BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvilke økonomiske forpligtelser landets kommuner har over for boligudlejere i forbindelse udsættelse/fraflytning, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

19. januar 2017

2016-6133

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Beskæftigelsesudvalget har den 15. november 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 111 (alm. del) efter ønske fra Roger Matthisen (ALT), som hermed besvares.

Spørgsmål nr.111:

Kan ministeren redegøre for, hvilke økonomiske forpligtelser landets kom-

muner har over for boligudlejere i forbindelse udsættelse/fraflytning grun-

det manglende betalingsevne fra og med 1. oktober 2016, som følge af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen? Der tænkes herunder især på forplig-

telser til at dække udlejers uerholdelige udgifter til istandsættelse og even-

tuelle garantier for indskudslån mv.

Svar:

Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, som vedrører beboerind-

skudslån, har Beskæftigelsesministeriet oplyst følgende, som jeg kan henholde

mig til:

”Der kan i forhold til almene boliger ydes beboerindskudslån efter lov om indi-

viduel boligstøtte. Kommunen yder efter ansøgning lån til betaling af beboer-

indskud, som udbetales direkte til boligorganisationen.

Kommunen har i nogle tilfælde pligt til at yde lån til beboerindskud (de såkald-

te ”pligtlån”), hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. I andre tilfælde kan

kommunen yde beboerindskudslån ud fra retningslinjer, som kommunen selv

har fastsat (de såkaldte ”frivillige lån”).

Ved fraflytning – efter at udlejer evt. har anvendt en del af beboerindskuddet til

betaling af istandsættelse – skal boligorganisationen betale det resterende be-

boerindskud tilbage til kommunen. Herefter er det kommunens opgave at op-

kræve det skyldige beløb hos den hidtidige lejer, da lånet til beboerindskuddet

skal tilbagebetales ved fraflytning.

Når der er tale om pligtlån, stiller staten 2/3 af udgifterne til beboerindskuds-

lån til rådighed, mens kommunen stiller 1/3 af udgifterne til rådighed. Kom-

munen bærer således 1/3 af risikoen for de såkaldte ”pligtlån”, hvis den tidlige-

re lejer ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvilke økonomiske forpligtelser landets kommuner har over for boligudlejere i forbindelse udsættelse/fraflytning, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til beskæftigelsesministeren

I forhold til de ”frivillige lån” stiller kommunen alle udgifterne til beboerind-

skudslån til rådighed, og kommunen bærer således hele risikoen for de ”frivilli-

ge lån”, i en situation, hvor den tidligere lejer ikke har mulighed for at tilbage-

betale lånet.”.

Herudover kan jeg oplyse, at der i almenboligloven findes regler, som i visse

tilfælde pålægger kommunerne at garantere for udlejeres udgifter til istandsæt-

telse ved lejerens fraflytning. Til brug for en nærmere redegørelse for disse reg-

ler, har jeg indhentet bidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som jeg kan

henholde mig til:

”Det følger af reglerne i almenboligloven, at for så vidt angår almene familiebo-

liger og ungdomsboliger, som anvises af kommunen, skal kommunen garantere

for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisa-

tionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Bestemmelsen indebærer, at

kommunen betaler istandsættelsesudgifterne, hvis den fraflyttede lejer ikke

kan betale dem. Kommunen får herefter et krav mod den fraflyttede lejer.”

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen