Beretning af almen art - 2016-17 nr. 7

2016-17
Alm.del Beretning 7
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2016-17

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 20. september 2017

Beretning

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2016-17

Indholdsfortegnelse:

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

Indledning

Konkrete sager

Spørgsmål til ministre

4.1

Regler for natlåsning af døre til beboere på døgn-

institutioners værelser

4.2

Undervisning og oplysning vedrørende forbuddet

mod tortur

4.3

Samvær mellem tvangsanbragte børn og deres fa-

milie

4.4

Bistandsværger

4.5

Forhold på bosteder og institutioner for tvangsan-

bragte børn og unge

4.6

Sikringsafdelingen i Slagelse

Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1

Bakkegårdens sikrede afdelinger, Nykøbing Sjæl-

land

5.2

Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg

5.3

Fonden Spartas afdeling i Haderup

5.4

Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital

i Nuuk, Grønland

Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afde-

linger m.v.

6.1

Regionspsykiatrien, Horsens

6.2

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling

Hillerød

6.3

Psykiatrisk Center Ballerup

Møder

7.1

Møde med Folketingets Ombudsmand

7.2

Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

Rejser og andre arrangementer

8.1

Studietur til Nuuk, Grønland

8.2

Samråd med sundheds- og ældreministeren

8.3

Teknisk gennemgang med sundhedsministeren

Oplysning om tilsynets arbejde

1. § 71-tilsynets virksomhed generelt

Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en

frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-

dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-

dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller

den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige

domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-

dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende

skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-

synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-

tilsynet.

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

Opgaver

Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra

Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet

en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov-

og beslutningsforslag ikke henvist til behandling i tilsynet.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-

ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af

disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for

tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden

af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det

mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de ad-

ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-

dende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve

behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler

disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatri-

ske afdelinger og institutioner for anbragte børn og unge.

§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre

steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-

re enten anmeldte eller uanmeldte. Besøgene er et væsentligt

AX020476

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 7

element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige be-

stræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og

kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet også besøge

væresteder, skoler m.v.

Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder

med Folketingets Ombudsmand, foreninger m.v., som bl.a.

kan være med til at belyse, hvad der – set fra henholdsvis

patienternes, de pårørendes og personalets synsvinkel – gi-

ver anledning til problemer på tilsynets område.

§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer, studieture

m.v. til belysning af emner inden for tilsynets områder.

De generelle og konkrete sager giver – sammen med be-

søgene, møderne, konferencerne m.v. – bl.a. anledning til, at

tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til mini-

stre, regioner og kommuner.

Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der

vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede,

f.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger

og henstillinger. Typisk sker det enten i forbindelse med be-

handlingen af en konkret sag eller på baggrund af et tilsyns-

besøg på en institution, hvor der er administrativt frihedsbe-

røvede personer.

§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkre-

te sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en be-

slutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller

forkert.

Sammenfatning

§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre

tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt

er berøvet deres frihed.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at fø-

re dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen af de ad-

ministrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres

på såvel det konkrete som det generelle plan.

2. Indledning

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2016-17 holdt

13 møder. Tilsynet har endvidere været på to tilsynsbesøg

hhv. på en døgninstitution og på en psykiatrisk afdeling.

Tilsynet har i folketingsåret 2016-17 fortsat haft fokus på

omfanget af anvendelse af tvang i psykiatrien, forholdene i

psykiatrien generelt og forholdene for tvangsanbragte børn

og unge, men har ligeledes fokuseret på tilsynets kompeten-

ce i Grønland og har i den forbindelse været på en studietur

til Nuuk. Derudover har tilsynet i folketingsåret 2016-17

haft fokus på, om anbragte børns vilkår overholdes, og tilsy-

net har derfor bl.a. stillet spørgsmål til kommuner om, hvor-

vidt børns ret til bisidder overholdes, om der afholdes børne-

samtaler, og om børn bliver hørt om deres ønsker til anbrin-

gelsessted m.v.

De generelle og konkrete sager, der løbende har været i

tilsynet, har – sammen med tilsynsbesøgene og møderne –

givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stil-

let spørgsmål til flere ministre samt regioner og kommuner

om forskellige problemstillinger, som der kan læses om i det

følgende.

3. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendel-

ser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet

deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgs-

mål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder

spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen eller

tvangsforanstaltningen. Andre sager har tilsynet fundet det

mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de ad-

ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-

dende retsområde. Tilbage er et antal sager, der vedrører

forholdene under frihedsberøvelsen. Således har tilsynet i

folketingsåret bl.a. behandlet sager om forholdene for

tvangsanbragte børn og unge. Tilsynet har behandlet disse

sager fortroligt.

4. Spørgsmål til ministre

Tilsynet har i folketingsåret 2016-17 stillet spørgsmål til

forskellige ministre. Nedenfor nævnes et udsnit af de emner,

som spørgsmålene har berørt.

4.1 Regler for natlåsning af døre til beboere på

døgninstitutioners værelser

På baggrund af et af tilsynets uanmeldte tilsynsbesøg bad

§ 71-tilsynet først social- og indenrigsministeren og senere

(på grund af regeringsomdannelse) børne- og socialministe-

ren om at redegøre for en række forhold i forbindelse med

nataflåsning af dørene til beboere på døgninstitutioners væ-

relse. Ministrene blev bl.a. bedt om at redegøre for gælden-

de regler for aflåsning af beboeres værelser på døgninstituti-

oner, hvilken dokumentation for godkendelse til nataflås-

ning på døgninstitutionerne der skal foreligge, regodkendel-

se af muligheden for nataflåsning, og hvordan det sikres, at

landets døgninstitutioner er bekendt med den eksisterende

lovgivning vedrørende aflåsning af værelser om natten.

Børne- og socialministeren svarede bl.a.:

»Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med en

sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling, jf. § 2 i

lov om socialtilsyn, kan […] give tilladelse til at aflåse væ-

relserne om natten af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-

syn, jf. § 10 i bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte

børn og unge. Hvis en sådan tilladelse udnyttes, skal barnet

eller den unge kunne komme i kontakt med personalet i det

tidsrum, hvor værelset er aflåst.«

…

»»En rundspørge foretaget af Danske Regioner til regio-

nerne har efterladt et klart indtryk af, at regionerne hidtil

har været af den opfattelse, at Socialtilsynets lovbestemte

regodkendelser af de sikrede døgninstitutioner i perioden

2014-2016 indebar en godkendelse af det hidtidige drifts-

grundlag – herunder godkendelse til aflåsning af døre om

natten. Det har efterfølgende vist sig ikke at være tilfældet.

Derfor har samtlige regioner – og så vidt vides Københavns

Kommune – fremsendt en fornyet ansøgning om en særskilt

godkendelse til aflåsning af døre om natten, således at hjem-

melsgrundlaget kan komme på plads. Ifølge Danske Regio-

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 7

ners oplysninger har Region Sjælland modtaget godkendelse

hertil fra Socialtilsyn Øst.« Jeg har noteret mig, at alle lan-

dets sikrede døgninstitutioner er i gang med at indhente de

nødvendige tilladelser til at aflåse døre om natten af ordens-

og sikkerhedsmæssige hensyn efter voksenansvarsbekendt-

gørelsens § 10. De sikrede døgninstitutioner kan selvsagt ik-

ke foretage aflåsning af dørene om natten, førend sådan til-

ladelser foreligger. Børne- og Socialministeriet vil desuden

sikre sig, at alle relevante myndigheder er bekendt med kra-

vene til godkendelse af nataflåsning på sikrede afdelinger

og institutione.«

Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 1, 21, 33,

34, 35, 44 og 45.

4.2 Undervisning og oplysning vedrørende forbuddet

mod tortur

§ 71-tilsynet spurgte børne- og socialministeren og sund-

hedsministeren om, hvorvidt Danmark lever op til sine for-

pligtelser i forhold til torturkonventionens artikel 10, stk. 1,

om, at undervisning og oplysning vedrørende forbuddet mod

tortur skal indgå i træning og undervisning af personer, som

er involveret i enhver form for anholdelse, tilbageholdelse

eller fængsling.

Børne- og socialministeren svarede bl.a.:

»I bekendtgørelsen om uddannelsen som professionsba-

chelor til pædagog af 6. marts 2014 kræves det for alle tre

af uddannelsens specialiseringer: dagtilbudspædagogik,

skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædago-

gik, at de studerende indføres i gældende lovgivning samt

internationale konventioner, der er relevant for deres efter-

følgende arbejdsområde. For sidstnævnte specialisering si-

ges det således, at de studerende skal have viden om »det

socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social-

og specialpædagogik samt om gældende internationale kon-

ventioner«. De studerende indføres også i gældende regler

for udøvelse af magt i erhvervet. Hvad angår specifik viden

om artikler og bestemmelser om tortur, vil det dog primært

være noget, som de enkelte studerende selv vil skulle vælge i

forbindelser med opgaver og projekter.«

Sundhedsministeren oplyste bl.a.:

»Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke er be-

kendt med, at forbuddet mod tortur er en del af undervisnin-

gen og træningen for personalet i psykiatrien. Sundhedssty-

relsen har endvidere oplyst, at behandlingen af patienterne i

psykiatrien og herunder tvangstilbageholdelse eller friheds-

berøvelse af patienter foregår inden for rammerne af psyki-

atriloven (lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september

2016) og tilhørende vejledninger (VEJ. nr. 9778 af 2. august

2016 og VEJ. nr. 9788 af 16. august 2016).«

§ 71-tilsynet fulgte op på ministrenes besvarelser med en

række spørgsmål bl.a. om, hvordan medarbejdere på institu-

tioner m.v. for tvangsanbragte og tvangsindlagte personer er

orienteret om gældende regler og retningslinjer for anven-

delse af tvang, hvilke krav der er til undervisning i magtan-

vendelse og anvendelse af tvang, og hvilke krav der er til at

oprette og informere om retningslinjer om magtanvendelse

på de enkelte institutioner.

Til det svarede børne- og socialministeren bl.a.:

»På Socialstyrelsens hjemmeside findes relevante oplys-

ninger og materiale vedrørende gældende regler og ret-

ningslinjer for magtanvendelse, som kan benyttes af myndig-

hed og socialt tilbud ved information af medarbejderne, her-

under pjecen »Magtanvendelse i forhold til personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne«, som fin-

des i en udgave til myndighedspersoner, til fagpersoner og

til pårørende og borgere.«

…

»Jeg kan desuden oplyse, at socialtilsynene, som led i de-

res godkendelse af og tilsyn med botilbuddene, skal foretage

en vurdering af, om det enkelte tilbud forebygger magtan-

vendelser. Det fremgår af den kvalitetsmodel, som socialtil-

synene benytter i forbindelse med godkendelse og tilsyn. In-

dikatorerne for, i hvor høj grad botilbuddet vurderes at fo-

rebygge magtanvendelser er, at tilbuddets pædagogiske ind-

sats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås,

og at tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser

ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på lø-

bende læring og forbedring af indsatsen.«

Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 6, 7, 8, 9,

10, 25, 29 og 30.

4.3 Samvær mellem tvangsanbragte børn og deres

familie

På baggrund af en række konkrete henvendelser om sam-

været mellem tvangsanbragte børn og deres forældre og

bedsteforældre bad § 71-tilsynet børne- og socialministeren

om at redegøre for kommunernes regler for tilrettelæggelse

af samvær, og hvornår samværet betragtes som afbrudt.

I sine svar til § 71-tilsynet oplyste børne- og socialmini-

steren bl.a.:

»Det følger af § 71, stk. 1, i lov om social service, at et

barn har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk,

herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlem-

mer under en anbringelse uden for hjemmet. Der skal i til-

rettelæggelsen af samværet lægges vægt på, at barnet også

på længere sigt har familie og netværk at støtte sig til, så

barnet kan bevare forholdet til personer, der også i tiden in-

den anbringelsen har spillet en stor rolle i barnets liv. Ud-

gangspunktet er derfor, at barnets forældre selv kan tilrette-

lægge samværet med anbringelsesstedet.

I nogle tilfælde skal kommunen om fornødent træffe afgø-

relse om omfanget og udøvelsen af samværet og fastsætte

nærmere vilkår her for. I den forbindelse skal kommunen ta-

ge hensyn til, hvad der er til barnets bedste, herunder hvad

formålet med anbringelsen er, så barnet fx ikke skal opleve

et samvær med en forælder i de situationer, hvor det vurde-

res som skadelig for barnets trivsel og udvikling, jf. § 71,

stk. 2, i lov om social service.«

…

»I forlængelse af mit svar på spørgsmål 27 kan jeg oply-

se, at det i tilrettelæggelsen af samværet mellem et anbragt

barn og dets forældre naturligvis altid skal sikres, at tids-

punktet for samværet passer både barnet eller den unge, for-

ældrene samt anbringelsesstedet. Dette er forudsat i service-

lovens § 71, stk. 1, om barnets og den unges ret til samvær

og kontakt med forældre og netværk. Jeg finder derfor ikke,

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 7

at der er behov for at lave en orientering herom til kommu-

nerne.«

Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 22, 27, 28,

39, 40 og 41.

4.4 Bistandsværger

I forlængelse af § 71-tilsynets møde med Landsforenin-

gen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark den

23. maj 2017 stillede tilsynet en række spørgsmål til sund-

hedsministeren og justitsministeren om, hvordan ministrene

sikrer, at §§ 13 og 14 i bekendtgørelse om bistandsværger,

BEK nr. 947 af 24. september 2009, overholdes, og om pro-

blematikken om, at bistandsværger ikke altid får besked, når

deres klient f.eks. ind- eller udskrives.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Regionerne oplyser, at de anerkender og er bevidste om

den retssikkerhed, som bistandsværgerne bidrager til for de

retspsykiatriske patienter og vigtigheden af underretninger-

ne som følge heraf. En region kan til en vis grad genkende

kritikken, da der i det indeværende år 2017 har været to kla-

ger om manglende meddelelse til bistandsværgerne. Pligten

til at give meddelelser til bistandsværgerne har derfor været

indskærpet overfor alle centre i regionen.«

Justitsministeren oplyste bl.a.:

»Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse nr. 947 af 24. sep-

tember 2009 om bistandsværger, at et sygehus/en sygehusaf-

deling, en institution eller en anstalt m.v., som modtager en

person, der har en bistandsværge beskikket, snarest skal un-

derrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et

ophold på stedet.

Justitsministeriet kan oplyse, at der med udtrykket »skal

snarest« menes, at underretningen af bistandsværgen skal

ske inden for ganske kort tid efter, at opholdet på stedet er

påbegyndt. Det er Justitsministeriets opfattelse, at underret-

ningen bør være en naturlig del af de procedurer, som per-

sonalet på et sygehus/en sygehusafdeling, en institution eller

en anstalt mv. gennemfører i forbindelse med, at en person

påbegynder et ophold på stedet. Underretningen bør derfor

ske inden for de første dage efter opholdets begyndelse.«

Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 54, 55, 56,

57 og 58.

4.5 Forhold på bosteder og institutioner for

tvangsanbragte børn og unge

Som opfølgning på et tilsynsbesøg spurgte § 71-tilsynet

børne- og socialministeren, hvilke muligheder medarbejdere

på bosteder og institutioner for tvangsanbragte børn og unge

har bl.a. i tilfælde af, at husreglerne ikke overholdes, og

hvilke muligheder medarbejdere har for at gennemgå bar-

nets eller den unges værelse eller taske f.eks. i tilfælde af

mistanke om, at der skjules en kniv eller stoffer.

Børne- og socialministeren svarede bl.a.:

»På alle opholdssteder og døgninstitutioner for børn og

unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan der

uden retskendelse foretages undersøgelse af barnets eller

den unges person eller opholdsrum, hvis der er bestemte

grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse

af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikker-

hedshensyn ikke kan iagttages. Beslutning herom kan træffes

af anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges der-

til, jf. § 16, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn

og unge.«

…

»På sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-

ger kan der derudover uden retskendelse foretages undersø-

gelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besid-

delse på sin person eller i sit opholdsrum ved en række nær-

mere fastsatte tidspunkter, uden der foreligger en konkret

mistanke om besiddelse af effekter jf. 16, stk. 2, i voksenan-

svarsloven.«

…

»Såfremt barnet eller den unge overtræder husreglerne,

bør personalet inddrage dette i det pædagogiske arbejde

med barnet eller den unge. Det indebærer fx at tale med

barnet eller den unge om, hvorfor barnet eller den unge har

brudt reglen, og hvordan det kan rettes op. Overtrædelse af

en husorden kan sanktioneres pædagogisk, men ikke ved

indgreb i den unges grundlæggende rettigheder, fx ved at

isolere den unge eller ved generelt at begrænse den unges

adgang til kommunikation eller lignende.«

Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 13, 14, 26

og 59.

4.6 Sikringsafdelingen i Slagelse

§ 71-tilsynet stillede spørgsmål til sundhedsministeren

om bl.a. kapaciteten på sikringsafdelingen.

I sine svar til § 71-tilsynet oplyste sundhedsministeren

bl.a.:

»Danske Regioner har oplyst, at kapaciteten på Sikrin-

gen – herunder behovet for at udvide – med jævne mellem-

rum drøftes mellem regionerne. Det sker bl.a. fordi omfan-

get af anbringelser og overflytninger til Sikringen varierer

over tid, hvorfor presset på kapaciteten varierer tilsvarende.

Kapaciteten på Sikringen blev senest drøftet forud for flyt-

ningen af Sikringen fra Nykøbing Sjælland til Slagelse i

2015. På daværende tidspunkt var den fælles regionale vur-

dering, at kapaciteten på Sikringen var tilstrækkelig.«

Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 2, 5, 19 og

60.

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på uanmeldte

og/eller anmeldte tilsynsbesøg på forskellige psykiatriske af-

delinger, sikrede afdelinger m.v. Efterfølgende udarbejdes

der en faktuel rapport om tilsynets rundgang på stedet, og

tilsynet stiller en række opfølgende spørgsmål til den pågæl-

dende region eller afdeling. Når disse er besvaret, skriver §

71-tilsynet en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurde-

ring af konkrete forhold på afdelingen. De endelige tilsyns-

rapporter er offentligt tilgængelige på Folketingets hjemme-

side www.ft.dk.

5.1 Bakkegårdens sikrede afdelinger, Nykøbing Sjælland

Den 13. juni 2016 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt be-

søg på Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjæl-

land. Tilsynsbesøget foregik i forrige folketingsår, men den

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 7

endelige rapport nåede ikke at blive omtalt i årsberetningen

for 2015-16, hvorfor den medtages i denne årsberetning.

I den endelige rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet finder det meget beklageligt, at Bakkegården

ikke havde en generel godkendelse til aflåsning af beboernes

værelse om natten. Tilsynet har stillet opfølgende spørgsmål

til Region Sjælland, Socialtilsyn Øst, social- og indenrigs-

ministeren og børne- og socialministeren herom.

Tilsynet finder det særdeles kritisabelt, at beboerne var

på deres værelser, da tilsynet ankom kl. 10 til trods for, at

det af husordnerne fremgår, at de unge skal være oppe og

omklædte kl. 8.45. Tilsynet oplevede endvidere, at værelser-

ne var aflåste kl. 10, selvom personalet oplyste, at dørene

åbnes kl. 8. Såfremt det var tilfældet finder tilsynet det uac-

ceptabelt. Region Sjælland har dog efter besøget skriftligt

oplyst tilsynet om, at det ikke var tilfældet.

Tilsynet noterer sig, at faciliteterne på Elmehuset gene-

relt fremstod fine med gode farvevalg og at der generelt var

rent og pænt. Tilsynet finder det beklageligt, at flere rum i

afdelingerne Huset og Gården samt Linden fremstod be-

skidt, nedslidt og uindbydende og indstiller, at faciliteterne

opdateres og renoveres og bringes til samme stand som faci-

liteterne på Elmehuset.

Tilsynet finder det uheldigt, at husordenerne ikke var

hængt op på afdelingen Gården.

Tilsynet noterer sig antallet af magtanvendelser, herunder

at to beboere til sammen har været udsat for stort set alle til-

fælde af magtanvendelse i 2016.

Der er efter tilsynets opfattelse ikke særlige tilbud til un-

ge under 15 år.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet, alm. del – bi-

lag 166 (folketingsåret 2016-17).

5.2 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg

Den 30. august 2016 aflagde tilsynet et uanmeldt besøg

på Børne-og Ungdomspsykiatriens døgnafsnit i Esbjerg. Til-

synsbesøget foregik i forrige folketingsår, men den endelige

rapport nåede ikke at blive omtalt i årsberetningen for

2015-16, hvorfor den medtages i denne årsberetning.

Den endelige rapport kan læses på § 71-tilsynet, alm. del

– bilag 48.

5.3 Fonden Spartas afdeling i Haderup

Den 18. november 2016 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt

besøg på Fonden Spartas afdeling i Haderup. Afdelingen er

et socialpædagogisk døgntilbud til unge 15- til 17-årige. Til-

synet besøgte afdelingen på baggrund af behandlingen af en

konkret sag.

Den endelige rapport kan læses på § 71-tilsynet, alm. del

– bilag 77.

5.4 Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital i

Nuuk, Grønland

Den 8. juni 2017 aflagde § 71-tilsynet i forbindelse med

tilsynets studietur til Grønland et tilsynsbesøg på psykiatrisk

afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Grønland.

På tidspunktet for beretningsafgivelse var den endelige

rapport ikke færdiggjort. Rapporten vil blive omtalt i næste

årsberetning.

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske

afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der cirka et års tid efter offent-

liggørelse af den endelige rapport fra et tilsynsbesøg som

udgangspunkt følges op på rapporten over for den ansvarlige

region.

§ 71-tilsynet har i indeværende samling spurgt til en op-

følgende status på de kritikpunkter, som fremgik af den en-

delige rapport for en række afdelinger. 1-årsopfølgningen

var ved årsberetningens afgivelse afsluttet for følgende afde-

linger:

6.1 Regionspsykiatrien, Horsens

Den 24. januar 2014 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt til-

synsbesøg hos Regionspsykiatrien i Horsens, lukket senge-

afsnit O2. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra

tilsynsbesøget har tilsynet den 6. december 2016 og den 20.

marts 2017 skrevet opfølgende breve til Region Midtjylland

for at spørge til status på forskellige områder.

Af Region Midtjyllands svar fremgår bl.a.:

Udviklingen i antallet af tvangsfikseringer

I 2016 har der været få patienter, som er blevet bæltefik-

seret rigtig mange gange, og det bidrager til et højt antal på-

begyndte bæltefikseringer. Samtidig er antallet af unikke

bæltefikseringer steget, som følge af at en del patienter har

været bæltefikseret én eller få gange.

I løbet af 2015 er der lavet registreringer over diagnoser

for de patienter, der bæltefikseredes, og i alt ca. 50 pct. af

tilfældene er patienter med en misbrugsproblematik. Disse

patienter vil ofte have svært ved at samarbejde og være ude

af kontrol og derfor ende i bæltefiksering kort efter indlæg-

gelse. Afdelingen vil i 2017-2018 have særligt fokus på pa-

tienter med en misbrugsproblematik.

I 2015 og 2016 har afsnittet arbejdet med at nedbringe

antallet af bæltefikseringer i somatikken, særlig i samarbej-

de med akutafdelingen. Afsnittet arbejder endvidere med af-

holdelse af eftersamtaler samt forhåndstilkendegivelser med

projekt Sikker Psykiatri.

Udviklingen i antallet af registrerede voldsepisoder

Antallet af registrerede voldsepisoder er faldet med ca.

20 pct. fra 2015 til 2016. Umiddelbart vurderer afdelingen,

at faldet kan skyldes, at et initiativ om deeskalering er slået

igennem.

Anskaffelse af kædedyner

Afsnit O2 har siden tilsynets besøg fået yderligere seks

kædedyner og fire kugleveste.

Muligheden for at bære arbejdsuniform

Afdelingsledelsen har to gange siden tilsynets besøg for-

søgt at få indført uniformer til personalet i stationære enhe-

der. Hospitalsledelsen vurderer løbende behovet for arbejds-

uniform i en afvejning mellem hygiejneforholdene i psykia-

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 7

trien og psykiatriens årelange tradition for brug af privatbe-

klædning i enhederne.

Tilgangen af patienter til afsnittet siden tilsynsbesøget og

eventuelle udfordringer med overbelægning

Siden indgåelsen af en partnerskabsaftale om nedbringel-

se af tvang har der været fokus på forebyggelse af alle for-

mer for tvang, specielt tvangsfikseringer. De sidste 2 år er

der arbejdet på at skabe en lærings- og forbedringskultur,

der hviler på elementerne i den engelske model Safewards.

Alt personale har gennemført undervisning i deeskalerende

adfærd og implementering af en neuroaffektiv udviklings-

psykologisk tilgang til patienterne. Det betyder bl.a., at per-

sonalet arbejder ud fra devisen ingen afvisning uden anvis-

ning.

Der arbejdes naturligt med patientinddragelse, hvor der

er fokus på patientens forventninger til indlæggelsen, og alle

patienter har mestringsskemaer til hjælp til egenkontrol. Sik-

kerheden for den enkelte og for hele afsnittet screenes døg-

net rundt.

For yderligere at understøtte en deeskalerende atmosfære

har Regionspsykiatrien i Horsens fået etableret et sanserum,

hvor patienterne har tilbud om beroligelse via musik, san-

sesøjle og videofilm, massagestole, vandmadras og kædesto-

le.

Se Region Midtjyllands svar på § 71-tilsynet, alm. del.

2016-17 – bilag 58 og 91.

6.2 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling

Hillerød

Den 25. april 2014 var § 71-tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling

Hillerød, afsnit B303. På baggrund af § 71-tilsynets endelige

rapport fra tilsynsbesøget sendte tilsynet den 6. december

2016 et opfølgende brev til Region Hovedstaden for at spør-

ge til status på forskellige områder.

Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.:

Udviklingen i anvendelsen af tvang

Siden den 1. februar 2015 har der på afsnittet været to

episoder af tvang på grund af sværere affekttilstand med be-

tydelig selvskade. I begge situationer var der alene tale om

kortvarig fastholdelse af patienten.

Anvendelsen af antipsykotisk medicin, der udelukkende er

godkendt til voksne i Danmark

Der er kun få antipsykotiske præparater godkendt af Læ-

gemiddelstyrelsen til unge under 18 år, og det kan derfor i

nogle situationer være nødvendigt at vælge antipsykotiske

præparater, der alene er godkendt til voksne, men hvor der

er forskningsmæssigt eller fagligt klinisk belæg for at vælge

disse præparater.

For patienter, der under indlæggelsen på B206 (tidligere

afsnit B303) for første gang skal starte i antipsykotisk medi-

cinsk behandling, vælges medicinske præparater, der er god-

kendt til behandling af unge under 18 år, når dette er muligt.

Der er dog ingen godkendte antipsykotiske præparater til be-

handling af psykoser for unge under 15 år.

Ved valg af antipsykotisk medicinsk behandling følges

vejledningen fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Syge-

husmedicin).

Afsnittets behandlingsansvarlige overlæge er altid invol-

veret i beslutningerne vedrørende opstart eller skifte af anti-

psykotisk medicinsk behandling.

Inddragelse og orientering af patienterne og pårørende

Hver uge under en patients indlæggelse afholdes der en-

ten »familiemøder« eller »udviklingsmøder«. Ved begge

møder deltager i udgangspunktet patient og forældre samt

behandlingsansvarlig læge eller psykolog og sygeplejefaglig

kontaktperson. Formålet med møderne er i samarbejde med

patienten og dennes familie at nå frem til en fælles forståelse

af patientens psykiatriske vanskeligheder, således at der kan

lægges retning for udredning og behandling under indlæg-

gelsen og perspektiver på den videre behandling efter ud-

skrivelse – herunder inddrages sædvanligvis også kommu-

nale sagsbehandlere.

Udviklingen i ventetiden

Patienter henvises for langt størstedelens vedkommende

fra ungdomspsykiatriske ambulatorier i centeret. Efter hen-

visning afholdes forsamtale med patienten inden for 14

dage, og indlæggelsen sker 3-4 dage efter. Ved henvisning

fra centrets akutafsnit sker overflytningen oftest inden for

2-3 dage.

Se Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet, alm. del.

2016-17 – bilag 47.

6.3 Psykiatrisk Center Ballerup

Den 31. oktober 2014 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt

tilsynsbesøg hos Psykiatrisk Center Ballerup, intensivt afsnit

M01. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra til-

synsbesøget sendte tilsynet den 6. december 2016 et opføl-

gende brev til Region Hovedstaden for at spørge til status på

forskellige områder.

Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.:

Udviklingen i overbelægning

Psykiatrisk Center Ballerup har samlet set som center ik-

ke overbelægning. En væsentlig grund hertil er udviklingen

af et kapacitetsstyringsredskab, hvor der flere gange dagligt

sker en vurdering af det aktuelle pres på sengekapaciteten.

Siden kapacitetsstyringsredskabet blev udviklet, har der

samlet set ikke været overbelægning på centeret. Grundet

centerets akutfunktion kan der i ganske kortvarige situatio-

ner dog forekomme overbelægning lokalt.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid

Der er ikke sket ændringer i den gennemsnitlige indlæg-

gelsestid siden tilsynets besøg. Den gennemsnitlige indlæg-

gelsestid var i 2015 ca. 14,0 dage, mens den i 2016 var 14,7

dage.

Genindlæggelser

Psykiatrisk Center Ballerup arbejder systematisk med

nedbringelse af genindlæggelser. I den forbindelse er der

initieret en række forbedringstiltag, herunder gennemførelse

Beretning af almen art - 2016-17 nr. 7

af et nyt koncept for netværksmøder, hvor der foruden pa-

tienten deltager pårørende, sundhedspersonale og kommune-

repræsentanter til planlægning af udskrivelsesproces og op-

følgning i henholdsvis ambulant og kommunalt regi. Dette

initiativ tegner umiddelbart lovende og vil blive foldet ud i

fuld skala, hvis den positive udvikling fortsætter.

Udviklingen i antallet af bæltefikseringer

Der er sket en yderligere kraftig reduktion i anvendelsen

af bæltefikseringer siden tilsynets besøg. Antallet af bælte-

fikseringer er nu reduceret fra 329 episoder i 2013 til kun 13

episoder i 2016. Resultatet er opnået, uden at der er sket en

stigning i anvendelsen af andre tvangsformer som f.eks. akut

beroligende medicin og fastholdelse. Afdelingen forventer

på denne baggrund at nå en ambitionen om maksimalt 10

bæltefiseringer for hele centret i 2017.

Se Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet, alm. del.

2016-17 – bilag 46.

7. Møder

7.1 Møde med Folketingets Ombudsmand

Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand

den 15. november 2016. På mødet blev tilsynet bl.a. oriente-

ret om Børnekontorets og Tilsynsafdelingens aktuelle og

kommende fokusområder og en række generelle problem-

stillinger, som Ombudsmanden er stødt på i årets løb.

7.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

Tilsynet har den 23. maj 2017 holdt møde med Landsfor-

eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

(LPD). På mødet blev drøftet forskellige konkrete problem-

stillinger.

8. Rejser og andre arrangementer

8.1 Studietur til Nuuk, Grønland

§ 71-tilsynet har det seneste år drøftet sin kompetence i

Grønland og er kommet frem til, at tilsynet fortsat har kom-

petence til at behandle sager om administrativt frihedsberø-

vede personer i Grønland. Det gælder også, selv om nogle

sagsområder inden for tilsynets kompetenceområde er over-

ført til det grønlandske selvstyre, og i tilfælde af at det grøn-

landske selvstyre skulle beslutte at oprette sit eget tilsyn

med administrativt frihedsberøvede personer.

På baggrund af drøftelserne foretog § 71-tilsynet den

6.-9. juni 2017 en studietur til Nuuk for at mødes med grøn-

landske myndigheder og organisationer med henblik på at

drøfte, hvordan tilsynet med administrativt frihedsberøvede

personer i Grønland fremadrettet kan organiseres, og at få

information om forholdene for og antallet af administrativt

frihedsberøvede i Grønland. Derudover fik § 71-tilsynet mu-

lighed for at udføre et tilsynsbesøg, jf. afsnit 5.4.

I 2012 fik Grønland en ny psykiatrilov, der i store træk

minder om den danske lovgivning på området. Der er ca. 50

tvangsindlæggelser årligt i psykiatrien i Grønland. Stør-

stedelen af disse finder sted på den eneste psykiatriske afde-

ling i Grønland, afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i

Nuuk, men patienter kan også tvangsindlægges på de min-

dre kysthospitaler rundtom i landet efter aftale med den psy-

kiater, der er tilknyttet afdeling A1 i Nuuk.

Der er netop vedtaget en ny børne- og ungelov, som bety-

der, at det i højere grad er børnenes og de unges – og ikke

forældrenes behov, der tages hensyn til ved en tvangsfjer-

nelse. § 71-tilsynet fik under studieturen oplyst, at der sam-

let set er 750-800 børn og unge i Grønland, der på nuværen-

de tidspunkt er anbragt uden for hjemmet, og at det vurde-

res, at ca. en tredjedel af disse er tvangsanbragt enten ved en

plejefamilie eller på en institution.

Under studieturen fik § 71-tilsynet endvidere viden om,

hvilken tilsynsstruktur og klagemuligheder der er i Grønland

i forhold til administrativt frihedsberøvede personer.

8.2 Samråd med sundheds- og ældreministeren

§ 71-tilsynet afholdt den 16. november 2016 to lukkede

samråd med sundheds- og ældreministeren. Det ene samråd

vedrørte brugen af ECT-behandling i Danmark og ministe-

rens holdning til behandlingsformen. Det andet samråd ve-

drørte patienter på psykiatriske afdelingers køb af usunde

madvarer, herunder hvilke regler og restriktioner der gælder

for patienters bestilling og køb af madvarer til eget forbrug,

hvilke muligheder de psykiatrisk afdelinger har for at kon-

trollere det, og hvordan ministeren vil sikre, at patienternes

mulighed for at købe madvarer ikke er til fare for patienter-

ne.

Se samrådsspørgsmålene på § 71-tilsynet, alm. del –

samrådsspørgsmål A, B og C og ministerens talepapir fra

samrådene i § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 3 og

8.3 Teknisk gennemgang med sundhedsministeren

Den 16. maj 2017 afholdt § 71-tilsynet en teknisk gen-

nemgang af rapporten »Monitorering af tvang i psykiatrien«

med sundhedsministeren.

Se § 71-tilsynet, alm. del – bilag 101.

9. Oplysning om tilsynets arbejde

Der findes en folder, som orienterer om tilsynets kompe-

tence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til en

positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede

personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt rimelige

forhold.

Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med

tilsynsbesøg.

Orientering om tilsynets arbejde, herunder de offentlige

dokumenter, kan findes på § 71-tilsynets hjemmeside under

www.ft.dk.

Karina Adsbøl (DF), formand, Liselott Blixt (DF), Jakob

Engel-Schmidt (V), Carl Holst (V), May-Britt Kattrup (LA),

Karen J. Klint (S), næstformand, Stine Brix (EL), Ulla

Sandbæk (ALT) og Lotte Rod (RV).