Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
1.
februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
229 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 229:
J.nr. 2017-647
”Er ministeren enig i EU-Kommissionens opfattelse af, at chancerne for at finde
et arbejde stiger, når man hæver perioden for at modtage fx danske dagpenge
i udlandet fra tre måneder til seks måneder?”
Svar:
Nej, regeringen er uenig i, at chancerne for at finde arbejde stiger, når man forlæn-
ger perioden for at modtage danske dagpenge i udlandet fra tre til seks måneder.
Der er fri arbejdskraftmobilitet i EU, og at det derfor altid muligt at søge arbejde i
et andet EU-land. Reglerne om eksport af dagpenge blev indført på et tidspunkt,
hvor der ikke var internet, billig telefoni og billige flybilletter. Det gav mening
dengang for at fremme et fælleseuropæisk arbejdsmarked. Men med de nuværende
muligheder skulle markedet nok selv, og uden eksport af dagpenge, sørge for, at
ledige i et land tog til et andet land, hvis der var relevante jobåbninger. Så det er en
helt forkert vej, Kommissionen foreslår.
Derfor vil regeringen også arbejde imod Kommissionens forslag om at gøre perio-
den længere. Helst ser jeg, at man begrænser perioden i forhold til de nuværende
tre. Jeg synes heller ikke, at Kommissionen har fremlagt overbevisende dokumen-
tation for, at det skulle øge sandsynligheden for job, og det vil regeringen følge op
på i forhandlingerne.
Selvfølgelig kan det give god mening, at mulighederne for at finde et arbejde sti-
ger, hvis man kan medtage sine dagpenge og flytte hen til det jobmarked, hvor de
personlige jobchancer er størst. Det gælder for eksempel i forhold til, hvor der er
flest relevante jobåbninger.
Men der er mange andre forhold at tage hensyn til i en vurdering af de lediges
sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Væsentlig er den aktive indsats. I
Danmark er der en lang tradition for en omfattende aktiv arbejdsmarkedspolitik, og
den aktive indsats udgør et vigtigt element i den danske flexicurity-model.
I flexicurity-modellen understøtter sikkerhed og fleksibilitet hinanden, idet model-
len kombinerer en høj grad af mobilitet i reguleringen af arbejdsmarkedet med et
udbygget socialt sikkerhedsnet for de ledige gennem dagpenge- og kontanthjælps-
systemet. For at understøtte mobiliteten og imødegå de incitamentsproblemer, der