BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om, hvad det havde betydet for den danske velstand, hvis de virksomheder, der er blevet skabt de seneste 20 år i Danmark, ikke var blevet skabt, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1. februar 2017

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 217 (Alm. del) af

4. januar 2017 stillet efter ønske fra Beskæftigelsesudvalget

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad det havde betydet for den danske velstand,

hvis de virksomheder, der er blevet skabt de seneste 20 år i Danmark, ikke var

blevet skabt, og at der samtidig ikke var blevet skabt tilsvarende virksomheder.

Ministeren bedes dels redegøre for betydningen for antallet af arbejdspladser, de

samlede akkumulerede skattebetalinger fra både virksomhederne og virksomhe-

dernes ansatte over den 20-årig periode og BNP.

Svar

Skabelsen af nye virksomheder samt frem- og tilbagegang blandt eksisterende

virksomheder – hvor tilbagegang i sidste ende kan medføre lukning – går samlet

under betegnelsen virksomhedsdynamik. Denne virksomhedsdynamik er én kanal,

hvorigennem nye produkter, organisationsformer, produktionsteknologier mv.,

som kan fremme produktivitetsudviklingen, kan vinde indpas i økonomien.

Da skabelse, lukning, fremgang og tilbagegang blandt forskellige virksomheder er

indbyrdes afhængige (virksomheds)dynamikker, er det på grænsen af det menings-

fulde at betragte situationer, hvor der lukkes ned for et af disse aspekter af den

samlede virksomhedsdynamik – i dette spørgsmåls tilfælde skabelsen af nye virk-

somheder.

Forsøges tankeeksperimentet alligevel, vil udgangspunktet være, at de øvrige

aspekter af virksomhedsdynamikken vil kompensere for den manglende virksom-

hedsskabelse. Dette skal ses i lyset af, at produktivitetsudviklingen, investeringsni-

veauet og beskæftigelsen ikke vil være uløseligt tilknyttet de specifikke virksomhe-

der, der på et givet tidspunkt står for produktionen, under gængse forudsætninger

om velfungerende konkurrence, fri bevægelighed af kapital og idéer samt et effek-

tivt arbejdsmarked.

I en situation, hvor der ikke var blevet skabt nye danske virksomheder i de sidste

20 år, ville de idéer, investeringer og medarbejdere, som disse virksomheder træk-

ker på, således have fundet anvendelse eller beskæftigelse i andre virksomheder.

Det kan enten være eksisterende virksomheder, som i det hypotetiske scenarie vil

være blevet større end de faktisk er blevet, eller virksomheder, der er ophørt i

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om, hvad det havde betydet for den danske velstand, hvis de virksomheder, der er blevet skabt de seneste 20 år i Danmark, ikke var blevet skabt, til finansministeren

Side 2 af 2

løbet af de sidste 20 år, men som godt kunne have varetage den rolle i økonomi-

en, nogle af de nye virksomheder udfylder, såfremt sidstnævnte ikke var blevet

skabt. I dette tilfælde vil beskæftigelsen, kapitalapparatet, produktivitetsniveauet

og produktionen (BNP) være upåvirket.

Ovenstående beskæftiger sig primært med strukturelle virkninger af, at bestemte

virksomheder ikke var blevet skabt. Dette er det relevante fokus, når der betragtes

effekter over en 20 årig periode. I Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 218, 219

og 220 (alm. del) spørges der til effekten af, at et vist antal eller en vis andel af de

største danske virksomheder målt ved omsætning lukker deres produktion og

kontorer i Danmark. De langsigtede, strukturelle effekter af en sådan begivenhed

vil ikke adskille sig fra situationen beskrevet ovenfor. Sker en lukning af disse

virksomheder meget pludseligt, vil der (afhængigt af årsagen) kunne være ganske

betydelige effekter på beskæftigelse, BNP og skatteindtægter på kort sigt.

På det foreliggende grundlag har Finansministeriet dog ikke mulighed for at fore-

tage selv grove beregninger af disse kortsigtseffekter. Dette skyldes blandt andet,

at de pågældende virksomheder igennem mange kanaler interagerer med de øvrige

virksomheder og resten af økonomien, fx igennem køb og salg af varer og tjene-

ster mellem virksomhederne, indbyrdes konkurrence, synergieffekter på tværs af

virksomheder i samme branche (fx spredning af best practice) mv. Der eksisterer

ikke tilstrækkeligt detaljerede oplysninger eller viden om denne type indbyrdes

afhængigheder mellem de danske virksomheder til at foretage en dækkende analy-

se af de kortsigtede effekter af, at en betydelig andel de største danske virksomhe-

der lukker deres produktion og kontorer i Danmark.

Det bemærkes dog, at fx de 10.000 største virksomheder (som der spørges til i

Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 218, alm. del) står for langt hovedparten af

den private sektors produktion i Danmark

. Hvis de 10.000 største danske virk-

somheder rent faktisk lukkede produktion og kontorer med øjeblikkelig virkning,

ville det dermed have en meget voldsom effekt på den danske økonomi på kort

sigt. Det meget voldsomme omfang af dette kontrafaktiske scenarie bidrager –

uagtet ovenstående forbehold – i sig selv til, at det ikke vil være muligt at skønne

over effekterne med nogen rimelig præcision.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Økonomisk Analyse: Produktivitet og konkurrence, Finansministeriet 2016

fremgår det, at (ifølge regnskabsstatistikken) udgør

godt 4.000 virksomheder over halvdelen af værditilvæksten i de private serviceerhverv og over tre fjerdele af værditilvæk-

sten i industrien. De 10.000 største virksomheder (og i endnu højere grad de 10 pct. største og opefter) udgør dermed en

endnu større del af den samlede værditilvækst. Tilsvarende er en betydelig del af den samlede omsætning i Danmark kon-

centreret på de største virksomheder.