BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23/11-16 om en øget negativ social udvikling som følge af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

14. november 2016

Samråd om udflytning fra Københavns Kommune pga.

kontanthjælpsloftet

J.nr.

Center for Arbejdsmarkedspolitik

TVH/MRU

Samrådsspørgsmål E

Ministeren bedes redegøre for, hvor folk, der på

grund af kontanthjælpsloftet ikke længere har råd

til at fastholde deres nuværende bolig, forventes at

kunne finde en bolig, og hvad regeringen vil gøre

for at undgå en øget negativ social udvikling som

følge af kontanthjælpsloftet, hvor lavindkomst fa-

milier tvinges ud af storbyerne og ud i yderkom-

munerne. Der henvises til tal fra Københavns

Kommunes socialforvaltning, der viser, at der er

en væsentlig risiko for, at mellem 3.500 og 5.000

borgere i København ikke længere har råd til at

blive boende i deres nuværende bolig.

Svar:

Samrådet i dag handler om kontanthjælpsloftet, og

boligsituationen for de familier, der bliver ramt af

loftet.

Jeg vil starte med kontanthjælpsloftet, som ligger

til grund for spørgsmålet. Udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren vil bagefter tage den del af

svaret, der handler om boliger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23/11-16 om en øget negativ social udvikling som følge af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren

Baggrunden for jobreformen

Regeringen har indført et kontanthjælpsloft, fordi

det skal kunne betale sig at arbejde til en overens-

komstmæssig mindsteløn – i forhold til at modtage

offentlig forsørgelse.

Det er sund fornuft, og det er ret og rimeligt over

for alle dem, der går på arbejde til en overens-

komstfastsat mindsteløn. De skal mærke, at sam-

fundet anerkender og værdsætter deres indsats –

også på pengepungen. Det kan bare være svært,

hvis der ikke er nævneværdig forskel på en løn-

indkomst i den nedre del af lønskalaen og indkom-

sten som kontanthjælpsmodtager. Kontanthjælps-

loftet er med til at sikre, at der er en – mærkbar –

forskel.

Samtidig ønsker regeringen, at flere danske ledige

kommer i beskæftigelse i hele landet og får del i

jobfremgangen.

Der er i dag knap 14.000 færre ledige, end da rege-

ringen trådte til. Og der er i samme periode skabt

mere end 62.000 private job.

Den stigende beskæftigelse har imidlertid betydet,

at mange virksomheder rekrutterer udenlandsk ar-

bejdskraft.

I indeværende år udgør udenlandske lønmodtagere

44 pct. af jobfremgangen. Mange kommer fra Øst-

europa, og næsten halvdelen af østeuropæerne, der

arbejder i Danmark, har ufaglærte job. Min pointe

er, at det er job, som ledige danskere også kan va-

retage.

Og med kontanthjælpsloftet sikrer vi nu, at det rent

faktisk kan betale sig at tage et job og komme ud

af offentlig forsørgelse.

Samtidig har vi indrettet kontanthjælpsloftet, så

der er balance mellem et klart incitament til at ar-

bejde og et rimeligt, midlertidigt forsørgelses-

grundlag.

Rimelige rådighedsbeløb efter loftet

Et typisk kontanthjælpspar med to børn vil med

det nye loft modtage ca. 400.000 kr. om året i of-

fentlige ydelser før skat. Det svarer til, at de hver

måned har godt 23.200 kr. efter skat.

Det, mener jeg, er et helt rimeligt niveau. Samtidig

kan man med blot få timers beskæftigelse om ugen

komme fri af virkningerne fra både kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen.

Med seks timers arbejde om ugen kan en typisk

enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et

barn komme fri af virkningerne fra både kontant-

hjælpsloftet og 225-timers reglen og endnu vigti-

gere – de bliver en del af fællesskabet på en ar-

bejdsplads og får 3.700 kroner ekstra efter skat

hver måned.

Jeg er overbevist om, at et job på få timer om ugen

kan være en rigtig god vej tilbage på arbejdsmar-

kedet.

Vi ser det som en kæmpe socialpolitisk landvin-

ding, at mennesker bliver en del af arbejdsfælles-

skabet – også selvom det til en start kun er i et be-

grænset antal timer.

Kontanthjælpsloftet kræver prioriteringer

Jeg anerkender også, at kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen betyder, at der er borgere, som

vil opleve en reduktion i deres ydelse, der klart vil

kunne mærkes i et stramt husholdningsbudget.

Det gælder i særlig grad dem, der bor i dyre lejlig-

heder og derfor også har modtaget mere i bolig-

støtte og særlig støtte.

Det vil naturligvis kræve en prioritering i hverda-

gen at få økonomien til at hænge sammen. Og bo-

ligforbruget kan for nogle borgere indgå i den pri-

oritering.

Men det er og bliver et individuelt valg, hvor me-

get man vil bruge på boligudgifter.

Hovedsigtet med kontanthjælpsloftet er at få men-

nesker i job. Hvis kontanthjælpsmodtagere så væl-

ger at prioritere deres økonomi på en måde, hvor

de flytter til en billigere bolig for at få mere luft i

økonomien, er det helt fair.

Det samme gælder jo i øvrigt alle andre borgere,

som har brug for at prioritere i deres økonomi og

af den grund vælger at flytte.

Men jeg mener ikke, at det er det samme, som at

kontanthjælpsloftet tvinger familier ud af storby-

erne.

Tværtimod så skal kontanthjælpsloftet i hele lan-

det være med til at gøre op med et system, hvor alt

for mange mennesker hænger fast i langvarig of-

fentlig forsørgelse.

Når børn vokser op med forældre, der går på ar-

bejde i stedet for at være på kontanthjælp, er det

med til at bryde negativ social arv. Og det skaber

bedre integration, når indvandrere, flygtninge og

efterkommere får deres daglige gang på en dansk

arbejdsplads frem for at sidde fast på kontanthjælp

– og i passive programmer.

Vi står i den situation, at 87 procent af ægtepar,

hvor begge er på kontanthjælp, har en ikke-vestlig

baggrund.

Afrunding

Så samlet set er kontanthjælpsloftet helt afgørende

for at skabe sammenhæng i tingene og sikre, at

kontanthjælpsmodtagere også får kontakt med ar-

bejdsmarkedet.

Kontanthjælpsloftet betyder, at familierne fortsat

har rimelige rådighedsbeløb, og det er udformet på

en sådan måde, at den enkelte selv kan skabe mere

luft i sin økonomi ved blot få timers arbejde.

Jeg vil nu give ordet til udlændinge-, integrations-

og boligministeren.