BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om arbejdsmiljøcertivicering, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

11. november 2016

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd

den 21. november 2016 om arbejdsmiljøcertificering

J.nr. 20165200312

Metoder og Virkemidler (MV)

ADG

Samrådsspørgsmål I

Af svar på BEU alm. del spørgsmål 381 fremgår, at virksomheder med ar-

bejdsmiljøcertifikat har flere anmeldte arbejdsulykker, psykiske sygdomme,

muskelskelet- og hudsygdomme end virksomheder uden arbejdsmiljøcertifi-

kat. Der er også en højere hyppighed af alvorlige ulykker med forventet

fravær over 3 uger i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Ministeren

bedes på denne baggrund redegøre for følgende:

- Hvad mener ministeren om de nye oplysninger om virksomheder med mil-

jøcertificering – og dermed også krone-smileyer?

- Finder ministeren, at systemet fungerer tilfredsstillende?

- Giver de i svaret angivne oplysninger anledning til at ændre Arbejdstilsy-

nets opdeling af virksomheder i de 3 kategorier: a) de der hverken kan eller

vil, b) de der ikke kan, men gerne vil, og c) de der både kan og vil?

- Hvordan vil ministeren sikre, at miljøcertificering og krone-smileyer ikke

giver en falsk tryghed og et forkert billede af virksomhedernes arbejdsmiljø-

standard?

Besvarelse



Tak for invitationen til dette samråd om resultaterne af

Arbejdstilsynets analyse om forekomsten af anmeldte ar-

bejdsulykker og erhvervssygdomme på arbejdsmiljøcerti-

ficerede virksomheder.

Som det har fremgået af pressen, blev vi i forligskredsen i

sidste uge enige om aftale om justering af certificerings-

ordningen. Aftalen har fuld opbakning fra arbejdsmarke-

dets parter.

Det er vores forhåbning, at vi med disse justeringer imø-

dekommer den kritik, der er blevet rejst af certificerings-



BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om arbejdsmiljøcertivicering, til beskæftigelsesministeren

ordningen.



For jeg mener grundlæggende, at det er en god idé, at

virksomheder, som kan og vil tage ansvar for et godt ar-

bejdsmiljø, har mulighed for at gøre det uden at få risiko-

baserede tilsyn fra Arbejdstilsynet.

Men det er også vigtigt, at certificeringsordningen er tro-

værdig, og at man kan stole på, at de certificerede virk-

somheder lever op til deres ansvar. Og Arbejdstilsynets

analyse peger på, at der er behov for at styrke tilliden til

ordningen.

Før jeg besvarer spørgsmålene, vil jeg starte med kort at

skitsere hovedresultaterne:

Helt overordnet peger analysen på, at man

ikke

kan sige,

at arbejdsmiljøet på de certificerede virksomheder er bedre

end på andre virksomheder.

Analysen peger på, at certificerede virksomheder har høje-

re hyppighed af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme end de ikke-certificerede virksomheder.

Det er resultater, som skal tages alvorligt, for en arbejds-

miljøcertificering er netop en anerkendelse af, at virksom-

heden rent faktisk arbejder seriøst med arbejdsmiljøet.

Man skal dog også huske på, at tallene for arbejdsulykker

også kan være udtryk for, at certificerede virksomheder

anmelder flere arbejdsulykker end ikke-certificerede virk-

somheder. Det er netop en del af certificeringsordningen,

at virksomhederne skal sørge for procedurer, der sikrer, at

alle

anmeldepligtige ulykker anmeldes.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om arbejdsmiljøcertivicering, til beskæftigelsesministeren



Analysen viser også, at der også er højere hyppighed af

anmeldte erhvervssygdomme på de certificerede virksom-

heder.

Det er læger, og ikke virksomhederne selv, der anmelder

erhvervssygdomme. Så her kan forskellen ikke forklares

ved, at virksomhederne er certificerede.

Det er også vigtigt at understrege, at analysen er et øje-

bliksbillede, og ikke siger noget om, hvorvidt arbejdsmil-

jøet bliver bedre over tid i de virksomheder, som vælger at

lade sig certificere.

Tilbage står dog, at analysen samlet set peger på, at ar-

bejdsmiljøet på certificerede virksomheder ikke er bedre

end på de ikke-certificerede virksomheder. Det er ikke til-

fredsstillende.

Det er vigtigt, at vi kan have tillid til, at arbejdsmiljøcerti-

ficeringsordningen sikrer, at arbejdsmiljøet er i orden på

de certificerede virksomheder. Den tillid skal vi have styr-

ket.



Forløbet med Siemens har også vist, at der er behov for at

styrke arbejdsmiljøcertificeringsordningens troværdighed.

Derfor er jeg glad for, at vi i arbejdsmiljøforligskredsen

har indgået en aftale om otte konkrete initiativer, som skal

justere certificeringsordningen.

Formålet med initiativerne er at styrke kvaliteten af ar-

bejdsmiljøcertificeringsordningen – særligt med henblik

på, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifi-

kat skal have styr på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Initiativerne bygger på et udspil fra et enigt Arbejdsmiljø-

råd.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om arbejdsmiljøcertivicering, til beskæftigelsesministeren



Det lægger jeg stor vægt på, fordi fælles fodslag fra ar-

bejdsmarkedets parter om ændringer i certificeringsord-

ningen efter min mening er den bedste vej til at få gen-

skabt tilliden til ordningen.

Efter min mening imødekommer initiativerne det behov

for at styrke certificeringsordningen, som de seneste sager

har vist. Initiativerne vil styrke certificeringsordningens

legitimitet, fordi de bl.a. bidrager til at styrke kontrollen

med det materielle arbejdsmiljø på de certificerede virk-

somheder.

Forhåbentlig vil vi fremover ikke stå i den situation, hvor

de certificerede virksomheder har åbenlyse uhåndterede

arbejdsmiljøproblemer, fx i form af mange anmeldte er-

hvervssygdomme på virksomheden.

Initiativerne imødekommer også den kritik, som blev rejst

fra Rigsrevisionen om, at der mangler evalueringer af, om

certificeringsordninger sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø.

Endelig imødekommer initiativerne resultaterne af den

undersøgelse, som blev gennemført som led i initiativ 6 i

den politiske aftale om styrket arbejdsmiljøindsats. Under-

søgelsen viste, at certificeringsorganernes kontrol med

virksomhederne kunne forbedres, hvis der var mere tid til

rådighed.

Med initiativerne bliver der nu sat ekstra fokus på, at de

certificerede virksomheder ikke bare skal have styr på de-

res arbejdsmiljøledelsessystemer, men også på deres mate-

rielle arbejdsmiljø.

Det vil mere konkret ske ved, at Arbejdstilsynet over tre år

afdækker arbejdsmiljøet på 500 virksomheder med et an-

erkendt arbejdsmiljøcertifikat. Formålet er at dokumente-



BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om arbejdsmiljøcertivicering, til beskæftigelsesministeren

re, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der

ville have udløst et påbud fra Arbejdstilsynet. På den måde

vil vi få et bedre grundlag for at vurdere kvaliteten af en

del af certificeringsorganernes arbejde, og om der er be-

hov for yderligere tiltag



Derudover skal certificeringsorganerne fremover styrke

kontrollen med det materielle arbejdsmiljø på de arbejds-

miljøcertificerede virksomheder.

Det synes jeg er fornuftigt, da det vil det øge sikkerheden

for, at der er styr på arbejdsmiljøet på de certificerede

virksomheder.

Endelig er jeg glad for, at Arbejdstilsynet allerede nu har

ændret sin praksis og gennemfører tilsyn med certificerede

virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdom-

me.

Det er med til at sikre, at tilsynsindsatsen retter sig mod

virksomheder, hvor der er tegn på problemer. Og det er et

udtryk for risikobasering, hvilket jeg – som I ved – er en

stærk fortaler for.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er anledning

til at ændre på Arbejdstilsynets opdeling af virksomheder i

de tre kategorier, vil jeg gerne indlede med at sige, at Ar-

bejdstilsynet ikke længere bruger disse kategorier i til-

synsarbejdet.

Arbejdstilsynet har siden 2012 haft en risikobaseret til-

gang, der blev yderligere skærpet med den politiske aftale

om en styrket arbejdsmiljøindsats fra foråret 2015.



Arbejdstilsynets opdeling af virksomheder



BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om arbejdsmiljøcertivicering, til beskæftigelsesministeren



Risikobaseringen går ud på, at Arbejdstilsynet målretter sit

tilsyn mod de virksomheder, der forventes at have størst

risiko for problemer med arbejdsmiljøet.

Disse virksomheder identificeres på baggrund af en række

virksomhedsrettede og brancherettede parametre.

Den risikobaserede tilgang betyder, at Arbejdstilsynet

gennemfører flere tilsyn med de virksomheder, der forven-

tes at have de største problemer med arbejdsmiljøet, sådan

at fokus rettes mod virksomhedernes reelle arbejdsmiljø.

Jeg er tilfreds med, at vi i dag i højere grad baserer priori-

teringen på solid dokumentation frem for på skøn over,

hvorvidt virksomhederne ’kan og vil’.

Og vi har jo set, at det virker: Ifølge Arbejdstilsynet finder

de flere arbejdsmiljøproblemer på virksomheder, når de er

udtaget på baggrund af risikobasering. Det er derfor mere

effektivt end almindelig stikprøvekontrol.

Når det er sagt, synes jeg også, det er vigtigt, at vi hele ti-

den afsøger, om vi kan gøre det endnu bedre.

Jeg ved, at Arbejdstilsynet – med inddragelse af Arbejds-

miljørådet – er ved at undersøge, om risikobaseringen kan

gøres endnu bedre. Det sker som følge af den politiske af-

tale om styrket arbejdsmiljøindsats fra 2015.

Afslutningsvist vil jeg gerne slå fast, at jeg stadig mener,

at arbejdsmiljøcertificering er en god ordning.

Jeg ved, at det kræver en stor indsats at få og opretholde et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Arbejdsmiljøcertificeringsordningen understøtter et højt

niveau af systematik og forebyggelse i de certificerede



BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om arbejdsmiljøcertivicering, til beskæftigelsesministeren

virksomheders arbejdsmiljøarbejde. Og jeg tror på, at det

bliver endnu bedre med de otte nye initiativer.



Men det er også vigtigt for mig at understrege, at både Ar-

bejdsmiljørådet og forligskredsen har et vedvarende fokus

på arbejdsmiljøcertificeringsordningen. Derfor vil vi følge

op, hvis det viser sig, at der er behov for at justere yderli-

gere.

Det vil vi bl.a. vurdere, når vi ved noget mere om, hvor-

vidt certificeringsordningen lever op til, at der ikke er væ-

sentlige arbejdsmiljøproblemer på de certificerede virk-

somheder.

Tak for ordet

