Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1717102_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
31. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14.december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 178 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 178:
J.nr. 2017-221
”Kan ministeren bekræfte, at den analyse som Beskæftigelsesministeriet offentlig-
gjorde den 12. december 2016 om udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere
m.v. ikke er et effektstudie?”
Svar:
I forskningslitteraturen findes der generelt evidens for, at ydelsesniveauet påvirker
afgangen til beskæftigelse. Det har både denne og tidligere regeringer lagt til grund
i forbindelse med reformer på beskæftigelsesområdet.
Det glæder mig, at der fra april til september 2016 har været et fald i antallet af
kontanthjælpsmodtagere på ca. 4.000 personer samt en stigning på ca. 25 pct. i an-
delen af kontanthjælpsmodtagere mv., som arbejder ved siden af deres ydelse,
jf.
figur 1-figur 3.
Borgere, der er kommet i småjob, er rykket tættere på arbejdsmar-
kedet og bidrager dermed til det danske samfund.
Når jeg finder det rimeligt at formode, at udviklingen afspejler konsekvenser af
jobreformen – selvom reglerne først fik virkning for ydelsesniveauet 1. oktober
2016 – så skyldes det, at kommunerne i forlængelse af vedtagelsen af reglerne i
foråret har vejledt borgerne om de mulige konsekvenser. Blandt andet er en række
kontanthjælpsmodtagere blevet varslet om, at de, som følge af beskæftigelseskravet
pr. 1. oktober, skulle opfylde et krav om mindst 113 timers ordinær og ustøttet be-
skæftigelse i perioden fra 1. april 2016 til 1. oktober 2016. Altså har disse borgere
haft en ekstra tilskyndelse til at få beskæftigelse, herunder småjob, forud for 1. ok-
tober 2016 for at undgå at hjælpen blev reduceret fra den 1. oktober 2016. Og fak-
tum er, at stigningen i andelen med småjob kommer ganske brat i foråret 2016 om-
trent samtidig med, at optjeningen til 225-timersreglen trådte i kraft. Forud har an-
delen i småjob ligget stabilt til trods for, at der også i årene forud generelt har været
fremgang i beskæftigelsen. Ligeledes ser vi i foråret 2016 et fald i antallet af per-
soner på kontanthjælp.
Vedr. spørgsmålet om hvorvidt der er tale om et effektstudie, så fremgår det direkte
af analysens titel, er der tale om en
deskriptiv analyse,
dvs. beskrivende analyse, og
der er således ikke tale om et effektstudie. Jeg har givet udtryk for, at der, efter min
egen vurdering, må være en sammenhæng mellem de nye regler og udviklingen,
men jeg har ikke givet udtryk for, at der er tale om et effektstudie. Analysen er be-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om den analyse, Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde den 31. december 2016, til beskæftigelsesministeren
skrivende, det vil sige, at den viser,
at
der har været en stigning, men den siger ikke
noget om
hvorfor.
Der er klart, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere mv. samt stigningen i
andelen af kontanthjælpsmodtagere mv. med småjob blandt andet kan skyldes, at
det går bedre med økonomien, og at beskæftigelsen generelt har været stigende.
Samtidig kan faldet også skyldes, at regeringens reform af kontanthjælpsloftet og
225-timersreglen har givet ydelsesmodtagere et øget økonomisk incitament til at
afgå fra kontanthjælp eller at finde beskæftigelse selv få timer om ugen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om den analyse, Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde den 31. december 2016, til beskæftigelsesministeren
1717102_0003.png
Figur 1. Antal personer på kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse,
sæsonkorrigeret, januar 2012 - september
2016
Figur 2. Andelen af kontanthjælpsmodtagere
mv. med 2-10 timers beskæftigelse om ugen,
sæsonkorrigeret, januar 2012 – september
2016
Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesministeriet på baggrund af DREAM og eIndkomst. Egen sæsonkorrektion.
Figur 3. Andelen af kontanthjælpsmodta-
gere mv. med 10-33 timers beskæftigelse
om ugen, sæsonkorrigeret, januar 2012 –
september 2016
Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund af DREAM og
eIndkomst. Egen sæsonkorrektion.
3