Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
31. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
222 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 222:
J.nr. 2017-556
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange danskere for hvem det ikke kan betale sig
at arbejde?”
Svar:
Der findes ikke en fast grænse for, hvornår det kan betale sig at arbejde. Der kan
derfor ikke foretages en entydig opgørelse over, hvor mange personer, der ikke har
en tilstrækkelig gevinst ved at være i at arbejde.
I publikationen ”Fordeling og Incitamenter 2016” opgør Skatteministeriet imidler-
tid hvor mange personer, der har et forskelsbeløb under en række forskellige be-
løbsgrænser, hvilket kan give et billede af befolkningens incitamenter til at være i
beskæftigelse. Det skønnes eksempelvis, at der er 81.000 personer med forskelsbe-
løb under 2.000 kr. om måneden i 2017 og 48.000 personer i 2023, når skattere-
formen fra 2012 er fuldt indfaset, jf. tabel 1.
Tabel 1. Antal personer med relativ lave forskelsbeløb. 2017-pl. 1.000 personer.
2017
Forskelsbeløb < 1.000 kr.
Forskelsbeløb < 2.000 kr.
Forskelsbeløb < 3.000 kr.
Forskelsbeløb < 4.000 kr.
Forskelsbeløb < 5.000 kr.
Kilde: Skatteministeriet: Fordeling og incitamenter 2016.
2023
15
48
128
223
349
26
81
174
286
427
Det bør altid være sådan, at der er en mærkbar økonomisk gevinst ved at stå op og
gå på arbejde hver dag frem for at være på passiv forsørgelse. At der er over 80.000
personer, der får mindre end 2.000 kr. om måneden ud af at være i beskæftigelse
understreger, at dette for mange ikke er tilfældet. Regeringen er således optaget af
at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Derfor har regeringen også indført
kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, der indebærer, at selv få timers beskæfti-
gelse om ugen giver en mærkbar fremgang i rådighedsbeløbet.