Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1717926_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1. februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
232 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 232:
J.nr. 2017-538
”Ministeren bedes redegøre for det seneste tal for jobåbninger på Jobnet.dk. Mini-
steren bedes endvidere give et skøn over, hvor mange job på det danske arbejds-
marked, der i dag besættes uden at være søgt gennem fx jobåbninger på Jobnet.dk –
eksempelvis gennem netværk o. lign.”
Svar:
Pr. 17. januar 2017 var der 18.700 ledige stillinger slået op på Jobnet.dk. I perioden
4. kvt. 2015 – 3. kvt. 2016 var ca. 225.000 ledige stillinger slået op på Jobnet.dk.
Der findes ikke nogen direkte opgørelse over, hvor mange job der besættes uden at
have været slået op eller søgt gennem Jobnet.dk. Man kan dog sammenligne antal-
let af jobopslag på Jobnet.dk med tal for den samlede jobomsætning på det danske
arbejdsmarked. Dette kan gøres med udgangspunkt i den opgørelse over jobom-
sætningen/jobåbninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
offentliggør månedsvist på Jobindsats.dk.
En jobåbning er i denne opgørelse defineret som en situation, hvor en per-
son har modtaget løn fra en virksomhed i 2 måneder i træk uden at have fået løn fra
samme virksomhed i de forudgående 2 måneder. Opgørelsen inkluderer virksom-
hedsinterne jobskift, hvis de indebærer skift fra én filial til en anden i virksomhe-
den. Det er således forbundet med vanskeligheder umiddelbart at sammenligne op-
gørelsen med antallet af ledige stillinger på Jobnet.dk.
Baseret på denne opgørelse, var antallet af jobåbninger ca. 807.000 i perioden 4.
kvt. 2015 – 3. kvt. 2016
jf. Jobindsats.dk.
Med de forbehold, som er nævnt oven-
for, kan det således siges, at de 225.000 ledige stillinger på Jobnet.dk udgør ca. 28
pct. af den samlede jobomsætning på 807.000 jobskift.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen