Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1724359_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
201 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S)
Spørgsmål nr. 201:
J.nr. 2017-198
20. februar 2017
”Hvordan vil ministeren sikre, at de massive problemer med manglende udbetalin-
ger af den tidligere udbetalte jobpræmie til enlige forsørgere ikke gentager sig med
regeringens nye jobpræmie til langtidsledige?”
Svar:
Jobpræmieordningen for enlige forsørgere blev etableret af daværende beskæftigel-
sesminister Inger Støjberg som led i udmøntningen af aftale om finansloven for
2011 mellem den tidligere VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Jobpræmieordningen var en toårig forsøgsordning for enlige forsørgere, som kørte
fra 1. januar 2011 og frem til udgangen af 2012. Fejlen blev altså begået for år til-
bage og er ikke blevet opdaget under skiftende regeringer og beskæftigelsesmini-
stre.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstaterede fejlen i forbindelse med
en opfølgende undersøgelse af effekten af jobpræmieordningen, som styrelsen i
2016 har bedt KORA om at foretage. Styrelsen blev første gang opmærksom på
problemstillingen i maj 2016 og har i perioden frem til december 2016 brugt tiden
på at undersøge sagen nærmere. Beskæftigelsesministeriets departement blev gjort
opmærksomt på, at undersøgelsesarbejdet pågik i efteråret 2016. Styrelsen infor-
merede mig om fejlen den 20. december 2016, og jeg orienterede umiddelbart her-
efter i breve af 23. december 2016 Beskæftigelsesudvalget og Finansudvalget om
den konstaterede fejl og bad Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbej-
de en redegørelse af hændelsesforløbet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i sin redegørelse om efterbetaling
af jobpræmie i forbindelse med jobpræmieordningen for enlige forsørgere 2011-
2012, beskrevet hændelsesforløbet i 2010 i forbindelse med afgrænsningen af po-
pulationen for jobpræmieordningen. Redegørelsen er sendt til Beskæftigelses- og
Finansudvalget.
I redegørelsen konkluderes det, at 4.227 personer fejlagtigt ikke blev inkluderet i
jobpræmieordningen, og at 1.486 personer i forsøgsperioden har haft en indkomst,
der kvalificerer dem til udbetaling af jobpræmie.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om de massive problemer med manglende udbetalinger af den tidligere udbetalte jobpræmie, til beskæftigelsesministeren
Af redegørelsen fremgår det, at målgruppen for jobpræmieordningen i december
2010 blev opgjort af den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse i samarbejde med
KMD. Arbejdsmarkedsstyrelsen opgjorde personkredsen, der levede op til kravene
om at have modtaget ydelser i minimum 47 uger inden for perioden 3. august 2009
til 2. august 2010. KMD opgjorde herefter, hvor mange af disse personer, der var
berettigede til og modtog ekstra børnetilskud pr. 2. august 2010, idet Arbejdsmar-
kedsstyrelsen ikke havde oplysninger om ekstra børnetilskud.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering angiver i redegørelsen, at årsagen til,
at ca. 4.000 ud af de 4.227 personer ikke har været inkluderet i ordningen, er, at
KMD fejlagtigt i 2010 ikke har markeret de pågældende personer som modtagere
af ekstra børnetilskud den 2. august 2010. KMD bekræfter, at de pågældende per-
soner har modtaget ekstra børnetilskud denne dato, og har over for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering angivet, at der i 2010 er sket en fejl i KMD i for-
bindelse med opgørelsen af målgruppen.
Derudover finder styrelsen, at ca. 200 personer bør tilføjes målgruppen for job-
præmie, da de på baggrund af aktuelle oplysninger lever op til kravet om at have
modtaget ydelser i minimum 47 uger inden for perioden 3. august 2009 til 2. august
2010. I redegørelsen vurdereres det, at tilføjelsen af disse personer til målgruppen
kan forklares ved, at data for de pågældende personer er blevet korrigeret siden, det
oprindelige udtræk blev foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2010.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer i forlængelse af ovenståen-
de, at der ikke findes tegn på, at Arbejdsmarkedsstyrelsen oprindeligt har lavet fejl
i forbindelse med opgørelsen af målgruppen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering har således efterfølgende også foretaget en gennemgang af den efterføl-
gende jobpræmieordning for kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed, der
var gældende i forsøgsperioden 2012-2014. Gennemgangen af denne ordning viser,
at den daværende Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget en korrekt populationsaf-
grænsning.
I forbindelse med regeringens forslag om en midlertidig jobpræmieordning til lang-
tidsledige vil målgruppen for ordningen blive udtrukket af Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering. Styrelsen vil i den forbindelse gøre, hvad der er muligt for
at sikre, at der ikke sker fejl i forbindelse med populationsafgrænsningen.
I lovforslaget foreslås det, at der ud over den oprindelige opgørelse af målgruppen i
marts 2017 gennemføres tre supplerende opgørelser i perioden april – juni 2017.
Disse supplerende opgørelser har til formål, at personer på baggrund af nye oplys-
ninger kan tilføjes til eller udgå af målgruppen for ordningen som følge af ændrin-
ger i eksisterende registreringer eller som følge af nye registreringer i de bagved-
liggende registre. Med de tre supplerende opgørelser forventes der at kunne tages
højde for en stor del af de efterfølgende korrektioner til data.
Efter den sidste opgørelse medio juni 2017, vil der ikke blive foretaget yderligere
registerudtræk, som kan udvide eller indskrænke personkredsen i forhold til ud-
trækket på dette tidspunkt. På dette tidspunkt ligger opgørelsen af personkredsen
således fast.
Det betyder, at hvis der efter opgørelsen af personkredsen medio juni 2017, foreta-
ges korrektioner af registerdata, så medfører det ikke ændringer i den berettigede
personkreds. Formålet med jobpræmieordningen er at give de berettigede personer
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om de massive problemer med manglende udbetalinger af den tidligere udbetalte jobpræmie, til beskæftigelsesministeren
et ekstra incitament til at komme i beskæftigelse. Forudsætningen for at jobpræmi-
en virker er således, at borgerne hurtigst muligt bliver bekendt med, at de er omfat-
tet af ordningen.
Det bemærkes, at personer, der selv henvender sig til Udbetaling Danmark, fordi
de mener, at de opfylder betingelserne, også vil kunne blive berettiget til jobpræ-
mie, hvis de opfylder betingelserne herfor. Ansøgning om jobpræmie skal være
indgivet senest 30. juni 2019.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3