Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 125 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 125:
15. december 2016
J.nr.
”Vil ministeren indhente en redegørelse hos kommunerne om, hvor lang tid der går
i de enkelte kommuner, fra en borger ansøger om kontanthjælp til ydelsen udbeta-
les?”
Svar:
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål nr. 124 (BEU alm. del), hvor KL oplyser, at
det helt generelt ikke er muligt at tilvejebringe nogen tilstrækkelig retvisende opgø-
relse på tværs af kommuner.
Jeg kan supplerende oplyse, at en person, der ønsker at modtage integrationsydelse
eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp
1 måned efter den første henvendelse til kommunen, da kontanthjælpen er måneds-
vis bagudbetalt. Ansøgeren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i venteperio-
den.
Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp, hvis personen vurderes at have
økonomisk behov, indtil personen har ret til en hel måneds integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet,
og indtil ansøgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontant-
hjælp. Engangshjælpen kan højst udgøre 5.862 kr. Derudover er der mulighed for
at udbetale behovsbestemte enkeltydelser.
En redegørelse for hvor lang tid, der går, fra en borger ansøger om kontanthjælp til
ydelsen udbetales, vil således ikke i sig selv sige noget om, hvor hurtigt borgerne
modtager hjælp til forsørgelse, fx i form af engangshjælp.
Desuden kan andre forhold have indflydelse på kommunens mulighed for at udbe-
tale ydelser rettidigt. Udbetalingen kan fx blive forsinket som følge af manglende
indsendelse af nødvendig dokumentation for eksempelvis lønindtægter.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen