BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om, hvorfor der i overskrifterne på figur 1 og 3 i den deskriptive analyse Udviklingen i beskæftigelsesomfanget for kontanthjælpsmodtagere mv. , står, at figurerne dækker over perioden januar 2007 til september 2016, når selve figurerne kun dækker over perioden januar 2012 til september 2016, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Analyseenheden

Deskriptiv analyse:

Udviklingen i beskæftigelsesomfan-

get for kontanthjælpsmodtagere mv.

10. januar 2017

Analysens hovedkonklusioner

•

Antallet af personer på kontanthjælp mv. er siden april 2016 faldet med ca.

4.000 personer.

Andelen af kontanthjælpsmodtagere mv. med beskæftigelsestimer er steget

siden foråret 2016. En højere andel af ydelsesmodtagerne supplerer nu de-

res ydelse med beskæftigelse.

Andelen af kontanthjælpsmodtagere mv. som arbejder få timer om ugen er

steget med ca. ¼ gennem 2016, herunder andelen som arbejder 2-10 timer

om ugen eller 10-15 timer om ugen.

Analysen bygger udelukkende på deskriptive opgørelser, hvorfor det ikke

kan konkluderes, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere mv.,

som arbejder få timer, skyldes Jobreform I.

•

Beskæftigelsesministeriet │ Ved Stranden 8 │1061 København K │[email protected]│ Tlf.: 7220 5000

Side 0 af 4

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om, hvorfor der i overskrifterne på figur 1 og 3 i den deskriptive analyse Udviklingen i beskæftigelsesomfanget for kontanthjælpsmodtagere mv. , står, at figurerne dækker over perioden januar 2007 til september 2016, når selve figurerne kun dækker over perioden januar 2012 til september 2016, til beskæftigelsesministeren

1. Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere mv.

Denne analyse undersøger udviklingen i antallet af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-

og integrationsydelsesmodtagere samt udviklingen af gruppens beskæftigelsesomfang.

Jobreform I, der havde virkning fra 1. oktober 2016, medførte indførelsen af kontant-

hjælpsloftet samt 225-timers reglen. Timereglen indebærer, at kontanthjælpsmodtage-

re mv. kan undgå at få nedsat deres ydelse ved at arbejde få timer om ugen eller fuldtid i

en kortere periode. For eksempel kan kravet for 225-timers reglen indfries ved at være

i beskæftigelse ca. 5 timer om ugen gennem hele året (ekskl. 5 ugers ferie) eller ved ca. 6

ugers fuldtidsbeskæftigelse i løbet af året. Kravet om 225-timers beskæftigelse er indfa-

set ved 113-timers beskæftigelse over en seks måneder siden april 2016.

Udviklingen i antallet af personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp- samt integrati-

onsydelse har haft en stigende tendens siden 2012, men faldt dog gennem 2014 i for-

længelse af kontanthjælpsreformen fra 2013. Antallet af ydelsesmodtagere steg efter-

følgende igen gennem 2015, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med en øget tilstrøm-

ning af flygtninge. Siden april 2016, hvor de nye regler om kontanthjælpsloftet og 225-

timers reglen blev vedtaget, har antallet af ydelsesmodtagere dog været faldende,

jf.

figur 1.

Betragtes den seneste udvikling i antallet af ydelsesmodtagere, så er faldet pri-

mært drevet af et fald i antallet af ydelsesmodtagere, som er visiteret aktivitetsparat,

jf.

figur 2.

Dette kan dog være drevet af omvisitering.

Figur 1. Antal personer på kontanthjælp,

uddannelseshjælp og integrationsydelse,

sæsonkorrigeret, januar 2012 - september

2016

Figur 2. Antal personer på kontanthjælp,

uddannelseshjælp og integrationsydelse,

sæsonkorrigeret, fordelt på visitation,

januar 2012 - september 2016

Anm.: Antal personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Figur 2: Fordelt på visitationskategori.

Jobparate indeholder jobparate, åbenlyst uddannelsesparate samt uddannelsesparate.

Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion.

Fordeles udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere mv. på herkomst, har antal-

let af danske ydelsesmodtagere været faldende siden efteråret 2013. Siden foråret 2016

har antallet dog været mere aftagende end tidligere. Siden 2012 har der været en stig-

ning i antallet af ydelsesmodtagere med ikke-vestlig baggrund, hvilket skal ses i sam-

menhæng med flygtningetilstrømningen. Der har dog det seneste halve år været en

opbremsning i stigningen,

jf. figur 3.

Side 1 af 3

Figur 3. Antal personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, sæ-

sonkorrigeret, januar 2012 - september 2016

Anm.: Antal personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, fordelt på herkomst.

Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion.

2. Registeranalyse over beskæftigelsesomfanget for kontant-

hjælpsmodtagere mv.

På baggrund af indkomstoplysninger fra eIndkomst samt overførselsindkomstsoplys-

ninger fra DREAM-registeret er kontanthjælps-, uddannelseshjælps- samt integrations-

ydelsesmodtagers beskæftigelsesomfang undersøgt. I analysen indgår personer, der i

månedens første hele primo uge er på en af de tre ydelser.

Andelen af kontanthjælpsmodtagere mv., som den efterfølgende måned afgår til ordi-

nær beskæftigelse, har været nogenlunde stabil på knap 2 pct. siden 2012,

jf. figur 4.

Betragtes det gennemsnitlige timeomfang for de kontanthjælpsmodtagere mv., som er i

beskæftigelse (personer på supplerende ydelse), har timeomfanget være nogenlunde

konstant siden 2012. Det vil sige, at ydelsesmodtagere, som supplerer deres ydelse med

beskæftigelse, ikke er begyndt at arbejde mere. Betragtes derimod det gennemsnitlige

antal beskæftigelsestimer for alle kontanthjælpsmodtagere mv. (inkl. dem som

ikke

arbejder), har der siden foråret 2016 været en stigende tendens, Dvs. en højere andel af

kontanthjælpsmodtagere mv. er nu begyndt at arbejde ved siden af ydelsen,

jf. figur 5.

Side 2 af 3

Figur 4. Andelen af kontanthjælpsmodta-

gere mv., som afgår til beskæftigelse, sæ-

sonkorrigeret

Figur 5. Antal timer i beskæftigelse pr.

måned, sæsonkorrigeret

Anm.: Figur 4: Andelen af personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der afgår til ordinær beskæfti-

gelse den efterfølgende måned, januar 2012-september 2016, sæsonkorrigeret. Beskæftigelse er defineret ved selvforsørgelse

i den første uge af måneden med en dertilhørende positiv lønindkomst i eIndkomst fra ustøttet beskæftigelse. Figur 5: Gnms.

antal beskæftigelsestimer. Ydelsesmodtagere med en beskæftigelsesgrad over 0,90 er ekskluderet fra opgørelsen.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund af DREAM.

Siden foråret 2016 er andelen af kontanthjælpsmodtagere mv., som arbejder mellem 2-

10 timer om ugen steget med omkring 1/4,

jf. figur 6.

Omtrent tilsvarende stigninger

gennem 2016 ses for ses i andelen af kontanthjælpsmodtagere mv., som arbejder 10-15

timer samt 15-25 timer om ugen,

jf. figur 7.

Andelen, som arbejder mellem 25-33 timer

om ugen ved siden af kontanthjælpen har været nogenlunde konstant.

Figur 6. Andelen af kontanthjælpsmodta-

gere mv. med 2-10 timers beskæftigelse

om ugen, sæsonkorrigeret

Figur 7. Andelen af kontanthjælpsmodta-

gere mv. med 10-33 timers beskæftigelse

om ugen, sæsonkorrigeret

Anm.: Andel af personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse med supplerende beskæftigelsestimer.

Ekskl. løntilskud. Henholdsvis for ydelsesmodtager i beskæftigelse og for alle ydelsesmodtagere.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund af DREAM og eIndkomst.

Side 3 af 3