Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 12. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 22
(alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. juli 2016 fra Henrik Jensen
vedr. integrationsydelse og dansk-tillæg, jf. BEU alm. del - bilag 240 (folketingsåret
2015-16).”
Svar:
Spørgsmål 1-5 og spørgsmål 9 i den henvendelse, som der henvises til i
spørgsmålet, angår fortolkningen af reglerne om integrationsydelse og EU-
reglerne, jf. § 11, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik, i forhold til danske
statsborgere, der har været udrejst i mere end et år til et andet EU- eller EØS-land
og vender hjem som økonomisk passive.
Dette spørgsmål har for nylig været genstand for spørgsmål fra Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget, og jeg kan for den del henvise til min besvarelse af
spørgsmål 928 (alm. del) fra udvalget.
Præmissen for spørgsmål 6-8 i henvendelsen, der vedrører dansktillæg, er ikke
helt klar. Med spørgsmålene efterspørges en forklaring på, hvorfor en dansk
statsborger, der har benyttet sig af retten til fri bevægelighed inden for EU i
medfør af unionsborgerskabet, skal dokumentere danskkundskaber, da det – jf.
spørgsmål 6 - ikke er noget krav for en dansk statsborger, der ikke har benyttet sig
af retten til fri bevægelighed inden for EU.
Det bemærkes herved, at integrationsydelse og dermed dansktillæg ikke vil være
aktuel for en dansk statsborger, der ikke har bevæget sig uden for riget, idet
opholdskravet for at få kontanthjælp her vil være opfyldt. Dansktillæg kan således
ydes til personer, der modtager integrationsydelse. For at modtage dansktillæg
skal man have bestået prøve i Dansk 2, jf. danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne eller tilsvarende eller højere prøve i dansk.
Blandt de andre prøver, der vil blive anset for fornødne til at opnå tillægget kan
7. november 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12834
147537
Side
1/2