Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. december 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 158 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 158:
J.nr. 2016-8162
”I forlængelse af henvendelse fra HK handel på BEU alm. del - bilag 63 bedes mi-
nisteren redegøre for, i hvilke tilfælde fagforeningerne ikke har mulighed for akt-
indsigt i sager vedrørende løntilskudsjob?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at udvalget ønsker oplyst, hvilke regler der gælder
for en fagforenings adgang til aktindsigt i konkrete sager om løntilskudsjob.
Uden at gå ind i de konkrete sager kan jeg generelt oplyse, at den, der er part i en
sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan
forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter,
jf. forvaltningslovens § 9.
Om en fagforening efter forvaltningsloven er part i en sag, beror på en konkret
vurdering. Lovens partsbegreb omfatter ansøgere, klagere og andre, der har en væ-
sentlig interesse i sagens afgørelse. Ved udtrykket
ansøgere
sigtes der til personer,
der til en forvaltningsmyndighed har indgivet ansøgning om en ydelse, tilladelse el-
ler lignende. Med udtrykket
klagere
sigtes der til personer, der som klageberettige-
de, har indgivet klage til en rekursinstans i en sag, der vedkommer dem. Også per-
soner, til hvem et forbud eller påbud rettes eller vil blive rettet, vil dog have stilling
som part i den pågældende sag. Partsbegrebet omfatter således typisk afgørelsens
adressat, men også andre fysiske eller juridiske personer kan have stilling som part
i sagen. Se hertil Justitsministeriets vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om
forvaltningsloven, pkt. 50.
En fagforening, som ikke selv er part i en sag, kan med fuldmagt fra en person, der
er part i sagen, få partsaktindsigt.
Hvis en fagforening ikke er part eller partsrepræsentant i en sag, kan der søges akt-
indsigt efter reglerne i offentlighedsloven.
Efter offentlighedsloven § 7 kan enhver forlange at blive gjort bekendt med doku-
menter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administra-
tiv sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Der er dog en række undta-
gelser til denne regel. Blandt andet omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger