BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

16. oktober 2016

Ministerens tale til brug for besvarelse af samråds-

spørgsmål D om nytteindsats den 9. november 2016

J.nr. 16/15660

Arbejdsmarkedspolitik

CBE/GYK

Indledning

Tak for spørgsmålet og tak for denne mulighed for

at drøfte intentionerne og reglerne om nytteindsats.

Jeg deler ikke spørgerens bekymring eller forar-

gelse – hverken over de konkrete sager, som er an-

ledning til dette samråd – eller over brugen af nyt-

teindsats generelt.

Jeg er tværtimod meget glad for, at min forgænger

i den tidligere SR-regering som led i kontant-

hjælpsreformen fik indført det her redskab, som

har været med til at give et løft i kvaliteten af den

aktive indsats på særligt kontanthjælpsområdet.

Og derfor vil jeg også gerne takke for muligheden

for at drøfte et af de rigtig gode redskaber i be-

skæftigelsesindsatsen her i dag.

Siden kontanthjælpsreformen har Folketinget ud-

videt muligheden for at anvende nytteindsats til

også at omfatte rådighedsafprøvende tilbud til

dagpengemodtagere samt modtagere af integrati-

onsydelse, kontantydelse og midlertidig arbejds-

markedsydelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Og jeg må indrømme, at jeg synes, det er svært at

være imod, at de ledige, der

kan

arbejde,

skal

stå

til rådighed for arbejde. At de ledige, der kan ar-

bejde, gør sig nyttige.

Alle har et ansvar, og alle skal være med til at bi-

drage til vores samfund. Det er netop den tanke,

nytteindsatsen er bygget på. Ja, det er vel sådan set

den tanke, hele vores velfærdssamfund er bygget

på.

Tal fra analysen

Jeg er blevet bedt om at redegøre for resultaterne

af den undersøgelse om nytteindsats, som Beskæf-

tigelsesministeriet offentliggjorde for godt et år si-

den. Det er den undersøgelse, som Fagbladet 3F så

tog op i en artikel fra august i år.

Der er tale om en kvalitativ undersøgelse af nytte-

indsatsen, som blev gennemført af analysefirmaet

Damvad. Undersøgelsen blev offentliggjort i efter-

året 2015, hvor den også blev forelagt og drøftet i

det centrale beskæftigelsesråd.

Fagbladet og spørgeren konkluderer ud fra jobcen-

trenes svar på ét af analysens mange spørgsmål, at

nytteindsats i stort omfang erstatter ordinære an-

sættelser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Allerførst vil jeg gerne slå fast, at man under alle

omstændigheder ikke kan drage håndfaste konklu-

sioner vedr. fortrængnings eksistens eller det mod-

satte på baggrund af oplevelser i jobcentrene. Når

der er sagt, læser jeg faktisk det spørgsmål, fag-

bladet har taget udgangspunkt i, lidt anderledes.

For spørgsmålet viser faktisk, at langt hovedparten

eller 75 pct. af de adspurgte har svaret, at de ople-

ver, at nytteindsats slet ikke, eller kun i mindre

grad, fortrænger ordinære job. Yderligere 8 pct.

svarer ved ikke. Så jeg synes godt, man kan kalde

vinklingen i artiklen for tendentiøs.

Derudover hæfter jeg mig ved en række af under-

søgelsens øvrige konklusioner, som Fagbladet ikke

tager fat i. Fx at fire ud af fem jobcentermedarbej-

dere oplever, at borgere, der stilles en nytteindsats

i udsigt, forlader ydelsessystemet. Det synes jeg,

er en interessant konklusion. Hvis blot udsigten til

at skulle gøre sig nyttig for sin ydelse flytter bor-

gerne væk fra offentlig forsørgelse, så har nytte-

indsatsen en effekt. Og den positive oplevelse af

effekten bekræftes af en egentlig effektanalyse, vi

har lavet i Beskæftigelsesministeriet, som jeg vil

vende tilbage til.

Ca. halvdelen af jobcentermedarbejderne oplever,

at borgere i nytteindsats bliver mere afklarede om-

kring deres fremtid i forhold til job og uddannelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

En række af de interviewede jobcentermedarbejde-

re fremhæver sågar, at deltagelsen i nytteindsatsen

fungerer som en form for afprøvning, der giver

borgerne større erfaring, viden og indsigt i egne

kompetencer, ønsker og skånebehov, selvom det

på papiret ikke er formålet med indsatsen.

Alt sammen forhold, der er nyttige, og som den le-

dige kan benytte i den videre jobsøgning.

Analysens interview med borgere, der har deltaget

i nytteindsats, viser desuden, at de ledige overve-

jende har været positive omkring nytteindsatsfor-

løbet, og at de har oplevet en værdi af at arbejde i

nytteindsatsen. De har oplevet det positivt, at nyt-

teindsatsen har givet dem noget at stå op til, og at

de får et netværk og et socialt fællesskab sammen

med andre.

Jeg mener grundlæggende, at nytteindsats er et

godt redskab i indsatsen til de stærkeste ledige. For

denne gruppe er nytteindsatsen et godt signal om,

at du skal arbejde for din ydelse ved at udføre et

nyttigt stykke arbejde.

Og da analysen også viser, at en stor andel af både

jobcentermedarbejdere og borgerne mener, at der

er et positivt udbytte af indsatsen, så er det jo blot

med til at understrege indsatsens berettigelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets effektanalyse

For at sikre et mere solidt grundlag end den omtal-

te kvalitative undersøgelse for vurderingen af nyt-

teindsats gennemførte Beskæftigelsesministeriet

en kvantitativ analyse af kommunernes brug af

nytteindsats samt en effektanalyse af brugen af

nytteindsats overfor gruppen af unge åbenlyst ud-

dannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.

Analysen viste, at nytteindsatsen bruges overfor de

rigtige målgrupper – først og fremmet jobparate

kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsespa-

rate uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Effektanalysen viste, at nytteindsatsen har den øn-

skede effekt for de unge, der modtager uddannel-

seshjælp, og som er åbenlyst uddannelsesparate.

Konkret sker der mere end en fordobling af afgan-

gen fra uddannelseshjælp til beskæftigelse og ud-

dannelse under deltagelse i nytteindsats.

For mig er det ikke afgørende, om den positive ef-

fekt skyldes udsigten til måske at skulle i nytteind-

sats igen eller, at nytteindsatsen har givet den ledi-

ge basale kompetencer til fx at stå op om morge-

nen og passe et arbejde. Det afgørende er, at mål-

gruppen kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Fortrængning og værnsregler

Dette samråd er jo en del af den debat, der har væ-

ret om, hvorvidt nytteindsats fortrænger ordinært

ansatte, og om kommunerne bruger ordningen rig-

tigt.

Det ligger mig på sinde, at ordningen skal fungere

ordentligt, så der ikke sker fortrængning, konkur-

renceforvridning eller anden misbrug af ordnin-

gen.

Derfor er nytteindsats - som de øvrige virksom-

hedsrettede tilbud - omfattet af en række værnsreg-

ler, som skal sikre imod fortrængning af ordinære

job, ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridning.

Med indførelsen af nytteindsatsen blev det sikret,

at lokale tillidsfolk eller medarbejderrepræsentan-

ter skal inddrages i forbindelse med etablering af

nytteindsatsforløb.

Forud for etablering af nytteindsats har den offent-

lige arbejdsgiver nemlig pligt til at drøfte etable-

ringen med en tillids- eller medarbejderrepræsen-

tant.

Der er også som udgangspunkt et krav om, at der

skal være et rimeligt forhold mellem antallet af or-

dinært ansatte og ansatte med tilskud, herunder

personer i nytteindsats. For at sikre at denne betin-

gelse overholdes, skal tillids- eller medarbejderre-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

præsentanten og arbejdsgiveren skriftligt tilkende-

give, om rimelighedskravet er overholdt.

Da formålet med nytteindsats ikke er det samme

som for almindelig virksomhedspraktik, vil der

kunne være situationer, hvor overholdelse af rime-

lighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt.

Derfor kan Det regionale Arbejdsmarkedsråd efter

konkret ansøgning give dispensation fra rimelig-

hedskravet. Også her skal tillidsrepræsentanten

have været hørt.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan dog ikke di-

spensere for opgaver, der omfatter visiterede ydel-

ser efter lov om social service, som fx opgaver

vedrørende personlig hjælp og pleje.

Muligheden for dispensation gør, at de enkelte

kommuner kan indrette sig bedst muligt i forhold

til det lokale arbejdsmarked, og tage fornuftige lo-

kale hensyn.

Samtidig sker det på en måde, hvor der er parts-

inddragelse, og det er for mig et afgørende kvali-

tetsstempel for brugen af ordningen, at parterne

sidder med ved bordet, når det besluttes at udvide

brugen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Det gælder endvidere, at det ikke er muligt at få

tilbud om nytteindsats i den virksomhed, hvor

borgeren senest har været ansat – heller ikke hvis

det har været en ansættelse med offentligt tilskud.

Herudover er det vigtigt at huske på, at nytteind-

sats maksimalt kan vare 13 uger for den enkelte,

og at alle de opgaver, der bliver løst som nytteind-

sats, skal være opgaver, der ligger ud over det

normerede niveau hos den pågældende offentlige

arbejdsgiver. Dvs. at det skal være opgaver, der

ellers ikke ville blive løst.

Det fremgår også af lovgivningen på området, at

konkurrenceforvridende erhvervsstøtte er forbudt.

Etablering, produktion samt afsætning af produk-

ter og tjenesteydelser i forbindelse med nytteind-

sats må ikke være konkurrenceforvridende.

Disse regler betyder, at der på grund af variationer

i det normerede niveau i opgaveløsningen i kom-

munerne kan være forskel fra kommune til kom-

mune på, hvad det er muligt at udlægge som nytte-

indsats. Det er derfor den enkelte kommunes op-

gave at sikre, at reglerne er overholdt.

Hvert kvartal får De Regionale Arbejdsmarkedsråd

en oversigt over brugen af løntilskud, virksom-

hedspraktik og nytteindsats, i de enkelte kommu-

ner. Det giver rådene mulighed for at se, hvilke

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

virksomheder der har borgere i nytteindsats, hvor

længe borgerne har været i nytteindsats, hvilke

stillinger de er ansat i, og hvordan forholdet er

mellem ordinært ansatte og ansatte med tilskud.

Blandt andet på den baggrund drøfter de årligt en

overordnet strategi for kommunernes brug af nyt-

teindsats. Da der i rådene sidder repræsentanter fra

både lønmodtager- og arbejdsgiverside, giver det

gode muligheder for at understøtte, at ordningen

bruges på en måde, som er god for det lokale ar-

bejdsmarked.

Vi ved fra evaluering af nytteindsatsen, at kom-

munerne er opmærksomme på reglerne, og at de

rent faktisk også efterlever dem.

De to konkrete sager i Købehavn og Odense

Anledningen til dette samråd er også to konkrete

sager, som 3F har omtalt i deres fagblad. To sager,

der viser, hvordan det kan gøres i to forskellige

kommuner. To sager, der er udtryk for, at der i bå-

de Odense og Købehavn har været opbakning fra

medarbejderrepræsentanterne til at etablere den

konkrete nytteindsats.

Jeg vil ikke forholde mig konkret til lovligheden af

de to projekter i Odense og København, men blot

konstatere, at jeg fra Styrelsen for Arbejdsmarked

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

og Rekruttering er blevet oplyst om, at lokale til-

lidsrepræsentanter har været inddraget.

I sagen fra København er der opbakning fra både

arbejdsgiver og medarbejderside, og her blev det

vurderet, at der var tale om opgaver, der ikke ellers

ville være blevet løst.

I Odense har de opgaver, der indgår i Odense

Kommunes Citykorps alle været drøftet og god-

kendt i en arbejdsgruppe, hvor også 3F deltog.

Den cykelbutler-ordning, der er omtalt i artiklen,

er altså godkendt af 3F i august 2013.

Men det er som sagt vigtigt at huske på, at der er

stor forskel på det normerede niveau for opgave-

løsningen i de enkelte kommuner. Det betyder, at

det, der er en kommunal opgave i den ene kom-

mune, ikke nødvendigvis er det i en anden kom-

mune. Derfor kan der være kommunale forskelle

på, hvad der er lovlige opgaver til nytteindsats.

Afslutning

I den tidligere omtalte analyse af nytteindsatsen,

var en af konklusionerne, at det er en grundlæg-

gende velfungerende ordning, der anvendes, som

tiltænkt.

Men for at gøre brugen af ordningen endnu bedre

og endnu mere målrettet, blev det i analysen fore-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

slået, at der skal sættes yderligere fokus på at for-

bedre brugen og implementeringen af nytteindsats.

Denne anbefaling er drøftet med arbejdsmarkedets

parter i Beskæftigelsesrådet, der bakker op om, at

der skal udarbejdes et inspirationskatalog til job-

centrene for at understøtte en bedre brug af ord-

ningen. Inspirationskataloget skal give viden og

inspiration om konkrete cases og best practice.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i

gang med arbejdet, og har oplyst, at inspirations-

materialet forventes færdigt inden udgangen af

2016.

Jeg ser derfor frem til, at kommunerne fremover

bliver endnu bedre til at målrette nytteindsatsen.

Få gode effekter ud af nytteindsatsen. Og selvføl-

gelig – bruge ordningen i respekt for, at der ikke

skal være fortrængning af ordinært ansatte.