Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 102 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 102:
7. december 2016
J.nr. 2016-7677
”I forlængelse af samråd om BEU alm. del samrådsspørgsmål D om nyttejob
ønskes oplyst, om ministeren vil foreslå, at loven ændres således at den svarer
til praksis i nogle kommuner, hvorefter der ikke ansættes personer i nyttejob
i stillinger, der tidligere har været besat med kommunalt ansatte? I benægtende
fald bedes ministeren redegøre for, hvorfor ikke? ”
Svar:
Som min forgænger oplyste på samrådet, så har regeringen ingen planer om at æn-
dre reglerne på området.
Nytteindsats er allerede omfattet af en række værnsregler, som skal forhindre, at
der sker misbrug af ordningen. Det gælder fx, at opgaverne skal ligge uden for
kommunens normerede niveau for opgaveløsningen, at rimelighedskravet skal væ-
re overholdt, med mindre de regionale arbejdsmarkedsråd har dispenseret herfor,
og at nytteindsats ikke må være konkurrenceforvridende.
Kommunerne skal løbende underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om anven-
delsen af nytteindsats. Blandt andet på den baggrund skal de regionale arbejdsmar-
kedsråd én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering og opfølgning
på anvendelsen af nytteindsatsen.
Jeg har tillid til, at de gældende regler, herunder inddragelsen af arbejdsmarkedets
parter i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd, medfører at nytteindsatsordningen
bliver brugt hensigtsmæssigt.