BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvor stor en andel af de berørte af efterlønsreformen fra 2011, som er overgået til ordinær beskæftigelse eller anden beskæftigelse, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

6. september 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

248 (alm. del), som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. :

J.nr. 2017 - 766

”Ministeren

bedes redegøre for, hvor stor en andel af de berørte af efterlønsrefor-

men fra 2011, som er overgået til ordinær beskæftigelse eller anden beskæftigelse.”

Svar:

Danskerne lever længere og bliver sundere. Det er en god og positiv udvikling for

den enkelte og for samfundet.

Udviklingen i levetiden betyder imidlertid, at det ud fra et samfundsøkonomisk

perspektiv er vigtigt, at de der kan bliver lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

Derfor er det glædeligt, at vi nu kan se, at tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og

2011 virker. Den højere efterlønsalder fastholder i vidt omfang de omfattede per-

soner frem til efterlønsalderen, og har dermed øget beskæftigelses betydeligt blandt

de 60-64-årige.

En af betingelserne for at få efterløn er medlemskab af en a-kasse. I opgørelsen af

andelen af berørte af tilbagetrækningsreformen er der derfor i besvarelsen således

betinget, at personerne i ordinær beskæftigelse var medlemmer af en a-kasse som

59-årige

A-kassebetingelsen betyder bl.a., at niveauet for beskæftigelsesfrekvenserne er hø-

jere end i normale opgørelser, da a-kassemedlemmer typisk har en tættere tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet end befolkningen under et.

Opgørelsen for de ordinære beskæftigede tager udgangspunkt i lønmodtagere, da

beskæftigelse blandt selvstændige ikke indgår i DREAM-databasen, som den detal-

jerede opgørelse er lavet på baggrund af.

Aftalen om senere tilbagetrækning indebar bl.a., at forhøjelserne af efterløns- og

folkepensionsalderen vedtaget i Velfærdsaftalen i 2006 blev fremrykket med 5 år.

A-kassebetingelsen er også anvendt i analyse af tilbagetrækningsreformen fra Danmarks

Statistik fra 2016: http://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=27138

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvor stor en andel af de berørte af efterlønsreformen fra 2011, som er overgået til ordinær beskæftigelse eller anden beskæftigelse, til beskæftigelsesministeren

Det betød, at efterlønsalderen gradvist blev hævet fra 60 til 62 år i perioden 2014 til

2017. Det berører personer født efter 1953. Samtidig forkortes efterlønsperioden

fra fem til tre år i perioden 2018-23.

Effekten af efterlønsreformen på ordinær beskæftigelse hos seks forskellige fød-

selsårgange fremgår af tabel 1 og figur 1.

Af de seks fødselsårgange har to af dem (født januar hhv. juli 1953) en uændret ef-

terlønsalder på 60 år, mens de øvrige fire årgange (født i januar og juli 1954-55)

har fået forhøjet efterlønsalder på grund af tilbagetrækningsreformen.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt de seks fødselsårgange er knap 80 pct. seks må-

neder før og ca. 60 pct. seks måneder efter efterlønsalderen. Det gælder både blandt

de fødselsårgange, som er berørt af tilbagetrækningsreformen og blandt de, som

ikke er, jf. tabel 1.

Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvens seks måneder før og seks måneder efter efterlønsalderen blandt

a-kassemedlemmer født 1953-55

Født jan.

1953 (ef-

terløn 60

år)

Besk.frekvens 6 mdr.

før

efterlønsalder (pct.)

Besk.frekvens 6 mdr.

efter

efterlønsalder (pct.)

78,9

Født juli

1953 (ef-

terløn 60

år)

76,7

Født jan.

1954 (ef-

terløn

60�½ år)

79,0

Født juli

1954 (ef-

terløn 61

år)

77,9

Født jan.

1955 (ef-

terløn

61�½ år)

78,1

Født juli

1955 (ef-

terløn 62

år)

79,0

63,1

59,8

61,1

59,4

Anm: Opgørelsen er lavet for fødselsårgange, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år. Der foreligger

endnu ikke data, som gør det muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvensen 6 måneder efter efterlønsalderen for år-

gangene født 1955 eller senere. I opgørelsen er der betinget på, at personerne var medlem af en a-kasse som 59-

årig, da a-kassemedlemskab er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) betingelse for at kunne gå på efterløn.

Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og lovmodellens datagrundlag og Dan-

marks Statistik.

For alle årgange ligger beskæftigelsesfrekvensen stabilt frem til efterlønsalderen,

hvorefter den falder væsentligt.

Det gælder både de årgange som har fået en højere efterlønsalder og de som ikke

har, jf. figur 1.

Figur 1.

Beskæftigelsesfrekvens for 59-63 årige a-kassemedlemmer født 1953-55

Pct.

59�½

60�½

61�½

62�½

63�½

Født jan. 1953 (efterløn 60 år)

Født jan. 1954 (efterløn 60�½ år)

Født jan. 1955 (efterløn 61�½ år)

Født juli 1953 (efterløn 60 år)

Født juli 1954 (efterløn 61 år)

Født juli 1955 (efterløn 62 år)

Anm: Opgørelsen er lavet for fødselsårgange, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år. I opgørelsen

er der betinget på, at personerne var medlem af en a-kasse som 59-årig, da a-kassemedlemskab er en nødvendig

(men ikke tilstrækkelig) betingelse for at kunne gå på efterløn.

Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, lovmodellens datagrundlag og Danmarks

Statistik

Beskæftigelsesopgørelsen peger således på, at de årgange, der ikke længere kan gå

på efterløn som 60-årige i vidt omfang fortsætter på arbejdsmarkedet frem til efter-

lønsalderen, og dermed har øget beskæftigelsen betydeligt blandt de 60-64 årige.

Denne tendens ventes at fortsætte, efterhånden som efterlønsalderen gradvist hæves

For ”anden

beskæftigelse” betragtes her personer i fleksjob. Niveauet af fleksjob-

bere seks måneder før efterlønsalderen spænder fra 2,9 pct. til 4,0 pct. på tværs af

de forskellige fødselsårgange og efterlønsaldre jf. tabel 2.

Trods niveauforskellen ligger andelen af personer i fleksjob for de enkelte årgange

stabilt frem til efterlønsalderen, hvorefter den falder, jf. figur 2.

Fleksjobopgørelsen peger således på, at den højere efterlønsalder i vidt omfang

fastholder de omfattede personer i fleksjob frem til efterlønsalderen. Dvs. samme

adfærd, som også gjorde sig gældende for ordinære lønmodtagere, jf. figur 1.

Tabel 2. Andel af personer med et fleksjob i juli 2016 og fem måneder før efterlønsalderen

Født jan.

1953 (ef-

terløn 60

år)

Besk.frekvens 6 mdr.

før

efterlønsalder (pct.)

Besk.frekvens 6 mdr.

efter

efterlønsalder (pct.)

2,9

1,9

Født juli

1953 (ef-

terløn 60

år)

3,2

2,1

Født jan.

1954 (ef-

terløn

60�½ år)

3,4

2,5

Født juli

1954 (ef-

terløn 61

år)

3,3

2,6

Født jan.

1955 (ef-

terløn

61�½ år)

4,0

Født juli

1955 (ef-

terløn 62

år)

3,9

Anm: Opgørelsen er lavet for fødselsårgange, der er fleksjobmodtagere født i januar og juli i de pågældende år. Der forelig-

ger endnu ikke data, som kan opgøre beskæftigelsesfrekvensen 6 måneder efter efterlønsalderen for årgangene født

1955 eller senere

Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og lovmodellens datagrundlag.

Figur 2.

Fleksjobfrekvens for 59-63 årige født 1953-1955

Pct.

59�½

60�½

61�½

62�½

63�½

Født jan. 1953 (efterløn 60 år)

Født jan. 1954 (efterløn 60�½ år)

Født jan. 1955 (efterløn 61�½ år)

Født juli 1953 (efterløn 60 år)

Født juli 1954 (efterløn 61 år)

Født juli 1955 (efterløn 62 år)

Anm: Opgørelsen er lavet for fødselsårgange, der er fleksjobmodtagere født i januar og juli i de pågældende år.

Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og lovmodellens datagrundlag.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen