Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Samrådsspørgsmål W
Offentligt
1677101_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
17. oktober 2016
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Samrådsspørgsmål W
En trivselsundersøgelse foretaget af Epinion for Beskæftigelsesministeriet
blandt tilsynets medarbejdere viser, at der er alvorlige problemer med ar-
bejdsmiljøet i Arbejdstilsynet. 59,5 pct. af medarbejderne føler "aldrig" eller
kun "sjældent", at deres arbejde bliver påskønnet og anerkendt af Arbejdstil-
synets øverste ledelse. Over 50 pct. af medarbejderne mener, at Arbejdstilsy-
nets øverste ledelse i "meget ringe grad" eller i "ringe grad" håndterer om-
struktureringer og forandringer i organisationen på en konstruktiv måde. Des-
uden svarer over 43 pct. af de 548 medarbejdere i undersøgelsen, at de kun i
"meget ringe" eller "ringe grad" har tillid til de udmeldinger, der kommer fra le-
delsen.
Ministeren bedes på denne baggrund hurtigst muligt redegøre for følgende
spørgsmål:
– Hvad mener ministeren er årsagen til de alvorlige arbejdsmiljømæssige
problemer i Arbejdstilsynet?
– Hvad mener ministeren om ledelsens håndtering af dens opgaver?
– Hvilke krav mener ministeren, at Arbejdstilsynet bør stille, hvis de laver til-
syn i en virksomhed med samme problemer som Arbejdstilsynet?
– Hvordan mener ministeren, at personaleflugten fra Arbejdstilsynet kan
stoppes?
– Hvordan mener ministeren, at medarbejdernes tillid til ledelsen kan gen-
etableres?
– Hvilke initiativer vil ministeren tage for at genetablere forholdene i Arbejds-
tilsynet, så de kan løse de opgaver, ministeren og Folketinget forventer
løst?
– Hvor hurtigt mener ministeren, at dette kan ske?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bent Bøgsted
formand
1/1