BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Henvendelse af 5/12-16 fra Danske Fysioterapeuters formand Tina Lambrecht og Ergoterapeutforeningens formand Tina Nør Langager vedr. det åbne samråd om de arbejdsmiljømæssige problemer i Arbejdstilsynet.

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Folketinget, Christiansborg

Att: Beskæftigelsesudvalget

1240 København K

Samråd om de arbejdsmiljømæssige problemer i

Arbejdstilsynet

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen er dybt bekymrede for det

dårlige arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet, som en trivselsundersøgelse, foretaget

af Epinion for Beskæftigelsesministeriet, har vist. Derfor vil foreningerne gerne

kvittere for, at beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Troels

Lund Poulsen i samråd til en drøftelse af sagen.

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen vil indledningsvis påpege

det paradoksale i, at det står skidt til med arbejdsmiljøet hos arbejdsmiljøets

vogter. Arbejdstilsynet burde være et forbillede for et godt arbejdsmiljø. Både

for at sikre, at arbejdsopgaverne løses bedst muligt – og fordi det indlysende

går ud over Arbejdstilsynets autoritet som myndighed, der skal rådgive og give

påbud om arbejdsmiljø.

Desværre umuliggøres dette af de besparelser og dertilhørende

arbejdsmiljømæssige udfordringer, tilsynet er ramt af. Det er bestemt ikke

hensigtsmæssigt.

Både Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har tidligere

kritiseret nedskæringerne i Arbejdstilsynet, da det betyder flere usikre

arbejdspladser og dermed modvirker målet om, at vi skal arbejde længere.

Nu viser det sig så yderligere, at nedskæringerne er med til at skabe et dårligt

arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet, hvor de tilsynsførende, altså de egentlige

eksperter, ikke føler at ledelsen lytter til dem, hvor kørselsordningen er

voldsomt forringet, og hvor de ansatte ikke føler sig sikre i deres job.

Kørselsordningen

Man må konstatere at den spareøvelse, der blev udmøntet i en drastisk

forringelse af kørselsordningen for de tilsynsførende har haft stor betydning for

arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet. Læser man de skriftlige kommentarer, der er

givet til spørgsmålet, ”hvor sandsynligt er det, at du vælger at blive i

Beskæftigelsesministeriet de næste to år” i Epinions trivselsundersøgelse i

1/4

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Henvendelse af 5/12-16 fra Danske Fysioterapeuters formand Tina Lambrecht og Ergoterapeutforeningens formand Tina Nør Langager vedr. det åbne samråd om de arbejdsmiljømæssige problemer i Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet, er det påfaldende, hvor mange der nævner den nye

kørselsordning som årsagen til, at man

ikke

regner med at blive. I øvrigt er det

32% (og hele 48% i Tilsynscenter Nord) af de ansatte i Arbejdstilsynet, der

svarer, at de ikke regner med at være der de næste to år. Der er altså risiko

for et meget stort tab af viden, der ikke kan undgå at betyde en yderligere

forringelse af Arbejdstilsynets arbejde.

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har tidligere på det

kraftigste advaret mod den nye kørselsordning. Foreningerne finder det fortsat

stærkt kritisabelt, at de nye regler særligt rammer ansatte, der bor i

yderområderne. Det er i modstrid med regeringens ønske om et Danmark i

balance. Hvis der skal genskabes et godt arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet, er det

bydende nødvendigt, at der gøres noget ved kørselsordningen.

Store konsekvenser

Arbejdstilsynet skal medvirke til, at det er sikkert at gå på arbejde. Det er

derfor dybt bekymrende at nedskæringer, og (til dels som følge heraf) dårligt

arbejdsmiljø, betyder at forudsætningerne for at udføre dette arbejde optimalt

ikke er til stede. Selvom medarbejderne i Arbejdstilsynet er dygtige og

kompetente folk, som hver dag gør en kæmpe indsats for arbejdsmiljøet i

Danmark, så må man også erkende, at det bedste stykke arbejde leveres, når

rammerne er i orden. Det er de ikke nu.

Det har altså ikke kun konsekvenser internt i Arbejdstilsynet, det har også

konsekvenser for arbejdsmarkedet generelt. Kort og godt betyder det altså

flere usikre arbejdspladser.

Et af målene i aftalen fra 2011, kendt som ”arbejdsmiljøstrategien frem mod

2020”

, er at andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletoverbelastninger

er reduceret med 20%. Det er et dybt fornuftigt mål. I dag har erhvervsaktive

personer med lænderygsmerter 5,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive

uden lænderygsmerter. Det koster samfundet 1.820 mio. kr. i behandling og

4.840 mio. kr. i tabt produktion om året

. Hårdt fysisk og manuelt arbejde med

hårde løft er en af risikofaktorerne for udvikling af rygsmerter

Der er altså en væsentlig samfundsudgift forbundet med lænderygsmerter, og

det er en helt reel bekymring, at disse udgifter vil stige - nedskæringerne og

det dårlige arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet taget i betragtning. Vi har simpelthen

ikke råd til at spare på den forebyggende indsats, som et effektivt tilsyn er, i

forhold til muskel-skeletoverbelastninger. Det koster mange penge andre

steder i systemet.

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

og Det Radikale Venstre ”En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020”, marts 2011

Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2015.

2/4

Hvis nakkesmerter medregnes - hvor stor arbejdsbyrde og forkert

arbejdsstilling er nogle af risikofaktorerne - løber udgifterne for samfundet op i

2.740 mio. kr. i behandling og 6.870 mio. kr. i tabt produktion

Yderligere må besparelserne anses for at være direkte kontraproduktive i

forhold til de politiske visioner, om at danskerne skal blive længere på

arbejdsmarkedet. En sikker arbejdsplads er således afgørende for et langt

arbejdsliv.

2020-målene

I 2015 var beskæftigelsesministeren også kaldt i samråd. Dengang handlede

det specifikt om nedskæringer i Arbejdstilsynet, og hvordan det hang sammen

med at nå de opstillede mål i arbejdsmiljøstrategien fra 2011.

Dengang svarede ministeren at man i arbejdsmiljøaftalen fra foråret 2015

, der

byggede ovenpå aftalen fra 2011, ville iværksætte initiativer, der skal bidrage

til at nå 2020-målene. Med andre ord fortalte ministeren, at man fastholder

2020-målsætningerne på trods af nedskæringerne. Med de seneste

oplysninger om arbejdsvilkårene internt i Arbejdstilsynet in mente ville det

være interessant at vide, om ministeren stadig fastholder, at det er realistisk at

nå 2020-målene?

I den forbindelse skal det nævnes, at man i Arbejdstilsynets årsrapport 2015

kan læse, at der i forhold til muskel- og skeletbesvær estimeres en stigning på

2,3 procent (målet er en reduktion på 4%), i ”anmeldte arbejdsulykker set i

forhold til antal beskæftigede, som skyldes forstuvninger ved akutte fysiske

overbelastninger indenfor brancherne bygge og anlæg, metal og maskiner

samt døgninstitutioner og hjemmepleje… ” Dette understreger relevansen af

ovenstående spørgsmål.

Desværre måles der i 2015 ikke på, om der er sket en reduktion af

eksponeringer inden for ”løft” og ”arbejdsstillinger” i forhold til 2012 indenfor

brancherne bygge og anlæg, metal og maskiner samt døgninstitutioner og

hjemmepleje.

Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2015.

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti ”En styrket arbejdsmiljøindsats – Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø”,

marts 2015

3/4

Det psykiske arbejdsmiljø

En af de særlige indsatser man fra 2013-2015, inden nedskæringerne, havde

fokus på i Arbejdstilsynet, var det psykiske arbejdsmiljø – blandt andet på

hospitaler målrettet sygeplejersker og psykiatri. I indsatsen på hospitalerne

blev der ført tilsyn med 74 virksomheder og givet 105 afgørelser fordelt på 43

forskellige virksomheder

. Af de 105 afgørelser skyldtes hele 46 stor

arbejdsmængde og tidspres. Lige netop dette bliver ikke mindre i disse år.

Hvert år ser vi, at hospitalerne er ude i store sparerunder med fyringer og

nednormeringer som følge. Dertil kommer de årlige krav om effektiviseringer.

Så mens Arbejdstilsynet tvinges til at nedprioritere tilsynet med det psykiske

arbejdsmiljø, så stiger arbejdsmængden og tidspresset for rigtig mange

sundhedsprofessionelle på hospitalerne – herunder fysio- og ergoterapeuter.

Det er en yderst uheldig udvikling.

Yderligere kan der i midtvejsevalueringen af målopfyldelsen i 2020-strategien

ses en stigning på 4,4% i andelen af lønmodtagere, der udpeges som

overbelastede af indekset for psykisk arbejdsmiljø.

Alt i alt må det siges, at når nedskæringerne på Arbejdstilsynet er med til at

skabe et dårligt arbejdsmiljø internt i Arbejdstilsynet og flere usikre

arbejdspladser generelt, syntes løsningen at ligge ligefor. Der skal tilføres flere

midler til flere indsatser, og som en start, også en ændring af den nye

kørselsordning. Kun på den måde får medarbejderne i Arbejdstilsynet de

nødvendige rammer for at udføre deres yderst vigtige arbejde med at fremme

arbejdsmiljøet i Danmark. At lade stå til er alt for dyrt for samfundet.

Med venlig hilsen

https://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/tilsynsformer/saerlige-indsatser-psyk/afsluttende-status-hospitaler

Forskningscenter for Arbejdsmiljø ”Midtvejsevaluering af målopfylden i 2020-strategien”, marts 2015

4/4