Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1714686_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 4. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 166 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 166:
J.nr. 2016-8644
”I forlængelse af samråd om arbejdsmiljø, BEU alm. del – samrådsspørgsmål Ø og
W, ønskes en redegørelse for resultatkontrakten vedrørende Arbejdstilsynet og her-
under
- Med hvem indgås kontrakten? Er det direktøren personligt?
- Indhold og krav i kontrakten?
- Hvilket beløb der evt. udløses, såfremt kontrakten er opfyldt?
- I hvilket omfang de seneste 5 års kontrakter er blevet opfyldt og hvilke beløb
der er blevet udbetalt som følge heraf?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriets departementschef indgår hvert år en aftale om resultat-
lønstillæg med hver enkelt direktør i ministeriets enheder, herunder også direktøren
for Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeriets anvendelse af resultatløn tager ud-
gangspunkt i Moderniseringsstyrelsens retningslinjer om resultatløn.
Resultatlønnen til direktørerne ydes på baggrund af dels en opgørelse af en række
på forhånd definerede resultatkrav, dels en helhedsvurdering der foretages af Be-
skæftigelsesministeriets departement. Medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø indgår al-
tid som en del af helhedsvurderingen. Departementschefen har mulighed for at for-
høje eller nedsætte tillægget ud fra en skønsmæssig vurdering af direktørens hel-
hedsindsats. Det er i sidste ende departementschefen, der fastætter resultatlønnen.
Indhold og krav i kontrakten afhænger af de udfordringer, som Arbejdstilsynet står
over for i et givent år. Der fastsættes hvert år en række konkrete resultatkrav i kon-
trakten. Kravene dækker både de myndighedsopgaver, som Arbejdstilsynet er sat i
verden for at udføre, samt opgaver, der understøtter Arbejdstilsynets myndigheds-
opgaver i form af fx udarbejdelse af love, vejledninger og bekendtgørelser. Endelig
kan resultatkravene dække interne forhold, der understøtter Arbejdstilsynet som
organisation.
Direktøren skal hvert år redegøre for målopfyldelsen i forhold til samtlige resultat-
krav samt for, hvordan han har varetaget sin ledelsesrolle og været i stand til at
håndtere uforudsete hændelser mv.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om mål der er fastsat i resultatkontrakten mellem direktøren for Arbejdstilsynet, til beskæftigelsesministeren
1714686_0002.png
Departementet har for direktøren i Arbejdstilsynet i de seneste fem år vurderet
målopfyldelsen af resultatkravene til mellem 73 og 92 procent.
Den tidligere direktør for Arbejdstilsynet, Jens Jensen, fik i 2011 udbetalt 132.000
kr. i resultatløntillæg, i 2012 var tillægget på 134.000 kr., og i 2013 var tillægget
115.000 kr. Den nuværende direktør, Peter Vesterheden, fik i 2014 udbetalt 75.000
kr.
1
og i 2015 105.000 kr. Der er endnu ikke udbetalt resultatlønstillæg for 2016.
Som jeg redegjorde for på samrådet den 6. december 2016, er jeg som beskæftigel-
sesminister naturligvis optaget af, at der er nogle velfungerende institutioner i mi-
nisteriet med dygtige medarbejdere, der trives og løser opgaver med høj faglig kva-
litet. Det gælder naturligvis også Arbejdstilsynet. Jeg har noteret mig, at Arbejdstil-
synets ledelse har igangsat en række initiativer til at forbedre medarbejdernes triv-
sel, og jeg vil følge området tæt.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
1
Direktøren blev ansat i medio april 2014, hvorfor resultatlønstillægget dækker 8,5 måne-
ders ansættelse i 2014.
2