Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
251 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 251:
J.nr.
”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i tilstanden for arbejdsmiljøet på
det danske arbejdsmarked de sidste 50 år samt komme med en vurdering af
det fremtidige arbejdsmiljø frem til 2040”.
Svar:
For så vidt angår den sidste del af spørgsmålet, der handler om det fremtidige ar-
bejdsmiljø, vil regeringen som bekendt oprette et bredt sammensat partnerskab om
fremtidens arbejdsmarked. Partnerskabet skal bl.a. drøfte, hvordan vi får grebet
mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvordan vi kan fast-
holde og udbygge et arbejdsmarked, som både er kendetegnet ved dynamik og or-
dentlige forhold.
Jeg har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse
fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om udviklingen i ar-
bejdsmiljøet, som jeg kan henholde mig til:
”NFA har ikke kendskab til ubrudte tidsserier af data om arbejdsmiljøets tilstand
gennem hele perioden. En databaseret historisk gennemgang af udviklingen af alle
forhold i arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser gennem de seneste 50 år vil på
den baggrund ikke være muligt at foretage. I det følgende redegøres for overordne-
de forhold i udviklingen i arbejdsmiljøet i Danmark, men der tages forbehold for,
at der ikke er tale om en udtømmende gennemgang af arbejdsmiljøets historie i
Danmark.
Den væsentligste udvikling i tilstanden for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser
hænger sammen med, at arbejdsmarkedet i dag ser markant anderledes ud end for
50 år siden. Det til tider farlige arbejdsmiljø, der var forbundet med klassisk indu-
strielt arbejde, er reduceret i omfang. Samlebåndsarbejde og ensidigt gentaget ar-
bejde findes fortsat, men er generelt også reduceret. Samtidig har den teknologiske
udvikling bidraget til at reducere ulykkesrisici og fysiske belastninger, og arbejds-
kraftintensiv produktion er flyttet til andre lande.
Strukturelt er der sket en markant vandring af arbejdstagere fra landbrug og indu-
strifag til service- og videnfag, hvor ulykkesrisici og hårde fysiske belastninger ge-
nerelt er mindre end i de traditionelle erhverv, men hvor psykosociale arbejdsmil-
jøbelastninger får relativt større betydning. Væksten i offentlige velfærdsfunktio-