Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1683805_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 15:
J.nr. 20165200311
”Vil ministeren oplyse, om Arbejdstilsynet ved tilsyn og kontrol med udenlandske
virksomheder, som er registreret i RUT-registret, også kontrollerer, om identiteten
af de arbejdende lønmodtagere, som Arbejdstilsynet træffer på arbejdsstedet,
stemmer overens med de oplysninger, som den udenlandske virksomhed har
oplyst og har pligt til at oplyse, jf. § 7a i udstationeringsloven, jf. også ændringer i
lov nr. 626 af 8/6-16?”
Svar:
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om bidrag til besvarelsen. Arbejdstilsynet har over
for mig oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet varetager tilsynet med overholdelse af anmeldelsespligten til Re-
gistret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). I forbindelse med anmeldelse af en
tjenesteydelse til RUT skal den udenlandske virksomhed bl.a. oplyse adresse (eller
koordinater) og tidsperiode for tjenesteydelsen samt navn og statsborgerskab på de
medarbejdere, som udfører arbejdet. De oplysninger, som udenlandske virksomhe-
der anmelder til RUT, kan jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 5, alene anvendes til
danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen i for-
bindelse med arbejde i Danmark, og om betingelserne for at udstationere til Dan-
mark overholdes, samt til sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede (med henblik på udbetaling af manglende løn til udstationerede lønmodtagere
i Danmark) og til statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede løn-
modtagere.
Arbejdstilsynet anvender de oplysninger, som en udenlandsk virksomhed har opgi-
vet i forbindelse med anmeldelsen af en tjenesteydelse i RUT, med henblik på at
kunne fremsøge virksomheden for at kunne føre tilsyn med dens arbejdsmiljø.
Ved tilsynsbesøg beder Arbejdstilsynet om navn og id på de medarbejdere, som
den tilsynsførende taler med, til brug for den efterfølgende dokumentation af tilsy-
net. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der er uoverensstemmelse mellem oplys-
ningerne i RUT og de oplysninger, som Arbejdstilsynet har fået på arbejdsstedet,
herunder om medarbejderes identitet, vil den tilsynsførende bede den udenlandske
virksomhed om at rette oplysningerne i RUT. Hvis de mangelfulde oplysninger er
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om tilsyn og kontrol med udenlandske virksomheder, som er registreret i RUT-registret, til beskæftigelsesministeren
til direkte hinder for Arbejdstilsynets fremsøgning af virksomheden, vil Arbejdstil-
synet give en afgørelse til virksomheden jf. min besvarelse af spørgsmål 16.
Det kan endvidere oplyses, at ændringen af udstationeringsloven i juni 2016 bl.a.
giver Arbejdstilsynet mulighed for at kontrollere, om en udenlandsk virksomhed er
reelt etableret i hjemlandet eller ej. I forhold til den udenlandske virksomheds an-
melderpligt i RUT, betyder ændringen, at virksomheden også skal anmelde oplys-
ninger om socialsikringsforhold for de anmeldte lønmodtagere samt oplysninger
om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis hvervgiver ikke er en
privatperson.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2