Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 16 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 16:
J.nr. 20165200311
”Vil ministeren i forsættelse af BEU alm. del - spm 15 oplyse, om manglende
korrekt registrering har medført reaktioner fra Arbejdstilsynet med henblik på at
sikre, at RUT-registret indeholder korrekte oplysninger?”
Svar:
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om bidrag til besvarelsen. Arbejdstilsynet har over
for mig oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet har i perioden d. 1. januar 2013 til d. 30. september 2016 givet
1.219 afgørelser i form af administrative bødeforlæg eller tiltaleindstillinger til po-
litiet vedrørende manglende eller mangelfuld anmeldelse til Registret for Uden-
landske Tjenesteydere (RUT). Heraf er 1.023 afgørelser givet for manglende an-
meldelse til RUT, og 85 er givet for mangelfuld anmeldelse til RUT. De resterende
111 afgørelser er ikke angivet nærmere. Dette skyldes primært, at det først fra 2.
kvartal 2013 blev muligt at skelne mellem manglende og mangelfulde anmeldelser
til RUT i it-systemet. Det bemærkes endvidere, at tallene på grund af løbende op-
gørelser kan ændre sig lidt over tid.
Som nævnt i besvarelsen af BEU spørgsmål nr. 15 (alm. del) anvender Arbejdstil-
synet de oplysninger, som en udenlandsk virksomhed har opgivet i forbindelse med
anmeldelsen af en tjenesteydelse i RUT, med henblik på at kunne fremsøge virk-
somheden for at kunne føre tilsyn med dens arbejdsmiljø.
Hvis Arbejdstilsynet møder en udenlandsk virksomhed, som ikke har anmeldt sig
til RUT, vil Arbejdstilsynet give virksomheden en afgørelse for manglende efterle-
velse af anmeldepligten til RUT. Hvis Arbejdstilsynet møder en virksomhed, som
har anmeldt sig til RUT, og Arbejdstilsynet bliver opmærksom på, at nogle af op-
lysningerne ikke er korrekte, vil Arbejdstilsynet give en afgørelse til virksomheden,
hvis de mangelfulde oplysninger er til direkte hinder for Arbejdstilsynets fremsøg-
ning af virksomheden. Der kan typisk være tale om forkerte oplysninger vedrøren-
de adresse eller tidsperiode for tjenesteydelsen.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.