Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
1.
februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. Januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
227 (alm. del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 227:
J.nr. 2017-377
Vil ministeren på baggrund af den nuværende udvikling redegøre for den fremtidi-
ge udvikling i statens omkostninger, når arbejdssøgende får mulighed
for at medtage dansk arbejdsløshedsunderstøttelse til et andet EU-land i seks må-
neder frem for tre måneder?
Svar:
Indledningsvis vil jeg understrege, at regeringen er stærkt imod Kommissionens
forslag på dette område. Regeringen går ind for den fri bevægelighed i EU, og har
en ledig gode udsigter til et job, fx i form af en aftale om et jobinterview, vil rege-
ringen være åben for, at det skal være muligt at foretage rejser af kort varighed.
Men det er helt urimeligt, hvis man i realiteten kan undslå sig rådighedskrav i flere
måneder. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU alm. del spørgsmål 230.
Jeg skal understrege, at der foreløbig er tale om, at Kommissionen har stillet for-
slag om at forlænge perioden for eksport fra 3 til 6 måneder. Regeringen vil derfor
arbejde for at finde opbakning til, at forslaget ikke vedtages.
På basis af historiske registeroplysninger skønnes det med betydelig usikkerhed, at
en udvidelse af eksportperioden fra 3 til 6 måneder vil medføre en merudgift til
dagpenge på ca. 40 mio. kr. årligt. Dette svarer til ca. 32 mio. kr. efter skat og til-
bageløb til afgiftssystemet.
Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat vedr. ændring af forordning
883/04 sendt til udvalget d. 1. februar 2017.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen