Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. december 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 114 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 114:
J.nr. 2016-8610
”Hvordan har ministeren indregnet de økonomiske konsekvenser for kommunerne
af et betydeligt antal udsættelser og genudlejning af boligerne?”
Svar:
Det er regeringens klare opfattelse, at hverken indførelsen af kontanthjælpsloftet
eller 225-timersreglen i sig selv medfører flere udsættelser.
Med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har regeringen sikret en bedre balan-
ce i kontanthjælpssystemet, hvor det kan betale sig at arbejde, og hvor der fortsat er
et rimeligt forsørgelsesgrundlag. F.eks. vil et ægtepar på kontanthjælp med 3 børn
fortsat have et rådighedsbeløb på ca. 15.500 kr., når skat og husleje mv. er betalt
når der tages udgangspunkt i familietypemodellen.
Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem lavere indkomst og risikoen for
at blive sat ud af boligen. Der er typisk tale om et sammenfald af mange forskellige
faktorer. Undersøgelser gennemført af SFI viser, at der som oftest ikke er tale om
én enkelt forklaring på, at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et
sammenfald af flere faktorer, som f.eks. manglende evne til at administrere egen
økonomi, stor gæld, psykiske problemer, misbrug osv.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen