Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bjarne Laustsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 4. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 165 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 165:
J.nr. 2016-8644
”I forlængelse af samråd om BEU alm. del - samrådsspørgsmål Ø og W ønskes
en oversigt over udviklingen i antallet af tilsynsførende i Arbejdstilsynet de
seneste 5 år.”
Svar:
Som jeg også tilkendegav på samrådet den 6. december 2016, vil jeg i den kom-
mende tid gennemgå arbejdsmiljøområdet nærmere. I den forbindelse vil jeg snart
indkalde arbejdsmiljøforligskredsen, herunder Socialdemokratiet, med henblik på
at drøfte status for arbejdet med
Aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats
fra marts
2015.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-
synet, som oplyser følgende:
”Udviklingen i antallet af tilsynsførende i Arbejdstilsynet de seneste fem år frem-
går af nedenstående tabel.
Tabel 1. Gennemsnitligt antal tilsynsførende, årsværk pr. år i perioden 2012 –
2016
År
Årsværk tilsynsførende
2012
332
2013
366
2014
352
2015
336
2016
304
Det bemærkes, at tallene afspejler, at der i perioden 2012-2016 har været flere for-
skellige bevillinger til midlertidige tilsynsindsatser på bestemte områder, hvilket
har betydet ændringer i antallet af tilsynsførende fra år til år. Faldet fra 2015 til
2016 skal ses i sammenhæng med udfasningen af de midlertidige bevillinger til
særlige tilsynsindsatser i blandt andet nedslidningstruede brancher.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Arbejdstilsynet.
Der har i en årrække været et politisk ønske om, at Arbejdstilsynet løste en ekstra-
ordinær opgave med at udføre særlige tilsyn udover Arbejdstilsynets normale til-
synsindsats. Det har været kendt, at der var tale om en særlig indsats, og at de mid-
lertidige bevillinger hertil ville udløbe.