BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 7. oktober 2016 om besparelserne på boligydelsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

15-09-2016

Samråd om besparelserne på boligydelsen

på finanslovsforslaget 2017– 7. oktober kl. 9 -

10.30

J.nr. 2016 - 5578

CAP

Tak for spørgsmålet og tak for lejligheden til at besvare

spørgsmålet.

Finanslovsaftalen 2016

Regeringen blev med Aftale om Finansloven for 2016 enige

med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om at indføre en række justeringer til boligydel-

sen med henblik på at bremse den udgiftsstigning pr. hus-

stand, der har været siden 2001.

Helt konkret var vi enige om en boligydelsespakke, der be-

stod af følgende fire forslag:

1. Ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse

2. Gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til

huslejen

3. Gradvis lempelse af krav til egenbetaling

4. Loft over huslejen i ældreboliger (for nyanviste perso-

ner til ældreboliger efter 2020)

Boligydelsespakken ville styrke de offentlige finanser med

90 mio. kr. i 2016, 200 mio. kr. i 2017 og stigende til 480

mio. kr. i 2020 (efter tilbageløb).

Tilbagetrækning og ny aftale

Regeringen fremsatte i slutningen af november 2015 et lov-

forslag med de aftalte ændringer. Der blev stillet en lang

række af spørgsmål til lovforslaget.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 7. oktober 2016 om besparelserne på boligydelsen, til beskæftigelsesministeren

Set i lyset af de mange spørgsmål til lovforslaget blev rege-

ringen enige med aftalepartierne bag finansloven for 2016

enige om, at trække lovforslaget tilbage for, at der kunne gi-

ves tilstrækkeligt tid til at få afklaret de udestående spørgs-

mål.

Regeringen blev også enig med aftalepartierne bag Finanslo-

ven for 2016 om at indbudgettere en negativ budgetregule-

ring svarende til provenuet fra boligydelsespakken.

Aftaleparterne blev ligeledes enige om at søge at udmønte

denne negative budgetregulering på boligydelsesområdet.

Derfor fremgår det på finanslovforslaget for 2017.

Fortsat udgiftspres

Regeringen står selvfølgelig ved sine aftaler, og vi har en af-

tale med finanslovspartierne for 2016, om at vi skal søge at

udmønte besparelser på boligydelsesområdet.

Regeringen mener fortsat, at der er et udgiftspres på bolig-

ydelsesområdet, og at der er behov for ændringer på områ-

det.

Fra 2001 til 2014 er udgifterne til boligydelse pr. hustand

steget med 28 pct., selv når man opgør udgifterne i faste pri-

ser.

Færre boligydelsesmodtagere men flere folkepensionister

Så er jeg klar over, at bl.a. Ældre Sagen stiller spørgsmåls-

tegn ved udgiftspresset, fordi antallet af boligydelsesmodta-

gere er faldet.

Men dette fald skyldes det forhold, at nye førtidspensionister

siden 2003 modtager boligstøtte efter reglerne om boligsik-

ring og ikke efter reglerne om boligydelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 7. oktober 2016 om besparelserne på boligydelsen, til beskæftigelsesministeren

Antallet af folkepensionister, der modtager boligydelse, har

været nogenlunde konstant siden 2007. Men de modtager

altså i gennemsnit hver især en boligydelse, som er steget

mere, end hvad der kan forklares af prisstigninger.

Samtidig stiger antallet af folkepensionister i de kommende

årtier yderligere på trods af den gradvise forhøjelse af folke-

pensionsalderen.

Eksempelvis vil der i 2030’erne i gennemsnit være 125.000

flere folkepensionister end i 2016. Det vil trække de samlede

udgifter op.

Ældre folkepensionister

Der er også andre forhold, der trækker i retning af stigende

udgifter til boligydelse til folkepensionister.

Gennemsnitsalderen blandt folkepensionister øges bl.a. på

grund af forhøjelsen af folkepensionsalderen.

Gennemsnitsalderen for folkepensionister vil stige fra godt

74 år i dag til knap 78 år i 2030 og til over 81 år i 2050.

En højere gennemsnitsalder blandt folkepensionisterne har

isoleret set to konsekvenser:

Dels betyder en højere gennemsnitsalder en stigning i ande-

len af enlige og andelen af lejere blandt pensionister, fordi

disse andele stiger med alderen. Det bidrager isoleret set til

en stigning i antal boligydelsesmodtagere blandt folkepensi-

onister.

Dels trækker en øget gennemsnitsalder blandt folkepensioni-

sterne i retning af, at pensionister i ældre- og plejeboliger vil

udgøre en stigende andel af modtagerne. Da gennemsnitsud-

giften til disse boligtyper typisk er højere end for almindeli-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 7. oktober 2016 om besparelserne på boligydelsen, til beskæftigelsesministeren

ge lejeboliger, vil det isoleret set bidrage til stigende udgifter

til boligydelse.

Der er altså en række forhold, der peger i retning af yderlige-

re stigninger af udgifterne til boligydelse fremover.

Flere modtagere fra ikke-vestlige lande

Desuden er der udsigt til, at en kraftigt stigende andel af

fremtidens folkepensionister vil være indvandrere fra ikke-

vestlige lande.

En større andel af modtagerne fra ikke-vestlige lande modta-

ger boligydelse sammenlignet med folkepensionister af

dansk oprindelse. Det kan fx skyldes, at folkepensionisterne

fra ikke-vestlige lande har lavere indkomster end folkepensi-

onister af dansk oprindelse, fx fordi de modtager brøkpensi-

on.

Derfor vil udgifterne til boligydelse alt andet lige blive truk-

ket op.

Det er også det billede, vi ser i andre sammenhænge: at der

kommer et større pres på vores velfærdssamfund i takt med,

at der kommer flere ældre.

Derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at vores velfærdssam-

fund er robust og kan håndtere, at sammensætningen af be-

folkningen ændrer sig de kommende år.

Finanslovsforslaget 2017

De markante udgiftsstigninger, der er sket siden 2001, og

udsigten til højere boligydelse pr. hustand var baggrunden

for revisionen af boligydelsen, der oprindeligt indgik i

Aftale

om finansloven for 2016.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 7. oktober 2016 om besparelserne på boligydelsen, til beskæftigelsesministeren

Og jeg vil gerne slå fast, at regeringen mener, at der er behov

for ændringer på området. Regeringen er fortsat af den opfat-

telse, at det er hensigtsmæssigt at bremse den markante ud-

giftsstigning pr. hustand.

Derfor fremgår det af finanslovsforslaget for 2017, at aftale-

parterne er enige om at gennemføre budgetforbedringer for

200 mio. kr. i 2017 stigende til 480 mio. kr. i 2020 (efter til-

bageløb), svarende til provenuet fra boligydelsespakken.

Det fremgår også, at aftaleparterne er enige om at søge at

udmønte budgetreguleringen indenfor boligydelsesområdet.

Hvordan udmøntningen kommer til at ske konkret, tager re-

geringen ved forhandlingsbordet.

Tak for ordet.