udgør over 17.700 kr. per måned og aftrappes, jo mere man tje-

ner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvilke muligheder der i dag eksisterer for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, hvis man er nedslidt, til beskæftigelsesministeren

Er man fx i fleksjob 5 timer om ugen til 150 kr. i timen, så vil man modtage en

månedlig indkomst på godt 20.000 kr. før skat (hvoraf 16.700 kr. vil bestå af til-

skuddet) – dvs. højere end den maksimale førtidspension for enlige på ca. 18.000

kr.

Tallene tyder på, at ordningen virker som tiltænkt, så personer med en lille arbejds-

evne nu har mulighed for at bidrage til arbejdsmarkedet i et fleksjob, i stedet for at

være henvist til en førtidspension. Det gælder også seniorer.

Der var således i oktober 2016 knap 19.000 personer, der arbejder i et fleksjob på

10 timer eller derunder. Af de knap 19.000 personer var ca. 2.200 personer over 60

år, mens ca. 3.800 er mellem 55-59 år.

Fra 2011 er der desuden sket en fordobling i antallet af personer over 60 år, der på-

begyndte et fleksjob fra ca. 600 i 2011 til ca. 1.400 det seneste år opgjort som 4

kvartal 2015 til 3. kvartal 2016.

Samtidig viser tallene, at de forbedrede muligheder for at blive visiteret til fleks-

jobordningen også er kommet de ældre til gode. Ca. 500 personer over 60 år er

blevet visiteret til fleksjobordningen gennem det seneste år, hvilket er over en for-

dobling i forhold til 2011.

Det er rigtig positivt og viser, at flere med nedsat arbejdsevne i den ældre gruppe,

der ikke kan arbejde på ordinære vilkår frem til pensionsalderen på grund af en va-

rig og væsentligt nedsat arbejdsevne, nu bevarer en lille tilknytning til arbejdsmar-

kedet i stedet for at forlade arbejdsmarkedet helt.

Endelig har de mennesker, der slet ikke har mulighed for at komme tilbage på ar-

bejdsmarkedet, mulighed for at få tilkendt førtidspension. Her er der med senior-

førtidspensionsordningen adgang til en mere smidig sagsgang for seniorer.

9 ud af 10 personer, der ansøger om en seniorførtidspension, får tilkendt den.

Seniorførtidspensionsordningen trådte i kraft den 1. januar 2014. Målgruppen for

seniorførtidspension er borgere med højest 5 år til folkepensionsalderen, som har

en aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til 20-25 års be-

skæftigelse af minimum 27 timer om ugen med visse undtagelser.

For at få tilkendt seniorførtidspension skal arbejdsevnen være nedsat i et sådant

omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde

eller ved et fleksjob. Det gælder også ved andre sager om førtidspension.

Der skal dog ved seniorførtidspension alene tages stilling til, om arbejdsevnen er

væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne vare-

tage – uden at der iværksættes tiltag for at udvikle arbejdsevnen.

Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin

arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter delta-

gelse i fx efteruddannelse, omskoling eller ressourceforløb.

Borgere, der ansøger efter reglerne om seniorførtidspension, har krav på, at kom-

munen træffer en afgørelse senest 6 måneder efter, at ansøgningen er indgivet til

kommunen.

For at sikre, at alle relevante aktører er opmærksomme på muligheden for at søge

om førtidspension efter reglerne og seniorførtidspension udsendte Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering i juni 2016 informationsmateriale til de relevante

aktører på området, jobcentre, a-kasser, fagforeninger, Ældre Sagen mv.

Derudover skal vi huske, at udviklingen i danskernes levetid går i den rigtige ret-

ning på tværs af uddannelsesgrupper. Danskerne bliver sundere, og vi lever længe-

re. Det er positivt.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen