Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 23 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
J.nr.
Spørgsmål nr. 23:
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, at en
borger, som ifølge lægelige vurderinger får forværret sit helbred af personlige mø-
der med sagsbehandlere skal møde personligt til de lovpligtige opfølgninger? ”
Svar:
Formålet med den beskæftigelsesrettede indsats, herunder personlige opfølgnings-
samtaler, er at hjælpe den enkelte borger tættere på job eller uddannelse.
Som jeg har slået fast mange gange tidligere, så må hverken indsats eller kontakt-
forløb forværre borgerens helbredssituation. Det er et gennemgående princip i be-
skæftigelseslovgivningen.
Det er kommunens ansvar at sørge for, at både kontaktforløb og indsats tilrettelæg-
ges på en sådan måde, at borgerens skånehensyn tilgodeses. Det er samtidig kom-
munens ansvar altid at justere eller evt. helt stoppe et kontaktforløb eller en indsats,
hvis der opstår ændringer i borgerens helbredstilstand, så forløb eller indsats ikke
længere passer til borgerens helbredstilstand.
Kommunen har mulighed for at rådføre sig med den regionale sundhedskoordinator
om den enkelte borgers situation, samt om, hvordan borgerens forløb og indsats
bedst tilrettelægges med hensyn til blandt andet borgerens helbred.
Jeg kan herudover bemærke, at det ikke har betydning for borgerens ydelse, hvis
borgeren med en rimelig grund udebliver fra en samtale. En rimelig grund kan fx
være, hvis det er dokumenteret, at borgeren ikke kunne deltage i samtalen på grund
af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes ved deltagelse i samtalen.
Borgeren altid har mulighed for at klage til Ankestyrelsen, hvis borgeren er util-
freds med kommunens afgørelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen