BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvor meget en gennemsnitlig privatansat samlet bidrager med til den danske statskasse i skatter og afgifter gennem hhv. et år og et helt arbejdsliv, til skatteministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

30. januar 2017

J.nr. 17-0018418

Til Folketinget – Beskæftigelsesudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 216 af 4. januar 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvor meget en gennemsnitlig privatansat samlet bidrager med til den danske statskasse i skatter og afgifter gennem hhv. et år og et helt arbejdsliv, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en gennemsnitlig privatansat samlet bidrager med

til den danske statskasse i skatter og afgifter gennem hhv. et år og et helt arbejdsliv?

Svar

Mange personer vil inden for et givet år og særligt over et helt arbejdsliv være beskæftiget

i både den private sektor og den offentlige sektor samt have perioder med ledighed mv.

Det er således ikke entydigt, hvordan en ”gennemsnitlig privatansat” skal defineres, hver-

ken med udgangspunkt i et enkelt år eller set over et helt arbejdsliv.

I besvarelsen er privatansatte i et år – konkret 2014 – defineret som de personer, der pr.

november 2014 er ansat i den private sektor. Den således afgrænsede persongruppes

skatte- og afgiftsbetaling afspejler imidlertid den afgrænsede persongruppes beskæftigelse

og indkomst set over hhv. hele året og hele livsforløbet, hvilket også omfatter perioder

med ledighed og/eller beskæftigelse i den offentlige sektor.

Opgørelsen for et helt arbejdsliv tager udgangspunkt i de 50-årige, der i november 2014

er privatansatte. For disse personer dannes et samlet livsforløb, jf. nærmere beskrivelse

nedenfor, og til hvert af disse livsforløb tilknyttes oplysninger om årlige indkomster, skat-

tebetalinger mv. i de erhvervsaktive år, konkret afgrænset til perioden fra det 25. til det

64. år. Opgørelsen omfatter således også personer, der ikke nødvendigvis er privatansatte

i hele perioden. Dannelsen af livsforløb tager højde for indvandring, udvandring og døds-

fald. Således er det gennemsnitlige antal år som erhvervsaktiv, der indgår i beregningen,

ca. 37�½ år, mens det maksimalt mulige antal år er 40 år

Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsning er der ca. 1,3 mio. 25-64 årige, der pr. no-

vember 2014 er ansat i den private sektor. For denne persongruppe skønnes den gennem-

snitlige årlige skatte- og afgiftsbetaling at udgøre ca. 244.700 kr. (opgjort i 2017-niveau og

med 2017-skatteregler),

jf. tabel 1.

Heraf kan 169.300 kr. henføres til personskatter og ca.

75.400 kr. til afgifter.

Tabel 1. Skatte- og afgiftsbetaling for privatansatte (beskæftigelsesstatus november 2014) i 2017 og

samlet over erhvervsaktive år (2017-skatteregler)

2017-niveau, 2017-skatteregler

Indkomstskatter

Afgifter

Skatter og afgifter i alt

2017

169.300

75.400

244.700

Erhvervsaktive år

5.341.600

2.574.900

7.916.400

Gennemsnitlig skatte- og afgiftsbetaling i kroner

Anm.: Privatansatte er defineret på baggrund af RAS-statistik og afspejler ansættelsesforholdet i november 2014. Skatter

er opgjort som samtlige personlige indkomstskatter, arbejdsmarkedsbidrag, aktieindkomstskatter (både den lave og den

progressive aktieindkomstskat) og virksomhedsskat. Ejendomsværdiskat og skatteværdi af boligrenter er summarisk ind-

regnet i den effektive punktafgiftsbelastning (grundskyld indgår ikke). I opgørelsen er der set bort fra arbejdskraftens afledte

virkning på dele af kapitalindkomsten og den dertilhørende virkning på de offentlige finanser – fx i form af selskabsskat. Det

statistiske match er baseret på en flerårig stikprøve for 2013 og 2014. Dannelsen af livsforløb tager højde for indvandring,

udvandring og dødsfald, hvorfor ikke alle livsforløb er lige lange. Beskæftigelsesstatus efter sektor indgår ikke som en del

af det statistiske match.

Kilde: Egne beregninger på 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2013 og 2014.

Side 2 af 3

Set over et arbejdsliv, jf. nævnte definition ovenfor, skønnes belastningen af skatter og af-

gifter at udgøre ca. 7.916.400 kr.,

jf. tabel 1.

Heraf kan 5.341.600 kr. henføres til skatter og

ca. 2.574.900 kr. til afgifter.

Det bemærkes, at det opgjorte bidrag via skatter og afgifter afspejler et bruttobidrag til de

offentlige finanser, idet der ikke indgår personernes træk på offentlig service samt offent-

lige overførsler.

Der er nogen usikkerhed knyttet til navnlig opgørelsen af betaling af skatter og afgifter

over et helt arbejdsliv. De konkrete beregninger er baseret på en række beregningstekni-

ske antagelser, jf. nedenfor.

Opgørelsen af betalingen af skatter og afgifter set over et helt arbejdsliv er baseret på

sammensatte livsforløb, der er dannet ved statistisk match på baggrund af en række ka-

rakteristika, herunder køn, antal voksne i familien, antal børn i familien, uddannelsesni-

veau, boligtype, kapitalindkomst og disponibel indkomst. Beskæftigelsesstatus efter sektor

indgår ikke som en del af det statistiske match, hvilket isoleret set kan trække i retning af,

at bevægelser mellem privat og offentlig beskæftigelse forekommer hyppigere i de mat-

chede livsforløb end det typiske. Dette skønnes dog ikke at påvirke de samlede resultater

væsentligt, for så vidt det primært er indkomstens niveau, der er afgørende for betaling af

skatter og afgifter.

Under antagelse om, at skatter og afgifter udgør en konstant andel af BNP, kan de sam-

lede skatte- og afgiftsbetalinger i de erhvervsaktive år for hvert enkelt livsforløb opgøres

som summen af bidragene for årene 25-64 år

Skatter er opgjort som samtlige personlige indkomstskatter, aktieindkomstskatter (både

den lave og den progressive aktieindkomstskat) og virksomhedsskatter. Ejendomsværdi-

skat indgår som en del af bidraget fra afgiftsbelastningen, der opgøres som 24,5 pct. af de

disponible indkomster, hvilket svarer til den anvendte tilbageløbssats i forbindelse med

provenuskøn af fx ændringer i personskatter, jf. også publikationen

Provenu og metode, Skat-

teministeriet 2013.

Indkomst optjent tidligt i livet kan forrentes og giver bedre mulighed for at fordele forbrug over livsforløbet, hvilket taler

for at tildele indkomst optjent tidligt i livet en større vægt i livsindkomsten end indkomst optjent senere i livet. Omvendt

indebærer almindelig produktivitetsstigninger (i form af teknologiske fremskridt mv.), at realindkomsterne vokser over tid,

hvilket taler for at tildele indkomster optjent sent i livsforløbet størst vægt i livsindkomsten. Hvis det antages, at væksten i

økonomien – og dermed væksten i skatter og afgifter ved uændrede skattesatser – svarer til realrenten, vil de nævnte ef-

fekter i gennemsnit udlignes, og indkomster optjent tidligt i livet vil da indgå med samme vægt i livsindkomsten som ind-

komster optjent sent i livet. Dermed kan indkomsterne set over hele livsforløbet regnes i (fast) 2017-niveau, jf. i øvrigt

boks 3.2 i

Fordeling og incitamenter 2004, Finansministeriet 2004.

Side 3 af 3