Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mogens Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 153 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mo-
gens Jensen (S).
Spørgsmål nr. 153:
19-12-2016
J.nr. 2016 - 8320
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor børnenes indtægt bliver indregnet som
en del af den samlede husstandsindtægt, når der skal udbetales boligydelse
til forældre der modtager offentlig hjælp jf. BEU alm. del - bilag 6”.
Svar:
Formålet med boligstøttereglerne er at sikre befolkningsgrupper med lavere ind-
tægter mulighed for at opretholde eller skaffe sig en rimelig bolig.
Boligstøtte er en behovsbestemt ydelse, der blandt andet beregnes på grundlag af
husstandens indkomst, herunder hjemmeboende børn over 18 års indkomst over en
vis grænse, huslejens størrelse, boligens størrelse og antallet af børn. De nuværende
regler tager udgangspunkt i, at hele husstandsindkomsten er relevant, når boligstøt-
ten skal målrettes husstande med det største behov.
Indkomsten for børn under 18 år indgår i den samlede husstandsindkomst ved be-
regning af boligydelse for den del af indkomsten, der overstiger 21.600 kr. pr. barn
pr. år (satsen gælder for 2016). Der gælder en tilsvarende fradragsgrænse på 20.000
kr. ved beregning af boligstøtte.
Derudover indeholder boligstøtteloven følgende begunstigende regler for husstande
med børn:
Den årlige husleje, der maksimalt kan ydes boligstøtte til, forhøjes med fem
procentpoint for hvert barn op til og med fire børn.
Grænsen for, hvor høj en husstandsindkomst kan være, før der sker reduktion i
boligsikring, forsøges med 37.500 kr. for hvert barn ud over ét barn og op til og
med fire børn (satsen gælder for 2016). For boligydelse forøges indkomstgræn-
sen med 40.500 kr. for hvert barn over ét barn til og med fire børn (2016-sats).
Husstande med børn er undtaget fra reglen om, at boligsikring ikke kan oversti-
ge 15 pct. af boligudgiften.
Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes det fastsatte maksimumbe-
løb for boligstøtte med 25 pct.