Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1717105_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
31. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
202 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 203:
J.nr. 2017-257
”Ministeren bedes oplyse, hvilken evidens (bevis) der ligger bag ministerens
udsagn: ”Så stor en stigning på så relativt kort tid må skyldes, at folk begynder
at tilpasse sig reglerne, som de ved træder i kraft. Ellers kan man ikke opleve
en stigning på 25 procent. Vi taler om en markant stigning. Det beviser
for mig, at alle de dommedagsscenarier, der blev beskrevet af flere partier,
om, at der slet ikke var småjob, at man ville stavnsbinde folk, og at det slet
ikke kunne lade sig gøre, ikke holder stik”? Der henvises til http://www.b.dk/
politiko/nu-arbejder-flere-ved-siden-af-kontanthjælpen. Agter ministeren i den
forbindelse at afskaffe Beskæftigelsesministeriets mangeårige tradition og arbejde
med evidens og effektstudier for i stedet at overgå til at offentliggøre tal
fra ”min verden”, som ministeren selv udtrykker det?”
Svar:
Vedr. første del af spørgsmålet henviser jeg til mit svar på BEU alm. del spørgsmål
178.
Vedr. anden del af spørgsmålet, kan jeg oplyse følgende: Beskæftigelsesministeriet
foretager løbende analyser af forskellig karakter. En del af disse analyser er effekt-
analyser, som skal give os svar på, om forskellige indsatser og tiltag har den inten-
derede effekt. Beskæftigelsesministeriets evidensstrategi tilsiger, at analysearbejdet
generelt skal have fokus på at indsamle og udvikle viden om indsatsens virkninger,
og derfor har det i en længere årrække været særligt prioriteret at gennemføre ef-
fektstudier af høj metodisk kvalitet, fx i form af randomiserede kontrollerede for-
søg og økonometriske effektanalyser.
Som en fælles forståelse af, hvad der udgør sikker og mindre sikker viden, og deraf
følgende kriterier for hvor stærke konklusioner, der kan drages på baggrund af den
tilgængelige viden, anvender Beskæftigelsesministeriet nedenstående videnshierar-
ki.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at afskaffe Beskæftigelsesministeriets arbejde med evidens og effektstudier , til beskæftigelsesministeren
1717105_0002.png
Tabel 1. Videnshierarki
Overordnet
Vidensniveau
Evidens
Detaljeret
vidensniveau
Stærk evidens
Kriterier
En overvægt på tre eller flere effektstudier
med høj kvalitet og/eller ét forskningsba-
seret review viser resultater, der går i
samme retning
Moderat evidens
En overvægt på to effektstudier af høj kva-
litet viser resultater, der går i samme ret-
ning
Indikation
Indikation
En overvægt på ét effektstudie af høj kvali-
tet eller flere effektstudier med begrænset
kvalitet viser resultater, der går i samme
retning
Ingen viden
Modstridende viden
Usikker viden
Studier viser resultater, der går i forskellig
retning. Ingen overvægt.
Ingen eller få studier med begrænset kvali-
tet viser resultater. Ingen overvægt.
Note: Videnshierarkiet tager udgangspunkt i NFA’s ”Hvidbog
om mentalt helbred, sygefravær og til-
bagevenden til arbejde”,
hvor der er opstillet et tilsvarende hierarki.
Evidens
er øverst i videnshierarkiet. Evidens betyder, at der er høj statistisk sikker-
hed for, at en bestemt indsats hjælper – eller ikke hjælper – en målgruppe hurtigere
tilbage i arbejde. For at der foreligger evidens, skal der blandt effektstudier af høj
forskningsmæssig kvalitet være en overvægt af effektstudier, der peger i samme
retning. Der kan altså godt være effektstudier, der peger i en anden retning. Men
der skal være en overvægt at effektstudier, der peger i den givne retning. Retningen
kan både være, at der er positiv, negativ eller ingen effekt af en given indsats. Evi-
dens kan opdeles i stærk og moderat evidens.
Studier af høj kvalitet er afgrænset til kvantitative studier, hvor der skelnes klart
mellem en forsøgs- og en kontrolgruppe. Kontrollerede forsøg og veludførte regi-
sterbaserede effektstudier kan give viden af høj kvalitet.
Indikation
er det næste niveau i videnshierarkiet. Indikation kræver, at der blandt
effektstudier af høj kvalitet er en overvægt på ét effektstudie, som viser en effekt af
en given indsats. Alternativt skal der være flere effektstudier af begrænset kvalitet,
der peger i samme retning.
Det laveste vidensniveau i videnshierakiet er
ingen viden.
Dette betyder, at studier-
nes resultater enten går i forskellig retning, eller der kun er få studier af begrænset
kvalitet på området eller slet ingen studier.
Parallelt med den egentlige evidensopbygning arbejdes målrettet med at højne kva-
liteten i hypotesedannelsen – altså formuleringen af, hvilke årsagssammenhænge,
der kan tænkes at gælde. Her er de
deskriptive analyser
helt centrale og har altid
været det. Der kan være gode grunde til, at der ikke altid kan gennemføres egentli-
ge effektanalyser – fx at det ofte er tidskrævende og kræver store datamængder. I
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om at afskaffe Beskæftigelsesministeriets arbejde med evidens og effektstudier , til beskæftigelsesministeren
andre tilfælde er det slet ikke muligt at foretage egentlige effektevalueringer fx
pga. manglende mulighed for at kunne konstruere en egentlig kontrolpopulation el-
ler pga. utilstrækkelig data.
Jeg agter selvfølgelig at fortsætte Beskæftigelsesministeriets tradition for at arbejde
med evidensbaseret viden og effektstudier, men jeg mener på baggrund af ovenstå-
ende, at det er helt naturligt, at de tendenser vi ser i deskriptive analyser og nøgletal
også indgår centralt i den politiske debat.
Beskæftigelsesministeriet har med omtalte analyse lavet en beskrivende analyse,
der bidrager til at vise de aktuelle tendenser og første indikationer på en udvikling
her og nu. Denne information mener jeg også er relevant og interessant.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3