Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1718345_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1.
februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
BEU 228 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. BEU 228:
J.nr. 2017-376
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange arbejdssøgende der siden 2006 har
taget dansk arbejdsløshedsunderstøttelse med til udlandet, og som ikke efterfølgen-
de er returneret til Danmark senest 1 år efter? Opgørelsen bedes oversendt
i tabelform for hvert af årene og samlet set.”
Svar:
Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at
søge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksport
af EØS-dagpenge) i en periode på op til 3 måneder. Muligheden gælder både dan-
ske og udenlandske statsborgere.
Godt 7.900 a-kassemedlemmer har modtaget danske dagpenge i forbindelse med
jobsøgning i udlandet i perioden fra 1. maj 2010 til udgangen af 2015,
jf. tabel 1.
Heraf er 46 pct. registreret med en udenlandsk bopæl 1 år efter sidste EØS-
dagpengeudbetaling, mens 54 pct. står registreret med en dansk bopæl. Det svarer
til henholdsvis godt 3.600 personer med udenlandsk bopæl og knap 4.300 personer
med dansk bopæl.
Andelen af tidligere EØS-dagpengemodtagere, der har udenlandsk bopæl 1 år efter
sidste EØS-dagpengeudbetaling, varierer i perioden mellem 43 og 49 pct.
Det er ikke muligt at opgøre tallene før 2010,
jf. anmærkning 3 til tabel 1.
Det be-
mærkes, at opgørelsen over EØS-dagpengemodtagere og den efterfølgende bo-
pælsstatus er behæftet med usikkerhed, idet de anvendte CPR-registreringer af-
hænger af de oplysninger om udrejse/flytninger, der er indmeldt til registret.
De 4.300 personer, svarende til 54 pct., der ender med at returnere til Danmark er
altså i et vist omfang et udtryk for, hvor mange det ikke lykkedes for at finde job i
udlandet. Den store andel, der vender hjem, skal ses i sammenhæng med at ledige,
som eksporterer dagpenge til et andet EU/EØS-land, skal tilmelde sig som arbejds-
søgende ved arbejdsformidlingen i det EU/EØS-land, som vedkommende rejser til.
Dermed bliver den ledige omfattet af den kontrol og de betingelser, der er fastsat i
dette lands lovgivning, og er dermed ikke omfattet af de danske regler om rådig-
hed. Selvom selve udbetalingen af danske dagpenge skal ske efter de danske rå-
dighedsregler, er det langt fra sikkert, om den aktive arbejdsmarkedspolitik i et an-
det EU/EØS-land i samme grad understøtter den lediges jobchancer. Derfor vil re-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvor mange arbejdssøgende der siden 2006 har taget dansk arbejdsløshedsunderstøttelse med til udlandet, til beskæftigelsesministeren
1718345_0002.png
geringen arbejde for, at muligheden for at kontrollere rådighed m.v. i forbindelse
med eksport skærpes i forordningen.
Tabel 1. Antal a-kassemedlemmer, der har afsluttet et EØS-dagpengeforløb i
året, 1. maj 2010-2015 og fordelt på bopælsstatus 1 år efter sidste udbetaling
af EØS-dagpenge
2010
Antal personer med sidste EØS-
dagpengeudbetaling i året
Heraf dansk bopæl 1 år efter sidste
EØS-dagpengeudbet.
Heraf udenlandsk bopæl 1 år efter
sidste EØS-dagpengeudbet.
Død
640
338
301
1
2011
1.123
642
479
2
2012
1.260
690
569
1
2013
1.472
745
727
-
2014
1.590
829
760
1
2015
1.815
1.038
777
-
I alt 2010-
2015
7.900
4.282
3.613
5
Udenlandsk bopæl i pct.
47
43
45
49
48
43
46
Anm.1: 2010-tallet dækker alene perioden 1. maj 2010-31. december 2010.
Anm.2: Personer, der har påbegyndt modtagelse af EØS-dagpenge ultimo ét år og afsluttet modtagelsen af EØS-
dagpengene primo det følgende år, indgår kun i opgørelsen under det år, hvor sidste EØS-dagpengeudbetaling har
fundet sted.
Anm. 3: Til besvarelsen af spørgsmålet er der taget udgangspunkt i data fra eIndkomstregistret, hvor der foreligger
CPR-numre på EØS-dagpengemodtagerne fra 1. maj 2010, hvor a-kasserne begyndte at indberette EØS-dagpenge til
eIndkomst på et særskilt SE-nummer. CPR-nummeret gør det muligt via CPR-registeret at opgøre EØS-
dagpengemodtagernes bopælsstatus 1 år efter sidste udbetaling af EØS-dagpengene. A-kasserne indberetter også
EØS-dagpengeoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), men der er først knyttet et CPR-
nummer på disse indberetninger fra og med 2014.
Anm. 4: Det bemærkes, at tallene i opgørelsen varierer fra opgørelsen af EØS-dagpengemodtagere på Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside STAR.dk og i tidligere besvarelse af BEU 453 alm. del oversendt til Be-
skæftigelsesudvalget i november 2016. Forklaringen på dette er, at der er taget udgangspunkt i en anden kilde til den-
ne besvarelse for at kunne knytte CPR-nummer til EØS-dagpengemodtagerne tilbage til 2010, mens det med den van-
lige kilde kun er muligt at anvende CPR-oplysninger tilbage til 2014, jf. anmærkning 3. CPR-nummeret anvendes til via
CPR-registeret at opgøre EØS-dagpengemodtagernes bopælsstatus 1 år efter sidste udbetaling af EØS-dagpengene.
Opgørelsen i denne besvarelse tager således udgangspunkt i a-kassernes indberetninger af udbetalte EØS-dagpenge
til eIndkomstregistret og tidspunktet for, hvornår det enkelte a-kassemedlem i dette register har modtaget den sidste
udbetaling af EØS-dagpenge. Opgørelsen på STAR.dk er baseret på a-kassernes indberetninger til styrelsens EØS-
dagpengestatistik og tidspunktet for påbegyndt udbetaling af EØS-dagpengene.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af eIndkomst og CPR-registret.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2