Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. december 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 132 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 132:
J.nr. 16/17511
”I ministerens svar på BEU alm. del - spørgsmål 35 gør KL rede for en lang række
initiativer, som kommunerne sætter i værk for at undgå, at borgere som berøres af
kontanthjælpsloftet bliver sat ud af deres bolig og i givet fald for at genhuse de på-
gældende i billigere, evt. midlertidige, boliger. Vil ministeren forklare, hvorfor
kommunerne er nødt til at gennemføre disse initiativer i betragtning af at ministe-
ren mener, at kontanthjælpsloft og 225 timers regel vil medføre, at de pågældende
kommer i arbejde og derved frigør sig fra loftet og 225 timers reglen, og i betragt-
ning af, at ministeren mener, der er tilstrækkeligt med billige boliger til kontant-
hjælpsmodtagere som tvinges ud af deres bolig på grund af kontanthjælpsloftet?”
Svar:
Baggrunden for indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er, at det
for alt for mange i kontanthjælpssystemet ikke har kunnet betale sig at arbejde.
Med kontanthjælpsloftet har vi sikret, at der er en bedre balance mellem på den ene
side, at det altid kan betale sig at arbejde og på den anden side, at kontanthjælpen
skal udgøre et rimeligt, midlertidigt forsørgelsesgrundlag. Og med kravet om 225
timers arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder for at bevare retten til fuld
hjælp har vi sikret, at de modtagere af hjælp, som godt kan arbejde, også reelt står
til rådighed for arbejdsmarkedet.
Indførelsen af kontanthjælpsloftet ændrer ikke på satserne i kontanthjælpssystemet.
Det vil sige, at borgerne stadig modtager den samme forsørgelsesydelse som hidtil.
Desuden vil den enkelte borger – ved at arbejde selv få timer om ugen – kunne
skabe plads under loftet til igen at modtage hele eller dele af den særlige støtte eller
boligstøtte, vedkommende måtte have mistet på grund af loftet. På tilsvarende vis
kan kravet om 225 timers arbejde om året opfyldes ved blot få timers arbejde om
ugen. Endelig er der ved indretningen af reglerne for 225-timersreglen en række
forlængelses- og undtagelsesmuligheder, således at personer, der slet ikke kan ar-
bejde, ikke bliver omfattet.
Efter min opfattelse har modtagere af kontanthjælp m.v. forsat et rimeligt forsør-
gelsesgrundlag, men det er klart, at det kan være relevant for den enkelte at foreta-
ge nye prioriteringer, herunder flytning til en billigere bolig, hvis man bor i en dyr
lejlighed.