Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
5. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 168 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 168:
J.nr. 16/18662
”Hvor mange kontanthjælpsmodtagere skønnes årligt at miste deres løntilskudsjob
som følge af 225 timersreglen, jf. artikel på avisen.dk fra 7. december 2016: ”Ramt
af kontanthjælpsloftet og smidt ud af løntilskudsjob”?
Svar:
Efter gældende regler skal kontanthjælpsmodtagere, som er ansat med løntilskud,
ophøre i ansættelsen med sædvanligt opsigelsesvarsel, hvis retten til kontanthjælp
helt bortfalder, fx som følge af 225-timersreglen.
På baggrund af foreløbige 2016-data skønner Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering med betydelig usikkerhed, at mellem 20-30 personer årligt vil få afbrudt
deres løntilskudsjob, fordi de har mistet retten til kontanthjælp som følge af 225
timers reglen.
I den nævnte artikel angives, at 140 personer i Københavns Kommune risikerer at
få afbrudt deres løntilskudsansættelse som følge af nedsat eller mistet kontant-
hjælp. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at der ikke er nogen konse-
kvenser for personer ansat i et aktuelt løntilskudsjob, som følge af
nedsat
kontant-
hjælp. I den situation fortsætter løntilskudsansættelsen uændret.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen