BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om, hvor meget staten i gennemsnit tjener – i sparede offentlige udgifter og øgede skatter og afgifter - pr. person, der går fra at være på kontanthjælp til at få et fuldtidsarbejde på HK-mindsteløn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

udvalget

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

31. januar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

205 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 205:

J.nr.

”Vil ministeren redegøre for, hvad en person, der har været på kontanthjælp i hen-

holdsvis 10, 15 og 20 år, i gennemsnit har kostet den danske statskasse? Beløbet

bedes opgjort efter hhv.:

a) Hvad en person på kontanthjælp i henholdsvis 10, 15 og 20 år i gennemsnit

har kostet i direkte offentlige ydelser.

b) Hvad nettobidraget ville have været, hvis en person, der har været på kon-

tanthjælp i henholdsvis 10, 15 og 20 år, i stedet havde været i fuldtidsbe-

skæftigelse på HK-mindsteløn. ”

Svar:

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter til kontant-

hjælp, som ligger til grund for finansloven for 2017. Heraf følger det, at den direkte

gennemsnitlige forsørgelsesudgift for en kontanthjælpsmodtager udgør knap

150.000 kr. årligt.

Den faktiske offentlige udgift er dog mindre, da kontanthjælpsmodtagere som alle

andre borgere betaler skat af deres indkomst og afgifter af varer og tjenesteydelser.

I besvarelsen af spørgsmålets del a) er der derfor taget udgangspunkt i forsørgel-

sesudgifterne efter skat og tilbageløb, som for en gennemsnitlig kontanthjælpsmod-

tager er på 80.000 kr. årligt. Heri indgår ikke supplerende ydelser og tilskud, som

fx boligstøtte, særlig støtte, friplads i daginstitution mv., da en række af dem er

indkomstafhængige og ikke nødvendigvis er betinget af kontanthjælp. Supplerende

ydelser og tilskud vil kunne betyde, at den samlede statslige udgift vil være højere

for en kontanthjælpsmodtager.

Den gennemsnitlige forsørgelsesudgift for en kontanthjælpsmodtager i henholdsvis

10, 15 og 20 år fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Den gennemsnitlige forsørgelsesudgift for en kontanthjælpsmodtager

Mio. kr. efter skat og tilbageløb(2017-PL)

10 år

15 år

20 år

Gennemsnitlig forsørgelsesudgift

0,8

1,2

1,6

Når en kontanthjælpsmodtager overgår til ordinær beskæftigelse, er det en økono-

misk gevinst for det offentlige. Dels indebærer det sparede omkostninger til forsør-

gelse og aktivering, og herudover medfører det øgede skatteindtægter i form af en

stigning i afgifter og indkomstskat. Derfor har lønniveauet, som kontanthjælps-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om, hvor meget staten i gennemsnit tjener – i sparede offentlige udgifter og øgede skatter og afgifter - pr. person, der går fra at være på kontanthjælp til at få et fuldtidsarbejde på HK-mindsteløn, til beskæftigelsesministeren

modtageren overgår til ved beskæftigelse, betydning for, hvor stor gevinsten er for

staten. Spørgeren ønsker statens gennemsnitlige gevinst opgjort med udgangspunkt

i HK-mindsteløn, hvorfor der er taget udgangspunkt i mindstelønnen for en bu-

tiksmedarbejder på 117 kr./time. Den gennemsnitlige lønindkomst, som kontant-

hjælpsmodtagere modtager, når de overgår til ordinær beskæftigelse, er højere end

HK-mindsteløn.

Den samlede nettogevinst, såfremt en borger havde været i ordinær beskæftigelse

med HK-mindsteløn i stedet for på kontanthjælp i hhv. 1, 10, 15 og 20 år, fremgår

af tabel 2.

Tabel 2. Den samlede nettogevinst, hvis en kontanthjælpsmodtager i stedet havde været i

beskæftigelse med HK-mindsteløn.

Mio. kr. efter skat og

1 år

10 år

15 år

20 år

tilbageløb (2017-PL)

Nettobidrag

0,2

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen