BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at en borger efter 1 år og 7 måneder ikke kan få fulgt op på sin sag, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

19. december 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. november 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 142 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-

sten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 142:

J.nr. 16/17944

Idet henvises til BEU alm. del - Bilag 56 bedes ministeren besvare følgende

spørgsmål:

a) Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik,

at en borger efter 1 år og 7 måneder ikke kan få fulgt op på sin sag?

b) Finder ministeren, at borgerens retssikkerhed beskyttes, når kommunen bryder

indgåede aftaler med borgeren?

c) Finder ministeren det rimeligt, at en kommune afviser at anerkende en arbejds-

evne på 10 timer ugentligt, fordi dokumentationen kommer fra en anden

kommune?

d) Hvilke skridt vil ministeren tage for at afdække omfanget af disse sager?

e) Hvilke initiativer vil ministeren tage for at forhindre, at sager som disse kan fin-

de sted?

Svar:

Jeg har som minister ikke mulighed for at gå ind i konkrete sager, da det er kom-

munerne, der administrerer lovgivningen og træffer afgørelse i konkrete sager om

ydelser og indsatser på beskæftigelsesområdet.

Jeg vil dog gerne kommentere generelt på kommunernes sagsbehandling og afkla-

ring af udsatte borgeres arbejdsevne.

Kommunerne skal i tilstrækkelig grad afklare den enkelte borgers situation, hvilket

skal ske så hurtigt så muligt, så borgeren får mulighed for at blive en del af ar-

bejdsmarkedet på de vilkår, som arbejdsevnen tillader det.

Det er kommunens ansvar at sikre, at der

løbende

følges individuelt op på indsatsen

for borgeren, uanset om den pågældende modtager fx kontanthjælp, sygedagpenge

eller ressourceforløbsydelse. Der stilles samtidig specifikke minimumskrav til hyp-

pigheden af den kontakt. Fx skal en borger i jobafklaringsforløb og ressourceforløb

have mindst seks samtaler årligt.

Den løbende individuelle kontakt skal sikre, at der systematisk med hensynstagen

til den enkelte borgers situation følges op på, om borgeren opnår de fastsatte mål

for indsatsen, fx som den fremgår af rehabiliteringsplanen, hvis borgeren er i gang

med et ressourceforløb. Opfølgningen skal ske i dialog med borgeren.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at en borger efter 1 år og 7 måneder ikke kan få fulgt op på sin sag, til beskæftigelsesministeren

Kommunen skal samtidig sikre, at borgerens sag er tilstrækkeligt oplyst, når der

træffes en evt. ny afgørelse om, hvilken ydelse og indsats, borgeren skal tilbydes.

Kommunens afgørelse skal altid træffes på baggrund af de samlede oplysninger i

sagen. Oplysninger om borgerens arbejdsevne, der er videregivet fra en anden

kommune, skal derfor indgå som et element i den samlede vurdering.

Borgeren har mulighed for at klage til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige

for kommunens administration, hvis borgeren er utilfreds med kommunens

sagsbe-

handling,

herunder manglende opfølgning. Borgerne har endvidere mulighed for at

klage over kommunens

afgørelse

til Ankestyrelsen. Begge klagemuligheder skal

sikre borgerens retssikkerhed.

Jeg forventer generelt, at kommunerne administrerer i overensstemmelse med lov-

givningen.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen