Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1705053_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
19. december 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 152 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tor-
sten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 152:
J.nr. 16/18192
”Vil ministeren oplyse, hvor mange fleksjobbere, der er gået fra at være på den
gamle ordning fra før reformen og til den nye ordning efter reformen, samt
hvor stor en andel af provenuet fra denne gruppe udgør, som følger af, at de
har fået lavere samlet ydelse og mistet ret til pension, feriepenge mv? ”
Svar:
Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob blev fleksjobordningen omlagt
således, at den enkelte fleksjobber aflønnes for det effektive antal arbejdstimer.
Fleksjobberen modtager ud over lønnen et offentligt tilskud for det resterende antal
timer op til 37 timer pr. uge.
I den gamle fleksjobordning får den fleksjobansatte fuld overenskomstmæssig løn
for 37 timer uanset omfanget af arbejdstiden. Arbejdsgiveren modtager et løntil-
skud, der - afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne – hos borgeren udgør
enten halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn på det
aktuelle ansættelsesområde.
Siden 1. januar 2013, hvor reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, er i
alt 18.560 personer overgået fra den gamle fleksjobordning til den nye på grund af
et jobskifte eller genansættelse.
I reformen af førtidspension og fleksjob blev der ikke foretaget særskilte beregnin-
ger for fleksjobbere, der overgik fra den gamle til den nye ordning. De økonomiske
konsekvenser for denne specifikke målgruppe indgik i de samlede økonomiske
konsekvenser ved omlægningen af fleksjobordningen.
Baseret på kommunernes regnskaber for 2015 udgjorde den gennemsnitlige udgift i
den gamle ordning 187.809 kr. pr. helårsperson, mens den gennemsnitlige udgift i
den nye ordning udgjorde 170.662 kr. pr. helårsperson. Dermed kan forskellen op-
gøres til 17.147 kr. opgjort i 2016 pris- og lønniveau.
Opgjort i året 2015 var der ca. 13.700 helårspersoner i fleksjob i den nye ordning,
der var overgået fra den gamle ordning. Baseret på de gennemsnitlige udgifter til
henholdsvis den gamle og den nye ordning svarer det som et regneeksempel til en
reduktion i de offentlige udgifter på godt 235 mio. kr. i 2015. Beløbet skal tages
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvor mange fleksjobbere, der er gået fra at være på den gamle ordning fra før reformen og til den nye ordning efter reformen, til beskæftigelsesministeren
med forbehold, idet det er baseret på en gennemsnitlig udgift, som ikke afspejler
eventuelle forskelle mellem fleksjobbere, som er overgået fra den gamle til den nye
fleksjobordning og øvrige fleksjobbere i de to ordninger. Arbejdsgiverne har i den
nye ordning færre udgifter til pension, feriedagpenge m.v. Staten har således ikke
opnået et provenu som følge heraf.
Den gennemsnitlige udgift til tilskud i den nye henholdsvis den gamle ordning af-
spejler, at de to ordninger er forskellige. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
er lavere i den nye fleksjobordning. Det offentlige tilskud er som udgangspunkt
mindre i den nye ordning, da tilskuddet aftrappes på baggrund af lønindtægten i
fleksjobbet. Tilskuddet tilfalder nu i højere grad personer med de laveste indtægter,
hvor de højeste tilskud i den gamle ordning tilfaldt personer med høje indtægter.
Det er bl.a. begrundet i, at et af formålene med den nye ordning har været, at gøre
den mere rummelig for personer med væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen,
som havde vanskeligt ved at komme i fleksjob i den gamle ordning.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2