Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1716450_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
30. januar 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 221 (Alm. del) af
4. januar 2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, som er
nettobidragydere til fællesskabet? Hermed menes, at ministeren bedes redegøre
for andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, som netto betaler mere i sam-
lede skatter og afgifter gennem et år, end de modtager i samlede offentlige ydelser.
Svar
Besvarelsen tager afsæt i, at en nettobidragsyder er en person, der bidrager positivt
til de offentlige finanser. Der er endvidere lagt til grund, at der med ”danskere i
den arbejdsdygtige alder” menes alle danskere uanset herkomst i den erhvervsak-
tive alder, hvor den erhvervsaktive alder er defineret som aldersgruppen 16-66-
årige.
Resultatet af beregningen af andelen af nettobidragsydere i befolkningen i den
erhvervsaktive alder afhænger af det anvendte nettobidragsbegreb. Der spørges til
en beregning af nettobidragsbegrebet, der inkluderer skatter og afgifter samt of-
fentlige ydelser, hvor skatter i denne sammenhæng er forstået som personskatter,
og offentlige ydelser er offentlige overførsler og individuelle offentlige service-
ydelser. Dette er et
snævert
nettobidragsbegreb, der fx ikke inkluderer selskabsskat-
ter, sociale bidrag til frivillige ordninger, subsidier, kollektivt forbrug mm. Et
bredt
nettobidragsbegreb inkluderer samtlige indtægts- og udgiftsposter, hvilket kræver,
at samtlige poster er individualiseret, så de kan henføres til specifikke personer i
befolkningen.
En overordnet beskrivelse af principperne bag individualiseringen af posterne på
den offentlige budgetsaldo fremgår af boks 1.
De beregnede andele af nettobidragsydere blandt personer i den erhvervsaktive
alder er opgjort i tabel 1. Tabellen viser både andelen af nettobidragsydere opgjort
på baggrund et
bredt
nettobidragsbegrebet, der dækker samtlige poster på den of-
fentlige budgetsaldo, og et
snævert
nettobidragsbegrebet, der kun omfatter skatter
og offentlige ydelser. Beregningerne tager udgangspunkt i den offentlige budget-
saldo for 2014, der er det seneste år med tilgængelige registeroplysninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, som er nettobidragydere til fællesskabet, til finansministeren
1716450_0002.png
Side 2 af 4
Beregningerne viser, at hhv. 58 og 62 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive
alder er nettobidragsydere ved de to opgjorte nettobidragsbegreber. Forskellen
afspejler bl.a., at den
snævre
definition af nettobidraget indregner en større andel af
de offentlige indtægter end af de offentlige udgifter. En større andel af befolknin-
gen er derfor nettobidragsydere ved denne
snævre
definition af nettobidragsbegre-
bet.
Tabel 1
Offentlige budgetsaldo i 2014 fordelt på indtægts- og udgiftsområder samt de individualiserede indtægter
og udgifter for personer i den erhvervsdygtige alder ved hhv. et bredt (I) og et snævert (II)
nettobidragsbegreb, mia. kr. i 2014-priser
Offentligt budget saldo
Nettobidrag for 16-66-årige
Bredt (I)
Kildeskatter
Afgifter på hævede kapitalpensioner mv.
Selskabsskat
Øvrige direkte skatter
Moms fra husholdningerne
Øvrige indirekte skatter
Sociale bidrag
Øvrige indtægter
Indtægter i alt
Overførselsudgifter
Subsidier
Individuelt offentligt forbrug
Kollektivt offentligt forbrug
Øvrige udgifter
Udgifter i alt
Offentligt budget saldo
Andel nettobidragsydere
378
70
56
152
108
214
20
71
1.069
346
40
372
149
133
1.041
28
309
49
55
136
88
171
18
56
881
213
35
173
100
96
617
263
0,58
Snævert (II)
309
49
-
136
88
171
-
-
752
213
-
173
-
-
387
366
0,62
Anm.: Opgjort ekskl. døde og udvandrede.
Kilde: DST, ADAM’s offentlige budgetsaldo fra ØR16-databanken, samt egne beregninger pba. lovmodellens
datagrundlag og en 33 pct. stikprøve af befolkningen.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, som er nettobidragydere til fællesskabet, til finansministeren
1716450_0003.png
Side 3 af 4
Boks 1
Overordnede principper bag individualiseringen af de offentlige indtægter og udgifter
For en række indtægts- og udgiftsposter er det ikke entydigt, hvorledes individualisering skal foretages. Dette gælder fx for indtægterne fra
selskabs- og produktionsskatter og udgifter til kollektivt forbrug. Herudover er områder, hvor der ikke er tilstrækkeligt dækkende registeroplys-
ninger. En fuldstændig individualisering af de offentlige finanser fordrer derfor anvendelse af en række antagelser og fordelingsnøgler.
Væsentlige poster, hvorom der ikke forligger registeroplysninger inkluderer, indtægterne fra moms og produktions- og importskatter. Disse
poster er individualiseret på baggrund af disponibel indkomst, da afgifter på sigt overvæltes i priserne og derfor betales af forbrugerne. Lige-
ledes er indtægterne fra selskabsskatter fordelt ud på befolkningen på baggrund af den enkeltes lønindkomsten ud fra en forudsætning om, at
selskabsskatten overvæltes i lavere lønninger.
Nedenstående tabel viser en oversigt over de anvendte individualiseringsprincipper for hovedposterne på den offentlige budgetsaldo.
1.
Indtægter
Kildeskatter
Afgifter på hævede kapitalpensioner
Øvrige direkte skatter
-Arbejdsmarkedsbidrag
-Vægtafgift
-Selskabskat
-Realrenteafgift
-Medielicens
Moms fra husholdningerne
Øvrige indirekte skatter
-Produktions-, import- og forbrugsskatter
-Registreringsafgift fra husholdningerne
-Ejendomsskatter fra husholdningerne
Øvrige sociale bidrag
Øvrige udgifter
Udgifter
Indkomstoverførsler
Subsidier (ekskl. løntilskud)
Løntilskud
Individuelt offentligt forbrug
Kollektivt offentligt forbrug
Øvrige udgifter
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2.
3.
4a.
4b.
4c.
4d.
4e.
øvrige
1. Poster der kan trækkes direkte som personoplysninger i registerdata.
2. Poster der er beregnet på baggrund af gældende regler og satser
3. Poster der er beregnet på baggrund af aktivitetsmål og enhedspriser.
4a-4e henviser til poster der er fordelt ud på baggrund af fordelingsnøgler.
4a. Poster der er fordelt ligeligt på alle i befolkningen
4b. Poster der er fordelt ligeligt på den voksne befolkning
4c. Poster der er fordelt proportionalt med disponibel indkomst.
4d. Poster der er fordelt proportionalt med lønindkomst.
4e. Poster der er fordelt proportionalt med pensionsformue.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, som er nettobidragydere til fællesskabet, til finansministeren
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister