Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1702216_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dato: 14-12-2016
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 1610648
Dok. nr.: 242093
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 143 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 143:
”Hvilke regler gælder i forhold til private leverandørers mulighed for at opsige kon-
trakter med kommuner om levering af hjælp og pleje til ældre, herunder om opsigel-
se af kontrakt, fordi det ikke er rentabelt at drive virksomhed i de(n) pågældende
kommuner(r)?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det er kommunernes ansvar at sikre, at de indgår kontrakter med
leverandører, der økonomisk og kvalitetsmæssigt kan løfte opgaven. Kommunerne
har forsyningsansvaret og skal sikre, at de ældre får den hjælp og pleje, de har brug
for.
Ifølge servicelovens § 91 skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at modtagere
af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i eget hjem, kan vælge mellem to el-
ler flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene kan være kommunal.
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge det frie valg, fx ved at gennemfø-
re et udbud eller ved at godkende alle de leverandører, der lever op til kommunens
pris- og kvalitetskrav.
Kommunen er således ansvarlig for at sikre, at der indgås bæredygtige kontrakter
med de private leverandører. Det kan fx være ved at tage udgangspunkt i de 11 pej-
lemærker for et godt samarbejde mellem kommuner og private leverandører inden
for pleje og omsorg, som KL, Dansk Erhverv, Ældre Sagen, Dansk Sundhed og Velfærd
og Dansk Industri formulerede i marts 2016.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Benjamin Haslund-Krog