Beretning nr.
3
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Udvalgtet for Forretningsordenen den 7. december 2016
Beretning
om
betænkningen om opfølgning på Christianiasagen
1. Indledning
Udvalget om opfølgning på Christianiasagen afgav sin
betænkning den 2. oktober 2015 (betænkning nr. 1557). Ju-
stitsministeren oversendte samme dag betænkningen til Ud-
valget for Forretningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 15
(folketingsåret 2014-15, 1. samling).
Betænkningen berører nogle aspekter af det danske poli-
tiske system, som Udvalget for Forretningsordenen anser for
helt centrale for folkestyrets funktion, og lægger på forskel-
lige punkter op til en stillingtagen fra Folketingets side til
mulige fremadrettede tiltag. Udvalget for Forretningsorde-
nen har af disse grunde fundet det hensigtsmæssigt at udar-
bejde en beretning om sagen.
Beretningen indeholder en række overvejelser fra det
samlede Udvalg for Forretningsordenen på baggrund af sag-
en. Det konstateres herunder, at Udvalget for Forretnings-
ordenen ikke finder, at erfaringerne fra Christianiasagen kan
begrunde, at der – som Christianiaudvalget har lagt op til –
oprettes egentligt nye organer i Folketingets regi til håndte-
ring af eventuelle fremtidige tilfælde, hvor en minister på
grund af nogle helt særlige og tungtvejende hensyn, f.eks. til
beskyttelse af menneskeliv eller statens sikkerhed, måtte
overveje en tilsidesættelse af sandhedspligten over for Fol-
ketinget, eller at der besluttes en fast ny procedure herfor,
herunder udpeges et eksisterende organ til i alle tilfælde at
have opgaven.
Endvidere konstateres, at Udvalget for Forretningsorde-
nen forventer, at situationer, hvor en minister måtte overveje
at tilsidesætte sin sandhedspligt og derfor måtte ønske at
kunne rådføre sig med et organ i Folketinget forinden, må
blive overordentligt sjældent forekommende, og at udvalget
vil finde det meget tilfredsstillende, hvis sådanne situationer
ved anvendelse af andre fremgangsmåder som også beskre-
vet af Christianiaudvalget fremover helt kan undgås.
Afslutningsvis indeholder beretningen særskilte politiske
overvejelser på baggrund af Christianiasagen fra et flertal og
et mindretal i udvalget.
2. Baggrund
Udvalget om opfølgning på Christianiasagen – herefter
Christianiaudvalget – blev nedsat af justitsministeren i de-
cember 2014 efter drøftelser med Folketingets partier i for-
længelse af vedtagelse nr. V 42 (folketingsåret 2013-14).
Vedtagelsen, som blev til efter forespørgsel nr. F 37, havde
følgende ordlyd:
»Folketinget mener, at der som opfølgning på sagen om
Retsudvalgets studietur til Christiania er behov for at slå
fast, at det ikke skal være muligt at bruge en nødløgn over
for Folketinget. Folketinget ser frem til de videre drøftelser
hos justitsministeren.«
Christianiaudvalget kom til at bestå af fhv. højesteret-
spræsident Børge Dahl (formand), fhv. folketingsmedlem og
præsidiemedlem Aage Frandsen (SF), folketingsmedlem Jan
E. Jørgensen (V), professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen
og professor, lic. jur. Gorm Toftegaard Nielsen. Udvalget
fik følgende kommissorium:
»Udvalget skal beskrive de gældende regler om ministres
afgivelse af oplysninger til Folketinget – og i forlængelse
heraf de regler, som gælder for embedsværkets rådgivning
og bistand i forbindelse med afgivelse af oplysninger til Fol-
ketinget, herunder med hensyn til sandhedspligt og tav-
shedspligt.
Med afsæt heri – og i lyset af V 42 – skal udvalget over-
veje, hvorledes en fremadrettet ordning vil kunne udformes,
således at det grundlæggende princip om, at en minister skal
give korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget,
sikres.
Udvalget skal i den forbindelse overveje, om der vil kun-
ne opstå særlige situationer, hvor en minister vil være afskå-
ret fra at dele bestemte oplysninger med Folketinget, hvad
der i så fald kendetegner disse situationer, og hvorledes så-
danne situationer fremadrettet bør håndteres i lyset af regle-
rne om sandhedspligt og tavshedspligt. Udvalget skal bl.a.
komme med anbefalinger om, hvordan der – ud over den
ordning, der i dag gælder for Folketingets Kontroludvalg –
kan etableres en ny ordning, hvor relevante repræsentanter
AX019563