Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. december 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 146 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 146:
J.nr. 16/17922
”Er ministeren enig med Professor Kirsten Ketscher i, at reformen af førtidspension
og fleksjob er slået fejl set i lyset af, at tilkendelser af førtidspension til personer
over 40 år er faldet med 70 pct., og er ministeren enig i, at det er absurd at tvinge
mennesker med meget lille arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet, bl.a. i form af
fleksjob på 4-5 timer om ugen, og at forligspartierne må ”feje op efter sig” og æn-
dre reformen? Spørgsmålet ønskes besvaret inden besvarelsen af BEU alm. del
samrådsspørgsmål Æ. Der henvises i denne forbindelse til Fagbladet 3F
http://www.fagbladet 3f.dk/nyheder/0a8c5c7676ac4e2dafbf13b9a799e373-
20161123-nye-foertidspensionsregler-har-ramt-de-helt-
forkerte?utm_campaign=&utm_medium=email&utm_source=Newsletter”
Svar:
Nej, jeg er ikke enig med Professor Kirsten Ketscher i, at reformen af førtidspensi-
on og fleksjob er slået fejl.
Antallet af nye tilkendelser af førtidspension er faldet betydeligt, siden reformen
trådte i kraft. Det gælder særligt for unge borgere under 40 år, hvor tilgangen er
faldet med ca. 70 pct. For de over 40 årige er tilgangen faldet mindre – ca. 50 pct.
Udviklingen flugter med reformens intentioner.
Det er derfor hverken overraskende eller ude af trit med formålet med reformen, at
antallet af tilkendte førtidspensioner er faldet.
Vi har målrettet fleksjobordningen til de mennesker, der har den mindste arbejds-
evne. Det er intentionen at give mennesker mulighed for et aktivt liv i stedet for
førtidspension. Efter min mening er det positivt, at så mange som muligt kan
komme i arbejde og forsørge sig selv. Med reformen er det blevet mere attraktivt
for arbejdsgiverne at ansætte borgere i fleksjob ned til få timer om ugen, da ar-
bejdsgiveren i dag kun betaler løn for det arbejde, der reelt udføres. Og det er ble-
vet muligt at tilbyde personer – både under og over 40 år – et fleksjob, selvom
de aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne. Det gælder dog udelukkende i de
tilfælde, hvor der er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rime-
lig periode. Det er derfor helt i tråd med reformens intentioner, at nogle starter i et
fleksjob på få timer om ugen.