Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1717099_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
31. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 180 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 180:
J.nr. 2017-221
”Kan ministeren bekræfte, at den analyse som Beskæftigelsesministeriet offentlig-
gjorde den 12. december 2016 om udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere
mv. alene viser et fald i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. og
ikke noget fald i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere mv.?”
Svar:
Det er korrekt, at udviklingen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
mv. har været faldende, mens antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere mv. har
været svagt stigende siden foråret 2016,
jf. figur 1.
Udviklingen i hhv. aktivitetspa-
rate og jobparate er dog en samlet effekt af til- og afgang indenfor visitationskate-
gorierne, hvorfor faldet i aktivitetsparate kan dække over, at flere har forladt kon-
tanthjælpssystemet, eller at flere er blevet visiteret som jobparat. I perioden april til
september 2016 er der samlet sket et fald i antallet af personer på kontanthjælp mv.
på ca. 4.000 personer. Faldet er tidsmæssigt sammenfaldende med indfasningen af
kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, som lovgivningsmæssigt trådte i kraft fra
april 2016 med virkning for selve ydelsen fra oktober 2016.
I perioden april til september 2016 er det kommet ca. 700 flere personer på de
ydelser, som personer på kontanthjælp typisk vil kunne overgå til – altså førtids-
pension, ressourceforløb, fleksjob, ledighedsydelse og revalidering (forrevalide-
ring). Samlet set er faldet på 4.000 kontanthjælpsmodtagere således langt større
end stigningen i de tilgrænsende ydelser på 700 personer, som det kunne forventes
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere overgik til.
Derudover bør faldet i antallet af aktivitetsparate også ses i sammenhæng med, at
flere flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet – bl.a. som følge
af Trepartsaftalen om bedre arbejdsmarkedsintegration – som udgangspunkt nu
bliver mødt som jobparat. Danmarks Statistik skønner, at der siden juni 2016 har
været en væsentlig stigning i antallet af personer på integrationsydelse, der visiteres
som jobparate, og det skønnes, at fra juni til oktober 2016, at antallet af jobparate
bruttoledige på integrationsydelse steg med ca. 3.000, mens den tilsvarende stig-
ning fra oktober til november alene lå på yderligere ca. 2.000 fuldtidspersoner.
Udviklingen i antallet af jobparate og aktivitetsparate i perioden kan derfor mulig-
vis stamme fra, at flere aktivitetsparate er blevet jobparate, mens flere jobparate
muligvis er kommet i beskæftigelse.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere mv., til beskæftigelsesministeren.
1717099_0002.png
Stigning i antallet af jobparate over den seneste tid, ser jeg dog som en sund udvik-
ling. Stigningen vidner om, at personer i integrationsprogrammet nu mødes med et
klart krav om, at de skal kunne forsøge sig selv og deres familie i Danmark.
Figur 1. Antal personer på kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse,
sæsonkorrigeret, fordelt på visitation, ja-
nuar 2012 - september 2016
Anm.: Jobparate indeholder jobparate, åbenlyst uddannelsesparate samt uddannelsesparate.
Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2