Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1697917_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 101 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Be-
skæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 101:
6. december 2016
J.nr. 16/17278
Udvalget anmoder ministerens kommentarer til henvendelser fra Ulykkespatient-
foreningen, jf. BEU alm. del 280 (2015-16) og BEU alm. del Bilag 29. Ministeren
bedes herunder navnlig redegøre for sin holdning til de af Ulykkespatientforenin-
gen foreslåede ændringer.
Svar:
Jeg deler fuldstændig Ulykkespatientforeningens synspunkt om, at det er positivt at
have et arbejde – også for mennesker med en nedsat arbejdsevne, herunder menne-
sker med handicap.
Alle, der kan, skal arbejde og bidrage til samfundet med de ressourcer, som den
enkelte har. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundet.
Der findes i dag findes en række ordninger inden for beskæftigelsesområdet, som
har til formål at understøtte et rummeligt arbejdsmarked, og som skal sikre en hel-
hedsorienteret og tværfaglig indsats til bl.a. mennesker med handicap.
For det første er der fleksjobordningen, som ved reformen af førtidspension- og
fleksjob i 2013 blev udvidet til også at kunne rumme personer med en meget be-
grænset arbejdsevne. I et fleksjob tilrettelægges arbejdet med udgangspunkt i den
enkeltes behov og muligheder med henblik på at kompensere for handicap og andre
varige begrænsninger i arbejdsevnen.
Der blev med reformen samtidig indført tværfaglige ressourceforløb, der skal ud-
vikle borgerens arbejdsevne. For at understøtte en tværfaglig sagsbehandling blev
der også etableret rehabiliteringsteam i kommunerne og indført koordinerende
sagsbehandlere, der skal koordinere borgerens sag på tværs af indsatsområder.
Der eksisterer desuden en række handicapkompenserende støtteordninger som fx
personlig assistance, hjælpemidler og mentor, som har til formål at sikre, at menne-
sker med handicap eller af anden grund nedsat arbejdsevne har mulighed for at
kunne varetage et arbejde på lige fod med andre. Hjælpen tilrettelægges efter den
enkeltes behov i samarbejde med jobcenteret.
Jeg kan tilføje, at der i satspuljeaftalen for 2017 er afsat 39,1 mio. kr. til at udvikle
en integreret beskæftigelsesrettet og socialfaglig indsats for længerevarende aktivi-
tetsparate kontanthjælpsmodtagere på tværs af beskæftigelses- og socialområdet.
Der er også afsat 38,7 mio. kr. til at videreføre handicappuljen og 38,8 mio. kr. til
at etablere virksomhedsrettede forløb for ledige personer med handicap.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om ministerens kommentarer til henvendelser fra Ulykkespatientforeningen, til beskæftigelsesministeren
Ulykkespatientforeningen foreslår, at det skal pålægges kommunerne at finde job,
herunder fleksjob, til mennesker med handicap. Det er efter min opfattelse ikke den
rigtige vej at gå for at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse. Vi kan ik-
ke tvinge jobbene frem, hvis det skal være job, der giver mening for både arbejds-
giver og borger.
Kommunerne skal til gengæld yde individuel hjælp med at finde et godt match
mellem arbejdsgiver og den enkelte borger med en nedsat arbejdsevne. Tallene vi-
ser også, at vi er godt på vej. Mere end 19.000 udsatte borgere er fx aktuelt ansat i
et fleksjob på 10 timer eller mindre om ugen.
Ulykkespatientforeningen foreslår også en række ændringer i reglerne om bilstøtte
til jobsøgende med et handicap, en ”fast-track” indgang til socialforvaltningen samt
anden og øget brug af mentorordninger.
Jeg har til brug for bemærkninger til disse forslag anmodet om bidrag fra Børne- og
Socialministeriet, som har oplyst følgende:
”Kommunerne er allerede i dag forpligtede til at yde støtte til handicapbil, såfremt
borgerens nedsatte funktionsevne i væsentlig grad gør det svært for borgeren at
komme i beskæftigelse. Således følger det direkte af servicelovens § 114, stk. 1, nr.
1, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør mulig-
heden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil.
I begyndelsen af november blev der indgået en aftale om en revision af servicelo-
vens voksenbestemmelser. Aftalen indebærer bl.a., at der skal ske en afbureaukrati-
sering af reglerne om bilstøtte, herunder en præcisering af reglerne om egnetheds-
vurderingen, så det bliver tydeligt, at kommunen skal foretage en helhedsvurde-
ring, hvor borgerens samlede behov indgår.
I aftalen om en revision af servicelovens voksenbestemmelser er der fokus på, at
indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret og fremme den enkelte
borgers mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang, det er
muligt for den enkelte. Der sættes fokus på afbureaukratisering og regelforenkling,
således at en række regler forenkles, herunder bestemmelserne om hjælpemidler,
forbrugsgoder og merudgifter.
Børne- og Socialministeriet vil arbejde henimod en hurtigere og smidigere sagsbe-
handling, herunder i forhold til personer med handicap, der er på vej i beskæftigel-
se.
I den sociale lovgivning arbejdes generelt på at understøtte personer med handicap
i at opnå større selvhjulpenhed. Dette er således et væsentligt element i de indsat-
ser, som kommunerne kan yde efter serviceloven”.
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om ministerens kommentarer til henvendelser fra Ulykkespatientforeningen, til beskæftigelsesministeren
Jeg kan endelig til Ulykkespatientforeningens bemærkning om en eventuel afvik-
ling af revalideringsordningen bemærke, at der netop er dannet en ny regering be-
stående af Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, og at revalide-
ringsordningen ikke har været drøftet i den nye regering.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3