Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1705068_0001.png
NOTAT
December 2016
Talepunkter til samråd om ambulancefirmaet BIOS’
konkurs (samråd d. 16. december 2016)
J.nr. 2016 - 6484
CAL
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske af Bjarne Laustsen (S). Der er stillet i
alt tre samrådsspørgsmål. Samrådsspørgsmål F, G og H er stilet til beskæftigelses-
ministeren.
Samrådsspørgsmål F
Hvad er ministrenes kommentarer til konsekvenserne af ambulanceselskabet Bios’
konkurs, som bl.a. påfører Region Syddanmark en ekstraregning på ca. 53 mio. kr.,
og hvilke overvejelser giver sagen ministrene anledning til? Samrådsspørgsmålet
har tidligere været stillet i folketingsåret 20151, jf. BEU alm. del - samrådsspm.
CQ.
Samrådsspørgsmål G
Vil ministrene tage initiativ få skabt klare og hensigtsmæssige regler i de situatio-
ner, hvor private leverandører af hjemmepleje, hjemmesygepleje og ambulancekør-
sel m.m. går konkurs, af hensyn til borgere, som har krav på service, kommunerne,
som har forsyningspligt, samt ansatte i de konkursramte virksomheder? Samråds-
spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 20151, jf. BEU alm. del -
samrådsspm. CR.
Samrådsspørgsmål H
Hvad har ministrene i fortsættelse af samrådsspørgsmål CR foretaget i relation til
denne problemstilling siden samrådet om samme emne den 19. august 2015? Sam-
rådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 20151, jf. BEU alm. del -
samrådsspm. CS.
Det talte ord gælder.
Besvarelse
Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålene. Det er
aftalt med sundhedsministeren og ældreministeren, at vi hver
især samlet besvarer de spørgsmål, som er stillet til os – og
at jeg starter.
I forhold til spørgsmål F om min kommentar til sagen om
ambulanceselskabet BIOS’ konkurs og mine overvejelser i
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om misterenes talepapir frem det åbne samråd om konsekvenserne af ambulanceselskabet Bios' konkurs, til beskæftigelsesministeren
1705068_0002.png
lyset heraf vil jeg indlede med at sige, at det altid er beklage-
ligt med sager, hvor virksomheder går konkurs.
Det er som beskæftigelsesminister mit ansvar at sikre, at de
relevante regler, der hører under mit ressort, er klare.
Det drejer sig i den her sammenhæng om virksomhedsover-
dragelsesloven og lov om Lønmodtagernes Garantifond, som
regulerer, hvordan lønmodtagerne er stillet, når der hen-
holdsvis sker virksomhedsoverdragelse eller opstår en kon-
kurs. Dette er af hensyn til de ansatte, til den konkursramte
virksomhed – og til erhververen i de tilfælde, hvor der er
sket en virksomhedsoverdragelse.
Det er derimod ikke mig som beskæftigelsesminister, der
kan eller skal afgøre, hvem der i konkrete sager måtte hæfte
for lønmodtagernes tilgodehavender i en konkurssituation.
Det vil i sidste ende være en sag for domstolene.
Er der så på mit område – som det formuleres i samråds-
spørgsmål G – ”klare og hensigtsmæssige regler i situatio-
ner, hvor private leverandører af fx hjemmepleje eller ambu-
lancekørsel går konkurs, og hvor der for kommunerne eller
andre er forsyningspligt”?
Jeg har som beskæftigelsesminister særligt fokus på, at der
generelt er klare regler – både i konkurssituationer og ved
virksomhedsoverdragelse. Og det vil jeg mene, at vi har.
Reglerne på området er indrettet, så lønmodtagernes tilgode-
havende altid bliver dækket i de to situationer.
Hvis en lønmodtagers arbejdsgiver går konkurs, er det Løn-
modtagernes Garantifond, der dækker lønmodtagerens tilgo-
dehavende. Det fremgår klart af lov om Lønmodtagernes Ga-
rantifond. Det er også præcist angivet i loven, hvilke krav
Lønmodtagernes Garantifond dækker.
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om misterenes talepapir frem det åbne samråd om konsekvenserne af ambulanceselskabet Bios' konkurs, til beskæftigelsesministeren
Hvis der er sket en virksomhedsoverdragelse
inden
den
overdragende virksomheds konkurs, så følger det af virk-
somhedsoverdragelsesloven, at den virksomhed, der har er-
hvervet virksomheden, hæfter for de krav fra lønmodtageren,
som bestod på tidspunktet for overdragelsen. Der vil være
sket et arbejdsgiverskifte, og ansvaret vil være hos erhverver.
Det betyder, at hvis virksomhedsoverdragelse kan anses for
at have fundet sted
før
afsigelsen af konkursdekret, så kan fx
en region eller kommune, som har erhvervet en virksomhed,
komme til at skulle dække tilgodehavender, som ved en kon-
kurssituation skulle være dækket af Lønmodtagernes Garan-
tifond.
Ved en arbejdsgivers konkurs indtræder Lønmodtagernes
Garantifond i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren eller
dennes bo. Ved virksomhedsoverdragelse er det en sag mel-
lem overdrager og erhverver, hvem der i sidste ende skal
dække de krav, der bestod på overdragelsestidspunktet.
Det centrale ud fra et lønmodtagerperspektiv er, at kravet
under alle omstændigheder skal dækkes.
I den forbindelse synes jeg også, at det er vigtigt at være
opmærksom på, at der efter lov om Lønmodtagernes Garan-
tifond er adgang til, at lønmodtagere kan overdrage deres
krav til fx en fagforening eller A-kassen. I visse situationer
vil der altså kunne blive lagt ud for lønmodtageren. Dermed
vil lønmodtageren ikke skulle vente på sit tilgodehavende.
Der vil ikke være nogen risiko ved det for fagforeningen el-
ler A-kassen, når kravet i sidste ende vil blive dækket af en-
ten Lønmodtagernes Garantifond eller en erhverver af den
virksomhed, hvor lønmodtageren har et tilgodehavende.
Om der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted eller ej,
beror på en konkret vurdering. Det samme gælder spørgsmå-
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om misterenes talepapir frem det åbne samråd om konsekvenserne af ambulanceselskabet Bios' konkurs, til beskæftigelsesministeren
let om, hvornår virksomhedsoverdragelsen i givet fald er
sket.
Hvorvidt der i den konkrete sag forud for BIOS’ konkurs er
sket en virksomhedsoverdragelse, kan jeg som beskæftigel-
sesminister ikke afgøre. Jeg kan forstå på sagen, at det er
Lønmodtagernes Garantifonds vurdering, at dette er tilfæl-
det, og at fonden dermed ikke kan dække kravet.
Det vil i sidste ende være op til domstolene at foretage den
vurdering.
I forhold til spørgsmål H om, hvad regeringen har foretaget
sig på området siden samrådet i august sidste år, kan jeg for-
stå, at der har været forskellige initiativer fra relevante aktø-
rer på området, som jeg vil overlade til ældreministeren at
fortælle om.
4