BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

9. november 2016

Samrådstale vedr. spørgsmål T-V

J.nr. 2016-7561

SYD/CAP

MTA/MMA

Samrådsspørgsmål T

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren an-

erkender, at kontanthjælpsloftet kan være med til

at skabe en geografisk social skævvridning af

Danmark?

Samrådsspørgsmål U

Finder ministeren det problematisk, hvis kontant-

hjælpsmodtagere, der som følge af kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen er tvunget til at flytte

bolig, generelt flytter de samme steder hen i Dan-

mark?

Samrådsspørgsmål V

Vil ministeren tage initiativer for at forhindre, at

danske kommuner opfordrer deres egne borgere på

kontanthjælp til at flytte til andre kommuner, jf.

artikel i Lolland Falster Folketidende den 14. ok-

tober 2016: ”Glostrup Kommune: Vi har pligt til at

råde borgere på kontanthjælp til at flytte til Lol-

land”?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Svar på spørgsmål T og U

Jeg har valgt at besvare spørgsmål T og U sam-

men, da de begge omhandler den situation, hvor

folk flytter bolig og sammenhæng til reglerne om

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Rimeligt rådighedsbeløb

Jeg vil starte med at slå fast, at kontanthjælpsloftet

skal sikre, at der er en bedre balance mellem på

den ene side, at det altid kan betale sig at arbejde,

og på den anden side, at kontanthjælpen skal udgø-

re et rimeligt, midlertidigt forsørgelsesgrundlag.

Før kontanthjælpsloftet var det fx sådan, at et æg-

tepar med 2 børn, hvor den ene arbejdede fuldtid

og den anden 30 timer om ugen til HK’s mindste-

løn, kun havde en gevinst på ca. 1.000 kr. om må-

neden eller ca. 3 kr. pr. time. Og det er vel at mær-

ke før eventuelle transportudgifter til jobbet, fag-

forening og a-kasse.

Efter kontanthjælpsloftet vil gevinsten være ca.

2.200 kr. eller ca. 8 kr. pr. time. Det er ikke en stor

forskel, men det er udtryk for en mere rimelig ba-

lance.

Der skal altid være en mærkbar økonomisk forskel

på at tage et job til den overenskomstfastsatte

mindsteløn. Og det skal naturligvis også være så-

dan, at kontanthjælpen udgør et rimeligt, midlerti-

digt forsørgelsesgrundlag, og det gør den også.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Med kontanthjælpsloftet vil en typisk enlig forsør-

ger med 3 børn modtage ca. 285.000 kr. i samlede

offentlige ydelser og tilskud før skat og have ca.

13.000 kr. til rådighed hver måned, når skat og

husleje er betalt.

Et ægtepar med 3 børn vil kunne modtage knap

411.000 kr. i samlede ydelser og tilskud og have et

rådighedsbeløb på ca. 15.500 kr. om måneden, når

skat og husleje er betalt.

Det mener jeg er et helt rimeligt niveau. Samtidig

kan man med blot få timers beskæftigelse om ugen

komme fri af virkningerne fra både kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen.

Det kræver prioriteringer

Jeg anerkender også, at de nye regler betyder, at

der er borgere, som vil opleve en reduktion i deres

ydelse. Det er klart, at det vil kunne mærkes i et

stramt husholdningsbudget.

Det gælder i særlig grad dem, der bor i dyre lejlig-

heder og derfor også har modtaget mere i bolig-

støtte og særlig støtte.

Det vil naturligvis kræve en prioritering i hverda-

gen at få økonomien til at hænge sammen. Og bo-

ligforbruget kan for nogle borgere indgå i den pri-

oritering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Men det er og bliver et individuelt valg, hvor me-

get man vil bruge på boligudgifter.

Hovedsigtet med kontanthjælpsloftet er, at få

mennesker i job. Hvis kontanthjælpsmodtagere så

vælger at prioritere deres økonomi på en måde,

hvor de flytter til en billigere bolig for at få mere

luft i økonomien, er det helt fair.

Det samme gælder jo i øvrigt alle andre borgere,

som har brug for at prioritere i deres økonomi og

af den grund vælger at flytte.

Men jeg mener ikke, at det er det samme, som at

kontanthjælpsloftet indebærer en geografisk social

skævvridning. Tværtimod så skal kontanthjælps-

loftet i hele landet være med til at gøre op med et

system, hvor alt for mange mennesker hænger fast

i langvarig offentlig forsørgelse.

Igen vil jeg gerne understrege, at man jo med blot

få timers arbejde om ugen kan komme fri af kon-

tanthjælpsloftet.

Vækst og job i hele landet

Når det gælder geografisk balance, så er det vig-

tigste, at vi samtidig med at sikre et incitament til

at arbejde understøtter vækst og beskæftigelse i

hele landet. For der er områder i landet, hvor øko-

nomien halter mere end andre.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Det står højt på regeringens dagsorden. Vi beslut-

tede hurtigt efter sidste valg at udflytte knap 3.900

statslige arbejdspladser. Mere end 1.100 arbejds-

pladser er i den forbindelse allerede flyttet ud af

hovedstaden.

Med regeringens 2025-plan ønsker vi at give

Danmark de bedste vilkår for at skabe vækst og

beskæftigelse i hele landet. Vores mål er at øge

vækstgrundlaget, så Danmark frem mod 2025 bli-

ver 65 mia. kr. rigere, end vi ellers ville have væ-

ret. Og det vil komme hele Danmark til gode.

Hvis det skal lykkes, handler det først og fremmest

om at skabe konkurrencedygtige vilkår for vores

private virksomheder. Et stærkt fokus på vækst i

den private sektor i alle dele af landet er forudsæt-

ningen for øget beskæftigelse og velstand.

Der vil selvfølgelig altid være dele af landet, hvor

der er mindre gang i kedlerne. Det betyder imidler-

tid ikke, at mennesker ikke kan finde et job, og at

kommunerne ikke kan hjælpe. For heldigvis stop-

per hverken arbejdsmarkedet eller jobcentrenes

hjælp ved kommunegrænsen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Ser vi på de beskæftigede i Danmark, var det fak-

tisk sådan, at 213.000 danskere hver dag pendlede

mere end 50 kilometer til arbejde i 2014. Og det er

kun den ene vej vel at mærke. Det svarer til ca. 8

pct. af de beskæftigede.

Derfor er det også helt rimeligt at stille krav om, at

kontanthjælpsmodtagere skal søge og tage job, der

ligger et stykke fra bopælen.

Svar på spørgsmål V

Jeg vil nu besvare det sidste spørgsmål, V, som går

på, om der skal tages initiativer for at forhindre, at

danske kommuner opfordrer deres egne borgere på

kontanthjælp til at flytte til andre kommuner.

Jeg kan oplyse, at reglerne for, hvad kommunerne

må og ikke må i sådanne situationer, primært lig-

ger under Social- og Indenrigsministeriet.

Social- og indenrigsministeren har også allerede

svaret på et § 20 spørgsmål om, hvorvidt en kom-

mune må opfordre sine borgere til at flytte til en

anden kommune.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Her svarer social- og indenrigsministeren, at lov-

givningen - og jeg citerer:

”ikke pålægger kommu-

ner en pligt til at opfordre borgere med kontant-

hjælp til at flytte til en anden kommune – tværti-

mod. Hvis der er eksempler på, at borgere bliver

vejledt på en sådan måde, så har man misforstået

opgaven med at hjælpe borgere i økonomiske eller

sociale problemer.”

Samtidig har social- og indenrigsministeren ligele-

des i et udvalgssvar om samme problemstilling

slået fast, at når kommunerne yder rådgivning til

sine borgere, skal det være i overensstemmelse

med grundsætningen om saglighed i forvaltningen.

Det fremgår af svaret, at det fx vil være sagligt at

rådgive en borger om konsekvenserne af, at borge-

ren måtte vælge at flytte til bestemte boliger inden

for eller uden for kommunen. Det fremgår samti-

dig at det i almindelighed ikke vil være sagligt at

opfordre en borger til at flytte fra kommunen.

Jeg vil henholde mig til social- og indenrigsmini-

sterens svar om problemstillingen. Derudover kan

jeg oplyse, at Glostrup Kommune på baggrund af

social- og indenrigsministerens udmelding, har ju-

steret deres vejledning – og nu ikke længere vil

vejlede borgere med lav indkomst om muligheden

for at søge en bolig uden for kommunen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil gerne fremhæve – og det har jeg også un-

derstreget flere gange over for borgmestre og

kommuner – at kommunerne har en række vigtige

opgaver i forhold til at hjælpe borgere, der er be-

rørt af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

Således fremgår det direkte af lovbemærkningerne

–at ”For personer, der er i risiko for at blive omfat-

tet af 225 timers reglen, skal kommunen desuden

være særlig opmærksom på at støtte borgeren i at

få fodfæste på arbejdsmarked, herunder sikre, at

borgeren får den nødvendige hjælp til at finde mu-

lige arbejdsgivere og søge job. I den forbindelse

kan kommunen give borgeren tilbud om en særlig

jobformidler, mentorstøtte m.v.”

Kommunernes pligt til at hjælpe udsatte borgere

med at finde et job er også fremhævet i vejlednin-

gen om 225 timersreglen. I denne vejledning står

der bl.a. ”Kommunen bør også tidligt i forløbet

vejlede om mulighederne for jobsøgning m.v. samt

overveje, om der er behov for særlige tiltag, der

kan bringe den pågældende i ordinær beskæftigel-

se.”

Jeg kan kun igen slå fast, at kommunerne skal

hjælpe folk med at komme i arbejde og væk fra of-

fentlig passiv forsørgelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Det er ikke meningen, at mennesker skal være på

kontanthjælp i årevis uden at få hjælp til at finde

sig et job.

Og i de tilfælde, hvor en borger har modtaget kon-

tanthjælp i en længere periode på grund af kom-

plekse helbredsmæssige problemer, skal kommu-

nen også afklare, om borgeren hører til i kontant-

hjælpssystemet. Det fremgår af lovbemærkninger-

ne at

”Udsatte borgere skal have en indsats og afklaret

deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag. For

personer på kontanthjælp, som har væsentlige hel-

bredsmæssige problemer, skal kommunerne tage

stilling til, om der er grundlag for at forelægge sa-

gen for rehabiliteringsteamet, med henblik på at

tage stilling til, om der for eksempel bør igangsæt-

tes et ressourceforløb. Kommunernes indsats for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil blive

fulgt, herunder om kommunerne systematisk via

rehabiliteringsteams tager stilling til ressourcefor-

løb, fleksjob og førtidspension.”

Hvis borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt

nedsat, skal kommunen påbegynde en rehabilite-

ringsplan – som er første skridt i forhold til en af-

gørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob

eller førtidspension.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Kontanthjælp er og skal være en midlertidig ydel-

se. Derfor er jeg også glad for, at vi i satspuljeafta-

len er enige om at afsætte 262 mio. kr. til at styrke

indsatsen for de 27.000 kontanthjælpsmodtagere,

der har været mere end 5 år i systemet.

Tak for ordet.