Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1730334_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Den 8. marts 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del) af
11. januar 2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange år den gennemsnitlige dansker i alt bru-
ger på arbejdsmarkedet? Beregningen bedes opgjort i tabelformat for samtlige
generationer fra 1900 og frem til i dag.
Svar
Det lægges til grund, at der med et år på arbejdsmarkedet menes erhvervsdeltagel-
se, som inkluderer ledighed og deltidsbeskæftigelse på lige fod som fuldtidsbe-
skæftigelse.
Det er vigtigt at understrege, at opgørelsen således inkluderer personer med meget
begrænsede arbejdsindkomster og dermed ikke er udtryk for antallet af personer,
som har en fuldtidsindtægt eller er selvforsørgende.
Det bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med fremskrivning af er-
hvervsdeltagelsen og beskæftigelsen, så langt ude i fremtiden, som kræves for at
besvare spørgsmålet. Det gælder især for de yngre generationer, hvor beregnin-
gerne er særligt følsomme overfor den fremtidige udvikling i levetiden og er-
hvervsdeltagelsen. Beregningerne omfatter personer født i Danmark.
Det er valgt at besvare spørgsmålet for årgangene født i 1955 frem til årgang 2005.
Årgangen født i 2005 er den yngste for hvilken Finansministeriet fremskriver år-
gangens tilknytning til arbejdsmarkedet for alle relevante alderstrin. De historiske
data for generationers tilknytning til arbejdsmarkedet baseres på den registerbase-
rede arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev
udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo
november 1980. Der findes opgørelser over aldersfordelt beskæftigelse, som går
længere tilbage, fx på baggrund af indbetaling til ATP, men en sammenligning af
disse med beskæftigelsesdefinitionen i RAS vurderes ikke at være retvisende. De
aldersfordelte erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser fra 1970 til 1980 er beregnet
på baggrund af årenes samlede erhvervsdeltagelse og beskæftigelse ved at trend-
forlænge aldersprofilerne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om, hvor mange år den gennemsnitlige dansker i alt bruger på arbejdsmarkedet, til finansministeren
1730334_0002.png
Side 2 af 4
Beregningerne viser, at antallet af år på arbejdsmarkedet ventes at stige for fød-
selsårgangene fra 1955 til 2005,
jf. tabel 1.
Den forventede andel af leveår på arbejdsmarkedet stiger med 1,7 pct.-point fra
årgang 1955 til årgang 2005, mens andelen af leveår som ledig falder med 2,4 pct.-
point. Derved stiger den forventede andel af leveår som beskæftiget med 4,1 pct.-
point fra årgang 1955 til årgang 2005. Stigningen afspejler at den aktuelle struktu-
relle ledighed er lavere end den historiske, og at dette antages fastholdt fremadret-
tet. Herudover har generationer født i 1955 og de efterfølgende år et større antal
år på pension end generationer født senere kan se frem til.
Figur 1
Forventet levetid som 15-årig og tilknytning til arbejdsmarkedet pr. generation
100
90
80
100
90
80
70
60
50
40
30
70
60
50
40
30
20
10
0
20
10
0
1955
1960
Folkepension
1965
1970
1975
1980
1985
1990
Ledighed
1995
2000
Beskæftigelse
2005
Øvrige uden for arbejdsstyrken
Anm.: Det forventede antal år regnes fra årgangens 15. år, og omfatter personer født i Danmark. RAS anvendes fra
Danmarks Statistik for årene 1980 til og med 2014. For årene før 1980 er den køns- og aldersfordelte
erhvervsdeltagelse og beskæftigelsesfrekvens trendforlænget bagudrettet fra første RAS-år og skaleret til at
ramme årets samlede erhvervsdeltagelse og beskæftigelse fra nationalregnskabet. Fra 2015 og frem anvendes
fremskrivningen fra Finansministeriets Befolkningsregnskab med i udgangspunkt i grundforløbet i
Helhedsplan DK2025. Folkepension
er det forventede antal år i folkepensionalderen, som andel af den
forventede levetid, med udgangspunkt i årgangens 15. år.
Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan DK2025 og egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om, hvor mange år den gennemsnitlige dansker i alt bruger på arbejdsmarkedet, til finansministeren
1730334_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Forventet levealder, antal år på arbejdsmarkedet, og antal år i folkepensionsalderen for fødselsårgangene
1955-2005
Beskæftigelse
Årgang
1955
1956
1957
1958
1959
1960
1961
1962
1963
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
38,1
38,9
39,0
39,0
39,1
39,1
39,2
39,3
39,9
40,0
40,1
40,1
40,7
40,8
40,9
41,0
41,7
41,9
42,0
42,0
42,5
42,5
42,6
42,7
43,3
43,4
43,6
43,6
44,0
44,1
44,2
44,2
44,2
44,3
44,2
41,2
42,1
42,1
42,2
42,2
42,2
42,3
42,3
42,8
42,8
42,8
42,8
43,3
43,3
43,3
43,4
44,0
44,0
44,0
43,9
44,3
44,3
44,2
44,3
44,9
44,9
45,1
45,1
45,5
45,6
45,6
45,6
45,6
45,7
45,6
16,9
17,0
17,2
17,3
17,5
17,7
17,9
18,0
17,3
17,5
17,6
17,8
17,1
17,2
17,4
17,5
16,8
16,9
17,0
17,2
16,4
16,5
16,7
16,8
16,0
16,1
16,3
16,4
16,1
16,2
16,3
16,5
16,1
16,2
16,3
81,5
81,8
82,0
82,2
82,5
82,7
83,0
83,2
83,4
83,6
83,8
84,0
84,2
84,4
84,6
84,8
85,0
85,2
85,4
85,6
85,7
85,9
86,0
86,2
86,4
86,5
86,7
86,9
87,0
87,2
87,3
87,5
87,7
87,8
87,9
Erhvervsdeltagelse
Folkepension
Levetid
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om, hvor mange år den gennemsnitlige dansker i alt bruger på arbejdsmarkedet, til finansministeren
1730334_0004.png
Side 4 af 4
Beskæftigelse
Årgang
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
44,2
44,1
44,6
44,6
44,5
44,5
44,8
44,9
44,9
45,0
45,0
45,3
45,3
45,4
45,5
45,8
Erhvervsdeltagelse
Folkepension
Levetid
45,5
45,5
45,9
45,9
45,8
45,8
46,1
46,1
46,2
46,2
46,3
46,6
46,6
46,7
46,7
47,1
16,4
16,5
15,7
15,8
15,9
16,0
15,7
15,8
15,9
16,0
15,6
15,6
15,7
15,8
15,9
15,6
88,1
88,2
88,4
88,5
88,7
88,8
88,9
89,1
89,2
89,3
89,4
89,5
89,7
89,8
89,9
90,0
Anm.: Det forventede antal år regnes fra årgangens 15. år, og omfatter personer født i Danmark. RAS anvendes fra
Danmarks Statistik for årene 1980 til og med 2014. For årene før 1980 er den køns- og aldersfordelte
erhvervsdeltagelse og beskæftigelsesfrekvens trendforlænget bagudrettet fra første RAS-år og skaleret til at
ramme årets samlede erhvervsdeltagelse og beskæftigelse fra nationalregnskabet. Fra 2015 og frem anvendes
fremskrivningen fra Finansministeriets Befolkningsregnskab med i udgangspunkt i grundforløbet i
Helhedsplan DK2025.
Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan DK2025 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister