BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23/11-16 om en øget negativ social udvikling som følge af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd i Folketingets Beskæftigelses-

udvalg vedrørende Samrådsspørgsmål

Samrådet er berammet til den 23. no-

Hvornår:

vember kl. 11.30 - 12.45.

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål E

Ministeren bedes redegøre for, hvor folk, der på grund af

kontanthjælpsloftet ikke længere har råd til at fastholde

deres nuværende bolig, forventes at kunne finde en bolig,

og hvad regeringen vil gøre for at undgå en øget negativ

social udvikling som følge af kontanthjælpsloftet, hvor

lavindkomst familier tvinges ud af storbyerne og ud i

yderkommunerne. Der henvises til tal fra Københavns

Kommunes socialforvaltning, der viser, at der er en væ-

sentlig risiko for, at mellem 3.500 og 5.000 borgere i

København ikke længere har råd til at blive boende i de-

res nuværende bolig. Samrådsspørgsmålet har tidligere

været stillet i folketingsåret 2015 1, jf. BEU alm. del -

samrådsspm. CG.

16. november 2016

Sags nr.

Akt-id

2016-13006

124179

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosen-

krantz-Theil (S).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 23/11-16 om en øget negativ social udvikling som følge af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tale:

Mange tak for ordet.

Meningen med regeringens jobreform er som beskæfti-

gelsesministeren lige har fortalt os, at det skal kunne be-

tale sig at arbejde fremfor at modtage offentlig forsørgel-

se. Og så må jeg bare sige, at kontanthjælpsloftet under

alle omstændigheder ligger så højt, at man både kan leve

og bo for det.

Konkret betyder kontanthjælpsloftet, at et typisk ægtepar

med to børn fremover vil have 14.600 kr. til rådighed om

måneden, når skatten og en husleje på 7.400 kr. er betalt.

Der findes rigtig mange lejemål til under 7.000 kr. om

måneden. Der er 481.000 almene familie- og ungdoms-

boliger og mindst 307.000 private udlejningsboliger.

Tæller vi ældre- og handicapboliger med, er der i alt

850.000 boliger med en husleje under 7.000 kr.

Også i de større byer findes der boliger til en overkom-

melig husleje. I Region Hovedstaden for eksempel har

cirka en sjettedel af de almene boliger en husleje på un-

der 4.000 kr. om måneden. Og hver femte af de almene

boliger, som kommunerne i Region Hovedstaden anviser

boligsøgende til, har en husleje på under 4.000 kr. om

måneden. Derfor venter jeg ikke, at kontanthjælpsloftet

tvinger mennesker ud af storbyerne og ud i yderkommu-

nerne.

Efter min bedste overbevisning får kontanthjælpsloftet

ikke nær den negative sociale effekt, som spørgeren an-

tyder.

Formålet med kontanthjælpsloftet er, at flere skal komme

i arbejde og blive selvforsørgende. Der skal være en

mærkbar forskel imellem det, man har tilbage til sig selv,

når man arbejder på overenskomstmæssig løn, og det,

man har tilbage til sig selv, hvis man er på kontanthjælp.

Og når man tager et arbejde og får løn for det, så har man

også bedre mulighed for at betale sin husleje.

Men ellers må man jo tilpasse sit forbrug efter den lavere

indkomst. Det kan blandt andet ske ved tilpasning af bo-

ligbudgettet. Sådan er det for os alle.

Jeg vil ikke afvise, at det for nogen kan være nødvendigt

at flytte til en billigere adresse i et andet kvarter eller i en

anden by, men jeg må igen understrege, at der er mange

boliger, som også kontanthjælpsmodtagere kan betale

uden at gå sultne i seng.

Der er i øvrigt ikke nogen automatisk sammenhæng mel-

lem lavere ydelser og at flere ikke kan betale deres husle-

je og derefter bliver sat ud af deres bolig.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har

lavet en række undersøgelser om udsættelser af lejere.

En af undersøgelserne har vist, at det kun var meget få

lejere, som kom i risiko for at blive sat ud på grund af det

gamle

kontanthjælpsloft.

Derfor tror jeg heller ikke, at der er grund til at forvente,

at ret mange lejere bliver sat ud på grund af det

nye

kon-

tanthjælpsloft.

SFI har også vist, at der ikke er én enkelt forklaring, når

lejere bliver sat ud af deres bolig. Det skyldes typisk et

sammenfald af uheldige faktorer.

Og en stor del af de lejere, der bliver sat ud, peger faktisk

selv på, at deres manglende evne til at styre deres private

økonomi er en medvirkende årsag.

Til slut kan jeg oplyse, at hvis nogle af de kontant-

hjælpsmodtagere, som berøres af kontanthjælpsloftet,

ønsker at flytte til en bolig med en lavere husleje, så har

kommunen mulighed for at yde hjælp til flytningen og til

et nyt beboerindskudslån.

Så altså: Det

skal

kunne betale sig at arbejde. Derfor har

vi lagt loft over kontanthjælpen.

De, der fortsat ikke kommer i arbejde, vil stadig have et

rådighedsbeløb, man både kan leve og bo for,

efter

at ha-

ve betalt 7.000 kr. om måneden i boligudgifter.

Lejeboliger til den husleje, findes der hundredetusindvis

af her i landet.

Derfor deler jeg ikke spørgerens frygt for en negativ so-

cial udvikling. Tværtimod forventer jeg, at flere kommer

i arbejde og oplever glæden og selvrespekten ved det.