Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1711343_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Roger Matthisen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 184 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Ro-
ger Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 184:
13. januar 2017
”Kan ministeren redegøre for, hvor mange husstande/antal borgere der bliver sat ud
af deres bolig i de kommende måneder grundet manglende betalingsevne fra og
med 1. oktober 2016 som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen?”
Svar:
Det er fortsat regeringens klare opfattelse, at hverken indførelsen af kontanthjælps-
loftet eller 225-timersreglen i sig selv medfører flere udsættelser.
Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem lavere indkomst og risikoen for
at blive sat ud af boligen. Undersøgelser gennemført af Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd (SFI) viser, at der som oftest ikke er tale om én enkelt forklaring
på, at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et sammenfald af flere
faktorer, som fx manglende evne til at administrere egen økonomi, stor gæld, psy-
kiske problemer, misbrug osv.
Jeg har noteret mig, at det i Ritzau den 4. januar 2017 fremgår, at ”Både fra selska-
ber som KAB, AAB, Boligkontoret Danmark og Lejerbo er meldingen, at antallet
af udsendte rykkere og udsættelser svarer nogenlunde til normalen, selvom kon-
tanthjælpsloftet nu har været en realitet i tre måneder”.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen